Socialistisk Arbejderavis
Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 53
Folketingsvalg 2007
Valgtillæg: En udfordring for Enhedslisten
Jørn Andersen
Er Enhedslisten i krise, som nogle påstår? I valgkampens første uge er det tydeligt, at de seneste måneders medie-angreb og interne diskussioner ikke just har givet EL den bedste start på valgkampen. Den første uges meningsmålinger har kun været nedadgående. Den selvtillid, som sloganet ”Alternativ til venstre” før sidste valg udtrykte, er denne gang mere udvendig, end den er dybfølt hos mange i EL.
Nu kan meningsmålinger nå at vende mange gange i løbet af en valgkamp, så EL er langt fra dømt ude. Vore mange aktivister er godt i gang med at komme ud på gader, skoler og arbejdspladser. Det er dér vi kan bryde gennem mediemuren.
Krise?
I min ordbog betyder krise “et afgørende vendepunkt“ eller “en vanskelig situation“. I den forstand er krise ikke nødvendigvis noget dårligt. Det kan være meget ubehageligt, mens det står på. Men det kan også være starten på at tackle nye udfordringer.
EL er ikke i krise på den måde venstrefløjen var det i 80ernes højredrejning. Tværtimod. De seneste år er rigtigt mange drejet til venstre, har protesteret i 10.000-vis og har krævet forandring – og EL har været og er en helt central del af den protest-bevægelse, der er i gang.
Men Enhedslisten har en identitetskrise: Skal vi bare være et aktivt vedhæng til bevægelserne? Eller skal vi til at forstå vores rolle som organiserede socialister på en ny måde?
De store – og mindre – bevægelser stiller andre krav end i 80erne. Da handlede det om at sikre venstrefløjens overlevelse – at holde den røde fane vajende – mens Reagan, Thatcher og Schlüter dominerede.
Og andre krav end i 90erne, hvor mange håbede på forandring fra socialdemokratiske ledere – Mitterand, Schröder, Blair, Nyrup – og hvor venstrefløjen begyndte at blive taget seriøst af flere end de i forvejen frelste.
Bevægelserne ...
I den periode vandt Enhedslisten en platform som den yderste venstrefløj. EL voksede i medlemstal og fik en stabil folketings-repræsentation, men det var stadig kun et lille mindretal, som ønskede at omsætte ideerne om modstand og oprør til handling.
Det ændrede sig med de nye bevægelser. Først mod kapitalistisk globalisering, dernæst mod Irak-krigen og de sidste par år med de massive protester mod ulighed og nyliberale velfærdsangreb. Og ved siden af var der mindre bevægelser mod racisme, for Ungdomshus og fristeder osv.
Enhedslisten har fordoblet medlemstallet de sidste 5-6 år, og de nye bevægelser har givet masser af selvtillid til alle på venstrefløjen. Men EL fungerer på mange måder stadig på samme måde som da venstrefløjen var i defensiven eller isoleret til et lille mindretal.
.. en udfordring for venstrefløjen
EL er selvfølgelig blevet langt mere aktivistisk. Vi har været centrale i så godt som alle de mobiliseringer, der har været. Men har vi vundet ”politisk terræn”?
I velfærdsprotesterne lykkedes det både i 2006 og 2007 fagtoppen at styre proteserne ind i ”pæne”, rituelle demonstrationer. Hvordan styrker vi en venstre-position inden for bevægelserne, så vi næste gang kan udfordre fagtoppens manøvrer?
Det kræver, for det første, at vi kæmper for mere basis-demokrati i bevægelserne, så det er folk på gulvet, der afgør, om protesterne skal være ”pæne” demonstrationer eller fx landsdækkende strejker. Der skal opbygges faglige netværk, som ikke kun (eller primært) består af fuldtidslønnede fagforeningsfolk osv.
Men det kræver også, at vi opbygger et netværk af faglige aktivister inden for Enhedslisten. Og at det er dem, der gennem demokratisk diskussion formulerer EL’s faglige politik.
Hvis vi gjorde det, ville vi stå langt stærkere i at udfordre den socialdemokratiske politik, som fagtoppen pådutter bevægelsen.
Det samme gælder fx på uddannelses-området. Ambitionen skal være at få et DGS og et fagligt ungdoms-netværk med lige så stærke rødder som gymnasie-, elev- og lærlinge-ungarbejder-bevægelsen havde i 70erne.
Situationen er til det, og det er op til os at tage ansvaret for at organisere en bevægelse, som sigter efter at have rødder på hver eneste skole og arbejdsplads.
Behovet for politik
Men det kræver også en tredje ting: At vi vænner os til, at det ikke er nok at være ”de bedste aktivister”. At hvis bevægelserne skal udvikles, så sker det gennem debat og politisk kamp – på gulvplan, blandt de aktive.
Nogle i EL forveksler tit det at være loyale mod bevægelsens beslutninger med enten at være loyale mod beslutninger bag lukkede døre – eller helt at undlade at fremføre vores egen politik.
Hvis vi skal vinde 10.000’er væk fra socialdemokratisk tankegang og over til revolution og socialisme (eller blot en mere radikal kamp), så skal vi kaste vores politik ud til åben debat – ikke skjule den.
Der er ingen modsætning mellem at fremføre sin egen politik og så kæmpe i fællesskab for den enhed, som diskussionerne på åben og demokratisk vis er landet på.
Åbne og demokratiske diskussioner er nødvendige for at vinde opbakning for vores politik – og for at udvikle vores egne diskussioner om, hvordan kampen udvikler sig. Men de træner os også til de situationer, hvor de borgerlige og arbejdsgiverne går til modangreb.
Det er netop, hvad der er sket for EL siden april i år. Medier og borgerlige politikere har kørt en hetz, som ingen tidligere i EL har været udsat for. Men fordi vi ikke er vant til at tage diskussionerne – og fordi vi ikke har diskuteret islamofobi osv. i bund – så går vi i defensiven. Og folk omkring os begynder at tvivle på vores politik.
Sammenhæng i politikken
Det parlamentariske fokus, som har præget ELs første 15 år, har ofte gjort politik til “enkelt-sager“, som man så havde enkeltsags-svar på.
Men for Fogh og hans venner er der sammenhæng: Krig og nyliberalisme er forskellige dele af en samlet politik. Racismen bruges til at splitte modstanden.
Det gælder også protesterne: Det er ikke kun krigsmodstandere, der protesterer mod krig og gymnasieelever og fagforeningsfolk, der protesterer mod nedskæringer. De fleste ser tingene i sammenhæng.
Venstrefløjen skal have et samlet svar på dette: Det er det kapitalistiske systems offensiv, der er problemet. Vi skal vinde opbakning i bevægelserne til at gå fra enkeltsags-protester til en mere samlet offensiv mod nyliberalisme, krig og racisme – så bevægelserne kan udfordre både Fogh & Co. og den socialdemokratiske dominans i arbejderklassen.
De seneste måneders fokus på Asmaa Abdol-Hamids opstilling har afdækket en konkret svaghed i Enhedslisten med at forstå islamofobiens rolle i den nyliberale og imperialistiske offensiv.
Men når det er blevet til en krise, så handler det om noget langt mere generelt: Vi skal lære meget mere af bevægelserne og gå langt mere ind i de politiske spørgsmål, de rejser, med vores svar – i stedet for at underlægge os de holdninger, som vi tror, er de herskende i bevægelserne.
Ved at gå til modangreb mod fx islamhetz – i stedet for at bøje af – kan vi blive langt bedre til at slås for vores politik. Så kan den nuværende krise blive “et afgørende vendepunkt“ i at skabe endnu større bevægelser og protester og samtidig kæmpe for en stærk venstrefløj i dem.
For at bygge “morgendagens venstrefløj“ er det ikke nok at være de bedste aktivister inden for hver vores område. Vi skal være en venstrefløj, der skal udfordre socialdemokratiske ideer og levere de svar, som de ikke kan levere.
Det kræver, at vi både tager afsæt i de sociale kampe, der driver bevægelsen fremad. Men også at vi er en del af et værdi-oprør mod Foghs “værdikamp“.
Vi skal kombinere kampen for at udvikle massebevægelser med forsvaret for de mindretal, som Foghs nyliberalisme gerne vil bruge som syndebukke for at splitte os.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed