Socialistisk Arbejderavis
Nr. 279 – 12. juni 2008 – side 8
Største finanskrise siden 30erne
Jørn Andersen
Den Internationale Valutafond (IMF) kaldte i april den stigende økonomiske krise for “det største finans-chok siden den store depression“ i 1930erne.
Flere større banker og investeringsselskaber er gået fallit, fx Bear Stearns (USA’s 5. største investeringsbank) og Northern Rock (Storbritannien). De er blevet overtaget af endnu større banker, med hjælp fra regering og nationalbanker.
Finanskrisen er blevet udløst af et sammenbrud i det amerikanske boligmarked. Banker og investeringsselskaber har nærmest ukritisk lånt penge ud til boligkøb i forventning om fortsat stigende priser.
Den boble er nu bristet. Analytikere vurderer, at tabene i finanssektoren er oppe omkring 1.000 milliarder dollars.
Ikke kun finanskrise
Men også “den rigtige økonomi“ er ramt. Arbejdsløsheden i USA er nu vokset for 5. måned i træk – til 8,5 millioner arbejdsløse (mod 6,9 mill. i maj 2007). Desuden er over 5 millioner nu på deltid. Økonomer taler nu åbent om, at den amerikanske økonomi er inde i en recession (mindst 2 kvartaler med negativ vækst).
IMF har i deres World Economic Outlook for april nedskruet forventningerne til den globale vækst til 3,7 pct. i 2008 mod 4,9 pct. i 2007. Men understreger, at det forudsætter, at “de fleste af de udviklede økonomier kun oplever en mild nedgang, og at vækst-økonomierne (fx Kina, Indien, Japan) er i stand til i store træk at fastholde deres vækst“.
Begge forudsætninger er højst usikre.
Hvad sker der?
Finansboblen begyndte at briste, da væksten i den amerikanske økonomi begyndte at aftage i 2006. Lån for milliarder af dollars blev usikre, fordi folk ikke kunne betale deres renter og afdrag.
Men bankers og investeringsselskabers udlån var sket med lån fra andre (som igen havde lånt osv.). Efterhånden vidste ingen, hvilke lån der var sikre, og hele lånemarkedet bremsede op – både til spekulation og til produktive formål.
Bag dette ligger nogle langsigtede ubalancer i verdensøkonomien. For det første, at det amerikanske opsving i sig selv delvist var en boble. Godt nok var profitterne blevet sikret ved at slå hårdt ned på den amerikanske arbejderklasse i 1980erne og 90erne (længere arbejdstid for lavere realløn).
Opsvinget kunne imidlertid ikke have fundet sted uden massive lån fra især Kina og de olieproducerende lande. Disse lån gik dels til luksusforbrug for de rigeste amerikanere, mens langt de fleste ikke nød godt af opsvinget.
Men andre dele gik til spekulation og en massiv udvidelse af den finansielle sektor. Når arbejderklassens forbrug bliver holdt nede, kan den ikke købe varer, og det bliver mere profitabelt at “investere“ i spekulation end i produktion.
Bag alt dette ligger, at verdensøkonomien trods vækst langt fra har nået de vækstrater, der var under “det lange boom“ fra 1948-73. Mere om dette i næste nummer.
Konsekvenser
Problemet for den herskende klasse er, at der i systemet både er tendenser til stagnation og inflation. Hvis de pumper flere penge ud i systemet, risikerer de øget inflation. Hvis de forsøger at bremse inflationen, risikerer de at bremse hele økonomien.
Den herskende klasse har kun én mulighed: At få arbejderklassen til at betale.
Det er allerede godt i gang. For samtidig med finanskrisen er der voldsomt stigende priser på ikke mindst olie og mad. Prisen på 1 tønde råolie har nu rundet 120 dollars (mod ca. 30 dollars før Irak-krigens start). Det rammer mange, fx i det fattige sydøst-USA, som er afhængige af transport for blot at få et arbejde.
Prisen på basale fødevarer som ris, soja, majs osv. er det seneste år steget enormt (50-100 pct.) – dels pga. spekulation, dels pga. øget efterspørgsel efter landbrugsjord til biobrændsel. Det rammer 100-vis af millioner, som i forvejen bruger hovedparten af deres indkomst på mad.
Så uanset om man er fattig i de rige lande eller i resten af verden, så er krisen “bad news“ på globalt plan. Den gode nyhed er, at arbejderklassens eneste mulighed – at slå igen mod den herskende klasses angreb – allerede er en del af hverdagen i store dele af verden.
Se også:
SAA 279: Kan strejkerne vindes?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed