Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 279 – 12. juni 2008 – side 4

Mediernes ligegyldige kritik

Jakob L. Krogh

Fra strejkerne startede har medierne fokuseret på, hvornår regeringen ville lave et indgreb. Alle medierne tog for givet, at et indgreb ville betyde et nederlag for de strejkende.

Medierne har under strejkerne fokuseret på Lars Løkkes Rasmussen som person, men ikke på at han som finansminister kunne stoppe strejkerne gennem en ekstrabevilling.

Fokuset var i stedet rettet imod hans bilagsrod. Bilagsrodet var hovedfokus i 12 artikler i Information fra den 15. maj til 3.juni. Af de 39 artikler der nævnte Lars Løkke havde kun to strejken som hovedfokus og ingen af dem fokuserede på, hvorfor Lars Løkke ikke giver den ekstrabevilling der kan stoppe strejkerne.

Den eneste gang muligheden nævnes er med følgende citat fra d. 19. maj: “Når forhandlingerne alligevel er kørt fast, og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) vægrer sig ved at åbne for ‚løkkeposen‘, melder det naturlige spørgsmål sig, om hvorfor regionerne så ikke også benytter sig af det effektive lockoutvåben“.

I en artikel der indledes med ordene: “Med varslet om lockout af 60.000 pædagoger har arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening trukket deres ultimative våben. Meget tyder dog på, at et politisk indgreb vil forhindre våbnet i at blive affyret.“ Information går for at være en venstreorienteret avis!

Effekten af mediernes fokus på et regeringsindgreb som eneste løsning på fastlåste forhandlinger er at det kommer til at fremstå som om at det bare er et spørgsmål om tid, før de strejkende enten taber gennem et indgreb, eller taber ved at acceptere et kompromis hvor de ikke får deres krav opfyldt.

Dertil kommer at fokuset på Lars Løkkes bilagsrod betyder, at medierne kommer til at fremstå som kritiske, selvom de accepterer at muligheden for en sejr til de strejkende ikke skal diskuteres.

Lars Løkke bliver kritiseret for at have kørt for meget i taxa, men ikke for at fastholde en lavere løn til de offentlige kvindefag og derved udsulte den offentlige velfærd gennem manglen på arbejdskraft.

Se også:
SAA 279: Kan strejkerne vindes?
SAA 279: Elitens medier
SAA 279: Det nødvendige alternativ til de borgerlige medier

Flere artikler fra nr. 279

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Medier
Overenskomst 2008

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh

Siden er vist 2847 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside