Socialistisk Arbejderavis
Nr. 265 – 14. februar 2007 – side 6
Ligestilling 2007?
Alexander Lassithiotakis
Datoen er 8. marts. Om en måned fra skrivende stund er det kvindernes internationale kampdag. En kampdag der, med garanti hverken vil byde på store demonstrationer eller opsigtsvækkende offentlige møder. I den almindelige borgerlige offentlighed har vi nemlig ligestilling; ja vi har endda op til flere ligestillingslove, der skal sikre, at der ikke bliver diskrimineret på grund af køn, og selv vores borgerlige krigs-, racisme- og nedskærings-regering har en ligestillingsminister, der skal sikre at udviklingen med større lighed mellem kønnene fortsætter.
Så hvorfor er der brug for en kampdag? Denne opfattelse bliver i hvert fald markedsført så grundigt, at de fleste af os engang imellem tror på billedet af et samfund med ligestilling mellem kønnene.
Jeg spekulerer derfor godt og grundigt over, hvordan jeg skal gribe denne artikel an. Jeg er lige ved at beslutte mig for at trække læseren igennem en masse statistikker, der afslører at kvinder stadig står for størsteparten af husarbejdet, stadig tjener mindre og har mere pressede og dårligere jobs.
I stedet vælger jeg en overspringshandling og tænder for TV2, der bringer et program om menneskelig adfærd. På skærmen har de gang i et forsøg. En kvinde bliver af en adfærds-psykolog spurgt om en række spørgsmål. To hold mænd overværer seancen, ca. 10 af gangen. Kvinden bliver spurgt om, hvad hun laver, hvor hun bor etc. Hun er skuespiller, og svarer fuldstændig ens på spørgsmålene begge omgange.
Mens det blå hold lytter med, svarer hun, at hun kun har haft sex med få mænd, at hun er af den gamle skole og gerne vil “vente“, til det er “rigtigt“. Mens det røde hold lytter, svarer hun derimod, at hun har været sammen med en del, og at hun ikke har noget imod at være sammen med nogen for en enkel nat, hvis begge er enige om ikke at ligge mere i det. Ellers er svarene fuldstændig identiske.
Overraskende forskellige er mændene på de to holds indtryk af kvinden til gengæld. Det blå hold vurderer, at hun er troværdig, god til fortrolige samtaler, at hun har styr på sit liv, ville være en glimrende partner og en god mor. Det røde hold derimod, vurderer hende som en, man ikke kan stole på, en der lever livet hurtigt og uden den nærhed, der skal til for at hun kan blive en god partner, og hun ville være en dårlig mor for evt. børn.
Og lad mig lige understrege at mændene er opdelt i to hold, men svarer individuelt på, hvordan de vurderer hende. Alligevel lyder svarene så overraskende ens i hhv. positiv og negativ retning på de to hold. Et enkelt forsøg og et enkelt eksempel, javist.
Men konklusionen behøver vidst ikke en længere analyse: Det er stadig ikke i orden, at kvinder er sammen med mænd, hvis ikke det sker i et fast parforhold. Skulle hun gøre det for nydelsens skyld?! Nej, puh ha for en utilregnelig kold ravnemor! Senere er det tid til Nyhederne, der kort fortæller, at antallet af kvinder, der får bryst-implantater, fedtsugninger og facelifts, er kraftigt stigende. En udvikling, vi har set i de seneste år i den vestlige verden fra USA til Sverige, er nu også et faktum i Danmark. Kvinder føler det i stigende grad nødvendigt at lægge deres krop under kniven for at føle sig tilpas med deres kroppe. En udvikling, der delvist også rammer mænd.
Generelt for begge køn gælder det, at der som led i en nykonservativ moral-bølge, bliver stadig større pres på, at vores kroppe skal være slanke, smukke og trimmede. Men det rammer unægteligt kvinder langt hårdere. Kvinden er stadig det andet køn i et samfund, hvor normen er en mand. Ganske vist med lige formelle rettigheder, men derudover med pligt til samtidig at være krop, karrierekvinde og supermor.
Men udover at udviklingen nok går den forkerte vej, at de sejre, som fulgte med kvindekampen i 60’erne og 70’erne, er ved at blive slået tilbage, og at vi oplever en voksende konservativ moral trænge sig på, så overrasker det os vel næppe i sig selv. Vi ved jo godt, at der stadig ikke er reel ligestilling, og at vi stadig har brug for at slås. Sådan er det jo på så mange andre områder i disse nyliberale Bush, Blair og Fogh-tider.
Men tilbage til adfærdsforsøget fra skærmen. Det overraskende kommer i psykologens forklaringer på det observerede forsøg: “Mænd er jo pattedyr, og som alle andre pattedyr gælder det om at kunne sikre sig, hvem der er ens unger’; hvorfor skulle de bruge tid på at pleje børn, der ikke er deres egne? – naturen overvinder 30 års ligestilling“, hedder det fra eksperten i menneskelig adfærd.
Når kvinder stadig i år 2007 er mere undertrykte end mænd, så skyldes det altså ikke, at vi stadig har et samfund med klasseforskelle og sexistiske ideer, – næ, det skyldes et eller andet urinstinkt. Noget biologisk, naturligt og urokkeligt. Mon ikke det er på tide, at vi som venstrefløj tager kvindekampen tilbage på den socialistiske dagsorden!?
Se også:
SAA 265: Kommentar: Transnational prostitution og global fattigdom
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed