Socialistisk Arbejderavis

Nr. 276 – 20. februar 2008 – side 5

Dansk klima-kaos

Jørn Andersen

Hvad har demonstrationer i Indonesien mod stigende fødevarepriser med Connie Hedegaard at gøre?

I januar demonstrerede over 10.000 i Indonesiens hovedstad Jakarta mod voldsomme prisstigninger på sojabønner. I februar 2007 demonstrerede 75.000 i Mexico City mod prisstigninger på majs.

Priserne stiger, fordi landmænd i USA og andre steder kan tjene mere ved at producere til bio-brændstoffer i stedet for til mad.

I såvel USA som EU skal biobrændstof erstatte 15-20 pct. af bilers benzin og diesel inden for 10-15 år. Det påstås, at det vil reducere CO2-udledning i atmosfæren, som er den vigtigste årsag til global opvarmning.

Omkostningerne er ikke kun stigende madpriser globalt. For at få plads til disse afgrøder ryddes enorme mængder skov i fx Amazonas og Sydøstasien. 100.000er af mennesker jages væk fra områder, hvor de har levet i generationer.

Sagen bliver endnu mere grotesk af, at biobrændsel produceret på den måde ikke mindsker CO2-udledningen. Produktionen udleder i sig selv store mængder CO2, og skovafbrændinger udleder helt enorme mængder.

Alligevel er biobrændsel et af de få forslag, som nyliberale politikere i USA og EU har på dagsordenen for at reducere CO2-udledningen. I Danmark er det en del af såvel de borgerliges som Socialdemokratiets og SFs klimapolitik.

Mærsk og Connie H.

I starten af februar kom det frem, at Mærsk-koncernen udleder lige så meget CO2 som hele resten af Danmark tilsammen.

Hidtil havde klimaminister Connie Hedegaard ellers påstået, at Danmarks økonomiske vækst ikke længere betød øget CO2-udledning. Mærsks indtjening var medregnet i den danske økonomi, men Mærsks CO2 var ikke med i CO2-regnskabet.

Hedegaard vil ikke gribe ind over for Mærsk, men det skal ske internationalt. “Ellers vælger Mærsk at sejle under et andet flag,“ siger hun.

Nu kan det være fornuftigt med internationale aftaler, men hidtil er de blevet brugt som undskyldning for ikke at gøre noget i de enkelte lande, fx i Danmark.

Danmark har – som et af de få lande i EU – endnu ikke en national klimaplan. Danmarks påståede CO2-reduktion sker først og fremmest ved at man køber CO2-kvoter på det internationale marked.

Samtidig forsøger Connie Hedegaard at fifle med tallene, så dansk industri og landbrug ikke “mister konkurrenceevne“ (= får deres profitter begrænset) af de krav til CO2-reduktion, der er nødvendige, hvis vi skal undgå global opvarmning.

Konklusionen er enkel: Nyliberal klimapolitik hjælper ikke klimaet. Tværtimod skader den verdens fattige, mens den holder hånden over de multinationale.

I stedet må vi opbygge en massiv folkelig bevægelse, der kan tvinge politikerne til reel handling, fx vedvarende energi, kollektiv trafik, omlægning af produktionen. Alt det som nyliberalister hader, men som i modsætning til deres politik virker.

Stiftende landsmøde i