Socialistisk Arbejderavis
Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 3
Tøger rammer hovedet på sømmet
Alexander Lassithiotakis
“Også i Enhedslisten er det desværre fordomme og frygt for vælgernes fordomme der stikker sit grimme ansigt frem“. Tøger Seidenfaden leverer velformuleret kritik af islamofobi og hetzen mod muslimer. Gid venstrefløjen kunne udtrykke sig ligeså klart.
Tøger Seidenfaden var inviteret til at holde oplæg på et møde arrangeret af Trykkefrihedsselskabet. Politiken bragte den 6. oktober hans tale, hvori han spidder den hadske stemning der efterhånden er blevet mainstream i det danske samfund, når det gælder om at lægge muslimer for had. Efter at have indledt med, at han selvfølgelig, ligesom alle andre, støtter op om ytringsfriheden, og at denne norm er så universel at den ikke behøves kommenteret yderligere, vælger han at kritisere dem der under dække af ytringsfrihedens navn spreder hadske holdninger om islam og muslimer. Bagefter valgte han at gå, fordi som han sagde, at “der er nogle stykker i aftenens talerrække, som kun ydre trusler kan gøre mig solidarisk med. Nogen respekt for deres ærinde i øvrigt har jeg ikke“.
Han gav i sin tale en god karakteristik af islamofobien i Danmark, og udtalte at han ikke blot var kommet for at erklære sin støtte til ytringsfriheden, men “lige så meget for at sige et par ord om de mennesker, der bruger og misbruger den selvfølgelige støtte til denne norm, til at lufte deres efter min mening dybt problematiske, ja, i nogle tilfælde direkte afskyelige synspunkter på muslimer og islam. Mennesker der skamrider den aktuelle sag for at lufte deres paranoia, deres hadefulde og rabiate verdensanskuelse, deres intolerante, indeklemte og smålige syn på millioner af deres medmennesker.“
Efter at Enhedslistens hovedbestyrelse besluttede at indkalde til ekstraordinært årsmøde for en omstemning til kandidatlisten, kommenterer Seidenfaden i politikken 8. oktober under overskriften “Asmaa til eksamen – men vi andre er allerede dumpet“: “Selv om hun allerede er opstillet vil Enhedslisten nu holde et nyt landsmøde for at finde ud af om Asmaa Abdol-Hamid kan være partiets kandidat“. Og han slår fast: “Det helt afgørende i den danske sammenhæng er, at Asmaa Abdol-Hamid selv har valgt tørklædet og ikke vil påtvinge andre det. Her er det hende og ikke hendes kritikere, der står på den individuelle friheds og selvbestemmelsesrets grund. Det samme gælder håndtrykket. I Enhedslistens egne rækker handler diskussionen om hvorvidt religiøsitet og socialisme er foreneligt. Det spørgsmål er ellers nemt at besvare positivt. Det er rigtigt, at socialister i første halvdel af det 20. århundrede gik til kamp mod en magtfuld kristen kirke. Men at det skulle udelukke en religiøs muslim her i begyndelsen af det 21. århundrede hvor muslimer hører til vores samfunds hårdest pressede grupper, er alt andet end indlysende.“
Seidenfaden er skarp på hvordan islamofobien virker og griber om sig i dagens Danmark, og det kan varmt anbefales at læse de fulde artikler i Politiken. Hvis Enhedslisten ville formulere et ligeså stærkt forsvar for en presset og hetzet gruppe af mennesker, for slet ikke at tale om at bakke op om sine egne kandidater, ville Danmark nok være et bedre sted at leve. Både for muslimer og Enhedslistens medlemmer generelt.
Se også:
SAA 273: Støt Asmaa
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed