Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 263 – 6. december 2006 – side 11

Danskernes syn på straf

Jesper Juul Mikkelsen

Det store flertal af politikerne på Christiansborg gentager igen og igen, at vi skal have meget strengere straffe i Danmark. De ledende politikere har i de seneste 10 år været meget fokuseret på at gennemføre stramninger i strafudmålingen. Den seneste stramning kom i 2002 og er siden gentagende gange blevet fuldt op af undersøgelser for at sikre, at det reelle strafniveau er fulgt med op.

Dette vedholdende fokus fra specielt borgerlige politikere har sin afsmittende effekt på holdningen i befolkningen. Når man spørger danskerne, om vi straffer hårdt nok i Danmark, siger 62 %, at vi overordnet straffer for mildt og kun 2 pct. siger, vi straffer for hårdt.

Sådanne tal kan jo ligne en total sejr til de borgerliges “lov og orden“ politik. “Lov og orden“ parolen har flere formål, men et vigtig mål for de borgerlige er at gøre samfundsmæssige problemer til individernes problemer. Det er ikke systemets fejl, at der er vold, kriminalitet, arbejdsløshed, flygtninge osv. Det er de individer, der ikke vil tilpasse sig, og derfor skal de straffes.

Men danskerne har heldigvis ikke fuldstændigt overgivet sig til den borgerlige straffelogik. Advokatsamfundet har netop udgivet en rapport om danskernes holdning til straf, og det er opmuntrende læsning. I rapporten bliver folk præsenteret for detaljerede beskrivelser af forskellige kriminelle hændelsesforløb. De bliver bl.a. præsenteret for sager, i hvad man kalder “almindelig gadevold“, som udgør 25 pct. af den vold, der bliver begået i Danmark.

Det viser sig, at når man præsenterer folk for den konkrete virkelighed og den sociale sammenhæng, som volden er blevet begået i, er danskerne langt mindre forhippede på at straffe og fængsle folk.

78 pct. ville dømme mildere end den nuværende retspraksis, 10 pct. ville dømme i overensstemmelse med den, og kun 12 pct. ville dømme strengere end den gældende retspraksis. I stedet ville folk behandle, bruge samfundstjeneste og støtte. Mange af de adspurgte kunne se, at det var det, som den kriminelle havde brug for – ikke flere måneder i fængsel.

De borgerliges lov-og-orden-politikere forsøger altid at holde debatten om strengere straffe på et abstrakt plan. Voldsmændene i straffesager gøres til umenneskelige uhyrer og monstre, så forbrydelsernes konkrete sammenhæng og årsager gøres ufattelige, og den medmenneskelige forståelse umulig.

Den solidaritet og avancerede medmenneskelige forståelse, som rapporten viser at folk har, er farlig for regeringen og Dansk Folkeparti. Den forenklede lov-, orden- og strafpropaganda er i modstrid med den medmenneskelige tilgang til livet, som rapporten viser. Måske er den også farlig, fordi de borgerlige toppolitikere har hjerter af sten og simpelthen ikke kan forstå denne solidariske tilgang til livet og verden.

Se mere på advokatsamfundet.dk.

Se også:
SAA 263: Det mener vi: Hvad skal afløse Fogh?
SAA 263: Foghs kvalitetsreform: Kvalitet som discountvare
SAA 263: Avler Fogh socialister?

Flere artikler fra nr. 263

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Kriminalitet

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 4658 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside