Socialistisk Arbejderavis
Nr. 269 – 16. maj 2007 – side 3
Tørklæde-debat
Stop hetzen mod muslimer
Klaus B. Jensen + Jørn Andersen
På højrefløjen er hun potentiel terrorist, i medierne er hun islamisk fundamentalist, og på venstrefløjen er hun en undertrykt kvinde og hendes tørklæde et symbol på en kvindeundertrykkende kultur.
Der var stor opbakning fra talerstolen på Enhedslistens årsmøde til Asmaa Abdol-Hamid, og det var et stort skridt i kampen mod islamofobien i det danske samfund da hun blev opstillet som folketingskandidat for partiet som nummer 2 i København, en plads der næste er sikker på at give valg.
Det var dog ikke helt uden modstand, at Asmaa Abdol-Hamid blev folketingskandidat for Enhedslisten. I krogene var der stor debat, om man kunne opstille en religiøs kandidat i et socialistisk parti, men fra talerstolen blev det slået fast, at Enhedslisten er et sekulært parti, der går ind for adskillelse mellem stat og religion.
Samt at partiet ikke er et ateistisk parti, og at partiets medlemmer derfor ikke skal være ateister, derfor er der intet problem i at opstille en troende muslim, der bakker op om partiets politik.
Håndtryk
Opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat for Enhedslisten har skabt stor debat om muslimske kvinders hovedbeklædning og håndtryk, både før og efter Enhedslistens årsmøde.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen krævede sågar, at alle offentligt ansatte skulle give hånd, og det kom frem, at man både i København, Århus og Odense nægter kvinder iført burka kontanthjælp, fordi de forskellige forvaltninger var af den opfattelse, at disse kvinder ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Med den fornyede debat og hetz mod muslimer, kunne meget tyde på, at spørgsmålet om stram udlændinge politik og ubetinget integration i det danske samfund endnu engang vil blive et centralt emne.
Islamofobi
Det er derfor et stort skridt for venstrefløjen og kampen mod islamofobien at Asmaa Abdol-Hamid er blevet accepteret som folketingskandidat for Enhedslisten.
Muslimer udgør i dag et stort og synligt mindretal i den danske befolkning, størstedelen af dem tilhører arbejderklassen eller er fattige studerende – kun en meget lille del tilhører de mere privilegerede lag af erhvervsfolk, politikere eller er kendt i medierne. Muslimer kan vindes til socialisme og anti-imperialisme ligesom alle mulige andre.
Og hvis venstrefløjen skal blive en stærkere kraft og have en større social sammensætning, skal den både kunne skabe fælles bevægelser sammen med muslimer, men også rekruttere mange af dem til socialistisk organisering.
Alle indvandrere, flygtninge, tosprogede osv. er hårdt ramt af regeringens racisme og nedskæringer. Men muslimer er derudover også ramt på “identiteten“.
De bliver gjort til syndebukke for alverdens ondskab. Så snart en muslimsk gruppe et eller andet sted i verden har gjort noget angribeligt, stilles der straks krav om, at “det muslimske samfund“ må tage afstand.
Det er derfor ikke godt nok at bekende sig som ateist, og afvise at snakke om religion. Hvis vi skal stille folk lige, så må vi starte med at bekæmpe hetzen mod muslimer.
Er det fx at “stille lige“, hvis vi ikke kan se forskel på den danske statskirke, som har hundreder af solide bygninger landet over med ansatte tjenestemænd, der er integreret i statens administration (fx af alle nyfødte) – og så muslimske eller andre trossamfund, som oftest mødes i usle omgivelser?
Humanister
Forsvaret for muslimer som beskrevet indtil nu vil mange humanister være enige med os i. Men det er for os ikke kun en demokratisk pligt at bekæmpe muslim-hetzen.
Som socialister har vi en særlig pligt til at gøre kampen mod islam-hetzen til en del af en fælles kamp mod systemet. I stedet for at skubbe muslimer væk og overlade dem til reaktionære kræfter, må venstrefløjen stå sammen med muslimer.
I virkelighedens verden er de færreste muslimer reaktionære, en stor del af muslimer og indvandrere, generelt, stemmer venstreorienteret. Mange muslimer bekymrer sig om de samme ting som socialister: Imperialismen, undertrykkelsen af de demokratiske rettigheder, uligheden i samfundet, miljøet osv.
De eneste, der har gavn af, at muslimer er adskilt fra vestrefløjens kamp er Bush, Fogh og deres venner.
Men i virkeligheden skal venstrefløjen gøre meget lidt for at stoppe denne splittelse. Vi skal lade være med at stille forhåndsbetingelser, som vi ikke ville stille til andre. Det er bemærkelsesværdigt, hvor forskellig reaktionen er, hvis man fx til en demonstration foreslår en dansk præst som taler (“fint, det udtrykker bredde“) eller hvis man foreslår en muslimsk imam (“er han nu til at stole på?“).
Der er kun ét område, hvor muslimer skal behandles forskelligt: Venstrefløjen skal være klar og entydig i sin fordømmelse af muslim-hetzen. Mange muslimer er af gode grunde vant til at forvente det værste af repræsentanter for danske institutioner og organisationer. Den skepsis kan kun overvindes, hvis socialister er klare i mælet.
Derfor står venstrefløjen overfor et valg! Det kan acceptere de islamofobiske myter, som bliver præsenteret i hele pressen og af flertallet af folketingets partier. Eller venstrefløjen kan konsekvent afvise denne nye form for respektabel racisme.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed