Socialistisk Arbejderavis
Nr. 284 – 5. december 2008 – side 5
Interview
Nazi-overfald og antiracistisk kamp i Århus
Rune Jakobsen
Peter Hegner Bonfils, der er talsperson for Antiracistisk Netværk i Århus, studerende og medlem af Enhedslisten blev natten til den 1. november overfaldet af nazister i Århus.
Peter Hegner Bonfils
Socialistisk Arbejderavis har talt med Peter om de organiserede racister i Århus, og om udfordringerne for det antiracistiske arbejde fremover.
Hvordan har du det i dag?
- Der er nogle ting der skal ordnes, med mine tænder – det kommer til at tage tid inden det er i orden igen. Men ellers fejler jeg ikke noget. Jeg er egentlig ikke blevet mere bange eller bekymret for at færdes ude. Jeg går ikke og kigger mig over skulderen.
Er nazisternes overfald udtryk for en optrapning af deres aktiviteter?
- På den ene side, så var det jo helt tilfældigt at vi kom forbi lige på det tidspunkt.
På den anden side, så har der været mange nazistiske overfald det seneste halvandet år, og de har været ekstra hyperaktive siden den store antinazistiske demonstration i Århus den 11. oktober, men det har været et desperat forsøg på at bevise at de kan noget. Reelt har deres politiske projekt ligget i ruiner et stykke tid. Nogen siger, at vi skal tie nazisterne ihjel. Men selv om nazisterne ser desperate og frustrerede ud, er det vigtigt ikke at undervurdere problemet, se f.eks. på andre europæiske lande. I Tyskland er det nazistiske NPD og andre højreekstreme ansvarlige for flere politisk motiverede mord. Nu vil jeg jo ikke male fanden på væggen, men man kan frygte hvad der kan ske med en større økonomisk krise under opsejling. Hvad gør f.eks. at folk bakker op om Dansk Folkepartis ideer? Selv om DF ikke er et fascistisk parti, så udspringer mange af deres racistiske og antisociale ideer fra den rendyrkede fascisme.
Er det kun venstrefløjen det går ud over?
- De hader virkelig venstrefløjen, men de hader også bøsser, personer fra etniske minoriteter, politifolk og dørmænd, og flere af overfaldene har været rettet mod disse.
Det har også vist sig, at alle byrådsrepræsentanter, der har anden etnisk baggrund end dansk er blevet udsat for chikane med racistiske fortegn.
Hvordan skal den antinazistiske kamp kæmpes fremover?
- Arbejderbevægelsen må stå sammen om antinazismen. Vi er nødt til at støve principperne for den antifascistiske kamp af – der er gået nogle år siden 90’erne, hvor nazisterne sidste gang forsøgte at vokse. Fascisme er ikke bare en tilfældig politisk holdning, som vi er uenige i. Det er en kamp om grundlæggende demokratiske rettigheder, her og nu for medlemmer af venstrefløjen og etniske minoriteter, men selv om nazisterne starter med os, så stopper de ikke der.
Selvsagt skal nazisterne retsforfølges for de kriminelle handlinger de begår, men fascisme er et politisk problem, der kræver politiske svar. Det er dette der gør det relevant for arbejderbevægelsen. De højreekstreme tilbyder nemme løsninger på svære problemer i en tid med store sociale spændinger. De bytter klassesolidariteten ud med racesolidaritet, og deres ideologi er en trussel – ikke kun mod venstrefløjen og etniske minoriteter, men mod hele arbejderklassen.
Konkret handler den antiracistiske kamp om at mobilisere mod nazisterne, når de demonstrerer i gaderne. Men faktisk har de ikke været i stand til at organisere deciderede politiske marcher i Århus’ gader i rigtig lang tid.
Til sidst er det vigtig at sige, at den antinazistiske kamp absolut også er et aktiv. Folk lærer en masse i kampen mod nazismen. Det er jo også en kamp for en lang række gode ting – for lighed, tolerance og åbenhed.
Se også:
SAA 284: Nazisme og antinazisme
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed