Socialistisk Arbejderavis

Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 3

Støt Asmaa

IS/U

2. juni 1992 stemte Danmark Nej til EU’s Maastricht-aftale. Men Over-Danmark var ikke tilfreds og fik en ny afstemning og et ja 18. maj 1993.

Den 6. maj 2007 opstillede Enhedslistens årsmøde Asmaa Abdol Hamid som folketings-kandidat. Men det var flertallet i Enhedslistens hovedbestyrelse (HB) ikke tilfreds med og indkaldte 6. oktober til et ekstraordinært årsmøde for at få ændret beslutningen.

I mellemtiden havde højrefløjen og det politiske establishment uden for Enhedslisten og medie-koryfæer inden for Enhedslisten angrebet Asmaa uhæmmet. I modsætning til folketingsgruppen har HB enten været passiv eller kun halvhjertet bakket op om Asmaa.

Det er uhørt – og utilgiveligt – at HB har været så passiv i den største mediehetz i årevis mod et kendt medlem af Enhedslisten.

Siden er det kommet frem, at et flertal i HB var uenige i Asmaas opstilling.

HB er problemet – ikke Asmaa

Det er ikke underligt, at der er medlemmer og sympatisører af EL, der er forvirrede og usikre efter opstillingen af Asmaa. Det var en kontroversiel beslutning, som sendte et klart signal om, at Enhedslisten meldte sig ind i kampen mod islam-hetz i Danmark.

Men HB undlod at følge beslutningen op med argumenter – og overlod medlemmer og sympatisører til en hetzende borgerlig presse. Med hundredvis af artikler som vendte, fordrejede og betvivlede enhver udtalelse fra Asmaa – og et HB som undlod at levere modargumenterne – er det ikke underligt, at nogen lod sig overbevise om at hun var et problem – og at man måske ikke skulle stemme på EL næste gang.

Mens Asmaa blev angrebet, sad HB og kiggede på faldende meningsmålinger og besluttede, at Asmaa var problemet. Måske kunne man rette op på meningsmålingerne ved at skubbe Asmaa lidt i baggrunden ...

Opportunisme?

At lade sin politik styre af meningsmålinger kaldes normalt for opportunisme og hører ikke til på venstrefløjen. Desværre er det, hvad der er sket i “Asmaa-sagen“.

Men at bøje sig for islam-hetzen koster langt mere end stemmer. Det koster troværdighed. Ikke kun hos muslimer – en af de mest undertrykte grupper i Foghs krigsførende Danmark. Men også hos alle andre, som hidtil har opfattet Enhedslisten som en sikker allieret i kampen mod krig, racisme og nyliberalisme.

Der er ikke kun tale om opportunisme, men om amatøragtig opportunisme. Som om en lille “manøvre“ med at skubbe Asmaa længere ned på listen ville fjerne presset. Oven i købet har HB nu sikret, at de næste par måneders presse vil have fokus på “Asmaa-sagen“ og ikke på Enhedslistens mange bud på et alternativ til kapitalisme og nyliberalisme.

Muslimer er vor tids jøder

Den islamhetz, som Enhedslistens HB har valgt at negligere er i første omgang rettet mod muslimer. Den gør det sværere for muslimer at få arbejde, uddannelse eller komme ind på et diskotek. De bliver udsat for krænkelser, vold og nedværdigelser i det offentlige rum.

Socialister er naturligvis – og alle i Enhedslisten bør være – utvetydige i vores forsvar for muslimers rettigheder. Ikke kun ret til at være ligeværdige mennesker, men også til at være ligeværdige muslimske mennesker.

Men islam-hetzen ledsages altid af andre reaktionære dagsordener.
Islam-hetzen er i dag den mest dominerende og “legale“ form for racisme. Den åbner banen for racister og nazister.

Islam-hetzen bruges som en del af forsvaret for krigene i Irak og Afghanistan. “De“ har ikke “tradition for demokrati“, og deres religion er reaktionær, patriarkalsk og tilbagestående.
Islam-hetzen bruges til at gennemføre nyliberalistiske forringelser af velfærden. Integrationsydelser, tvangsaktivering og indslusningsløn er primært rettede mod muslimer og indvandrere.

Men det er en bevidst strategi, der skal bruges til at angribe fagbevægelsen og arbejderklassens kollektivt tilkæmpede rettigheder. Når først forringelserne er gennemført for en mindre, marginaliseret gruppe, er det nemt at udvide dem til at gælde mange andre.

Socialisters kamp mod islam-hetzen starter med at forsvare muslimers rettigheder. Det er forudsætningen for at inddrage muslimer aktivt i kampen mod denne hetz.

Men socialister kan ikke stoppe her: Vi skal forklare, hvorfor muslimer – ligesom jøderne i 1920’erne og 30’erne – bliver gjort til syndebukke. Nemlig for at gøre det nemmere for magthaverne at splitte os i kampen mod deres krige og forringede leveforhold.

Derfor er kampen mod islam-hetzen en helt central del af kampen for et solidarisk samfund med plads til alle. Derfor kæmper vi for at sikre muslimer en synlig plads i bevægelserne mod krig og nyliberalisme. Og derfor er det vigtigt, at Enhedslisten opstiller socialistiske muslimer.
At “manøvrere“ Asmaa længere ned på opstillingslisten vil sende et signal til muslimer – og andre undertrykte grupper – om at “vi vil skam gerne tale mod undertrykkelse, men hvis pressen truer vores meningsmålinger, så kan vi ikke bruge jer“.

Hvis Enhedslisten ikke respekterer den trufne årsmøde-beslutning, vil der gå mange år, inden den næste socialistiske, muslimske kvinde med hijab vil forsøge sig i Enhedslisten.

Asmaa er en gevinst for Enhedslisten

For titusinder af venstreorienterede muslimer er Asmaa Abdol Hamid et symbol på, at en ung, socialistisk, muslimsk kvinde kan tale mod undertrykkelse med afsæt i Enhedslisten – uden at opgive sin muslimske identitet.

Hendes opstilling er et synligt symbol på, at den leverpostejs-danske venstrefløj vil bygge bro til en fælles kamp mod islam-hetzen. Hendes opstilling er en støtte til progressive muslimer i kampen mod reaktionære muslimer. Omvendt: Hvis hun “manøvreres“ ned, vil det kun bekræfte såvel Pia K.s højrefløj som Hizb-ut-Tahrir i, at demokrati og islam ikke kan forenes.

Men Asmaa er ikke kun en gevinst for Enhedslisten som et symbol.

Få andre i Enhedslisten ville kunne stå imod en så massiv pressehetz uden at bøje af på principperne.

Hun er måske ikke den mest trænede “sags-politiker“, der kan svare på alle mulige spørgsmål om motorveje, satspuljer, EU-forordninger eller rente-politik. Men 1) det kan hun lære det mest nødvendige af, og 2) Enhedslisten opstiller et hold, hvor der er flere andre, der kan den slags.

Til gengæld kan hun tale om værdier, om krig og undertrykkelse, om mennesker. Og den slags har vi altid brug for flere af.

Så Støt Asmaa. Ikke kun for hendes skyld, men især for Enhedslistens og for at styrke kampen mod krig, nyliberalisme – og racisme.

Internationale Socialister
Daglig ledelse
9. oktober 2007

Se også:
SAA 273: Det mener vi: Kampvilje i befolkningen – vaklen i Enhedslisten
SAA 273: Socialister og religion
SAA 273: Boganmeldelse: Profeten og proletariatet
SAA 273: Tøger rammer hovedet på sømmet
SAA 273: Valgtillæg: Stem på Asmaa

Flere artikler fra nr. 273

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Enhedslisten

Se flere artikler af forfatter:
IS/U

Siden er vist 7570 gange.

Redirect = 0