Socialistisk Arbejderavis
Nr. 270 – 20. juni 2007 – side 2
Uligheden vokser
Uligheden vokser
Poul Erik Kristensen
Fra 2001 til 2004 er antallet af fattige i Danmark steget med 45.000. I alt var der 260.000 fattige danskere i 2004, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Undersøgelsen, som er offentliggjort i midten af maj i år, viser ligeledes, at det er ren vrøvl, når ledende regeringsmedlemmer og liberale ideologer i eksempelvis tænketanken CEPOS fremkommer med teorier om, at en samlet økonomisk fremgang – båret frem af skattelettelser og begunstigelser af de rigeste – nærmest per automatik skulle ’smitte af’ på de fattigste. Tværtimod konkluderer undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at »den gunstige udvikling i beskæftigelse og produktivittet fra 1995 til 2004 ikke har givet et ’løft’ i den laveste ende af indkomstfordelingen«.
I 2004 var der 260.000 fattige i Danmark. Det er 49.000 flere end i 1993. Langt de fleste er under 30 år. Af de 260.000 personer er omkring de 60.000 studerende, mens antallet af fattige ældre over 60 år er 15.000.
Fattige børn
Antallet af danske børn, der lever i fattigdom, er ligeledes op mod 60.000. Og i perioden fra 2001 til 2004 er det antal steget med mellem 12 og 14.000 opgjort efter OECD’s definition af en fattigdomsgrænse.
Arbejderbevægelsens Erhversråd har benyttet OECD’s definition på fattigdom til undersøgelsen. Ifølge definitionen er man fattig, hvis man har en indkomst, som er under halvdelen af den »gennemsnitlige« indkomst, også kaldet medianindkomsten. (Se note.) Medianindkomsten var i 2004 på omkring 160.000 kr. I Danmark havde en fattig altså mindre end 80.000 kr. i årlig nettoindkomst i 2004.
Kontanthjælpsloft er skurken
En af de vigtige grunde til væksten i antallet af fattige er loftet over kontanthjælpen, der blev indført i 2004. Indgrebet kastede umiddelbart 2.500 danskere ud i fattigdom.
Men det er ikke kun, når det gælder de allermest fattige, at der har været en skæv udvikling i perioden fra 1996 til 2004.
Undersøgelsen viser nemlig, at indkomster og formuer blev mere skævt fordelt – i modsætning til det forrige tiår (1983-1995), hvor uligheden mellem de forskellige befolkningsgrupper næsten holdt sig på samme niveau.
De ti procent fattigste har i gennemsnit kun fået forøget indkomsten med 0,3 procent om året – og i hele perioden samlet set kun øget indtægten med 2,7 procent, mens gennemsnittet ligger på omkring 20 procent.
De 10 procent rigeste har derimod siden 1995 haft en konstant indkomstfremgang. I gennemsnit har de rigeste samlet set forøget deres indkomst med hele 27 procent.
Ingen vej ud af fattigdom
Rapporten dokumenterer samtidig, at stadig flere mennesker bliver hængende i fattigdom. I 1997 var der 28.000 personer, der havde været fattige i tre sammenhængende år, men i 2004 var det antal steget til 46.000 personer.
Rapporten påpeger ikke kun den økonomiske ulighed. Den tager også fat i ulighed inden for sundhed, arbejdsmiljø og i skole- og uddannelsessystemet.
Her viser det sig, at ufaglærte har de højeste udgifter til medicin, oftest er indlagt på sygehus og oftest går til læge, men det er også dem, der lægger sig i tandlægestolen færrest gange.
Den sociale ulighed giver sig også udslag i forskellighed i de såkaldte »forventede restlevetider«.
Højtuddannede mænd i 30-års alderen har en forventet restlevetid, der er næsten 6 år længere end for lavt uddannede mænd. For højtuddannede kvinder er restlevetiden 4 år højere.
På uddannelsesområdet slår de sociale forskelle bl.a. i gennem ved, at børnenes chancer for at klare sig i skolen i meget høj grad afhænger af forældrenes uddannelsesmæssige og etniske baggrund.
Børn af forældre med langt videregående uddannelse får ved folkeskolens afgangseksamen i gennemsnit karakterer, der er 1,5 karakterer højere end børn af ufaglærte forældre.
Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund er også udslagsgivende for sandsynligheden for, om børnene gennemfører en uddannelse.
Et barn af ufaglærte forældre har syv gange så stor risiko for at være uden uddannelse som 25-årig end et barn fra et akademikerhjem, viser rapporten.
Mange konsekvenser
Men fattigdommen har ikke kun betydning for børnenes skolegang.
En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at udsatte børn er mindre aktive i deres fritid end andre børn.
Undersøgelsen viser, at dårlige økonomiske forhold i familien er med til at begrænse både det organiserede og det uorganiserede fritidsliv sammen med kammerater
Fritidsaktiviteten kan fungere som en platform, hvor børn med svære opvækstvilkår kan lægge deres baggrund fra sig for en tid, samt skabe positive sociale relationer. Fritidsaktiviteter er med til at udvikle sociale kompetencer, som også er vigtige, hvis de senere skal bryde den sociale arv.
Note: Median-indkomst
Mere præcist er median-indkomsten den indkomst, som »den midterste person« i befolkningen har, hvis man rangordner befolkningen efter stigende indkomst.
Se også:
SAA 270: Foghs milliard-bluff
SAA 270: Indvandrerfamilier i stor social nød
SAA 270: Den militante kant: Hundens egen hale
SAA 270: Nedturen fortsætter i det offentlige: Foghs milliard-bluff
SAA 270: Stor opbakning til plejepersonale i Holstebro
SAA 270: Økonomi for Antikapitalister: Fri konkurrence?
SAA 270: Tegneserie: Überdanmark
SAA 270: Michael Moore angriber det amerikanske sundhedssystem: Sicko
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed