Socialistisk Arbejderavis
Nr. 274 – 29. november 2007 – side 7
Hvilken vej for bevægelsen i Pakistan?
Esme Choonara
Demonstranterne modstår fortsat den brutale statsundertrykkelse i Pakistan.
Tusindvis af advokater, menneskerettighedsaktivister og andre græsrødder er blevet anholdt siden General Musharaf erklærede undtagelsestilstand d. 3. november.
Riaz Ahmed fra Internationale Socialister i Pakistan fortalte Socialist Worker, at en ny studenterbevægelse er brudt ud landet over.
Mere end 5.000 studerende fra universitetet Punjab i Lahore deltog i protesterne fredag d. 14. nov., og Riaz siger. at ”et stort antal kvindelige studerende står i spidsen for disse demonstrationer”.
Musharaf har udskrevet valg i starten af januar, men har endnu ikke standset undtagelsestilstanden. Oppositionspartierne har udtalt, at de vil boykotte valget.
Det er modsætningsforholdet i Pakistans rolle i ”krigen mod terror”, der er den underliggende grund til denne krise.
Militær optrapning
Musharaf har stået for en massiv udvidelse af Pakistans militære rolle i de regioner, der grænser op til Afghanistan, og mere end 85.000 pakistanske soldater er nu involveret i operationer i den nordlige del af landet.
New York Times kunne for nylig fortælle, at USA har indset, at Musharaf, en af George Bushs tætte allierede, muligvis ikke overlever og er begyndt at diskutere, hvad der skal følge efter.
USA’s forsvarsminister, Robert Gates, sagde for nylig, at hans største bekymring er, at den politiske ustabilitet, som undtagelsestilstanden skaber, kommer til at flytte hærens fokus fra kampen mod ”ekstremistiske kræfter”.
På trods af retorisk snak om at revidere sin bistand til Pakistan, udvider USA sin militære rolle i landet ved at sende “specialstyrker” ud for at træne Pakistans grænsekorps og gentage øvelser fra Irak, hvor amerikansk militær har trænet og bevæbnet lokale militser til at kunne bekæmpe ”opstande”.
Musharafs hovedmodstander i Pakistan, tidligere premierminister Benazir Bhutto, har gjort meget for at opnå opbakning fra USA. I takt med at håbet for at kunne dele magten med Musharraf forsvinder for hende, er hun begyndt at tale imod undtagelsestilstanden.
Men hendes engagement i “krigen mod terror” og nyliberal politik, der har sendt millioner ud i fattigdom, betyder, at heller ikke hun kan tilbyde nogen løsning for den pakistanske befolkning.
Bevægelsen mod Musharraf har udvist bemærkelsesværdig selvtillid og mod. Hovedspørgsmålet er, hvorvidt den kan udvide sig og inkludere bredere lag af arbejderklassen og de fattige.
Artiklen er oversat fra Socialist Worker af Anne Lange
Se også:
SAA 274: Afghanistan: Noget der ikke stemmer
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed