Socialistisk Arbejderavis
Nr. 270 – 20. juni 2007 – side 11
Michael Moore angriber det amerikanske sundhedssystem
Sicko
Mikkel Birk Jespersen
Den amerikanske filmskaber Michael Moore har i sine tidligere dokumentarfilm angrebet bl.a. den amerikanske våbenlovgivning, Bushs krig i Irak og store, multinationale selskaber, der nedlægger arbejdspladser i én del af verden for at udnytte billig arbejdskraft i en anden.
I sin seneste film Sicko, der havde premiere ved filmfestivalen i Cannes, er det det privatiserede amerikanske sundhedssystem, Moore tager under behandling. Og som det også har været tilfældet med de tidligere film, har Moore formået at skabe debat.
Moore kritiserer det amerikanske sundhedssystem for ikke at sikre borgerne i USA lige adgang til sundhed. Tværtimod er adgangen til sundhedsydelser afhængig af størrelsen på ens tegnebog – en situation, der i sidste instans kan koste menneskeliv. Omkring 50 millioner amerikanere er uden for sygesikringssystemet, fordi de ikke har råd til at betale for det.
Dette billede af det amerikanske system sætter Moore op overfor mere lighedsorienterede sundhedssystemer i bl.a. Frankrig og Canada.
Moore er blevet kritiseret for at præsentere et glansbillede af disse sundhedssystemer. Men uanset de eventuelt manglende nuancer i Sicko er det givet, at kritikken af det private sundhedssystem i USA må fungere som en væsentlig advarsel om, hvad der venter, hvis nyliberalister i andre lande – inklusive Danmark – får det, som de vil have det.
Michael Moore er flere gange blevet kritiseret for at have en for lemfældig omgang med fakta og for at være for manipulerende i sine film.
Denne kritik, mener jeg, går galt i byen, fordi den grundlæggende misforstår, hvad der er strategien i Moores film. De skal netop ikke ses som traditionelle dokumentarfilm, men snarere som debatindlæg, der ud over at bruge argumenter også anvender de æstetiske virkemidler, filmmediet stiller til rådighed.
Denne teknik bruger Moore til at skabe et ’mod-billede’, som han sætter op overfor den traditionelle, vedtagne sandhed om, hvordan virkeligheden ser ud.
En Moore-film kommer således til at fungere som en katalysator for debat ved at forsøge at stille nogle ting på hovedet og sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Formålet er således ikke at afdække en endegyldig sandhed, men at udfordre præmisserne for, hvordan vi ser på verden.
Det er dog ikke givet, at dette altid fungerer lige godt, og derfor skal det også blive spændende at se, hvordan Moores metode virker i Sicko. Hans to mest succesrige film (Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11) er således, ifølge undertegnede, hverken nær så gode film eller nær så politisk skarpe som hans tidlige og fremragende Roger & Me.
Man kan håbe på, at Moores behandling af de indbyggede uretfærdigheder i et privatiseret sundhedssystem vil vise sig som en tilbagevenden til den grundlæggende sociale indignation, der er hans primære styrke.
I så fald kan vi vente os en effektfuld udfoldelse af en grundlæggende politisk kritik af de logikker, der styrer det globale kapitalistiske samfund.
Se også:
SAA 270: Uligheden vokser: Uligheden vokser
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed