Socialistisk Arbejderavis
Nr. 284 – 5. december 2008 – side 5
Nazisme og antinazisme
Dennis Strøm Petersen
Nazismen – eller fascismen – er en politisk overbevisning og bevægelse, hvis mål det er at skabe en almægtig stat, der samler befolkningen omkring ét fælles nationalt mål.
Nazismen bruger en snæver definition af nationen og splitter befolkningen i, på den ene side, de ekskluderede, f.eks. etniske, religiøse og seksuelle minoriteter, samt fascismens politiske modstandere, og, på den anden side, et “nationalt fællesskab“. De ekskluderede grupper skal med tiden elimineres, mens idéen om det “nationale fællesskab“ bruges til at skjule og undertrykke det tilbageværende samfunds indbyggede klasseskel og deraf følgende interessekonflikter. Fascismen er historisk set kommet til magten ved hjælp af massemobilisering, især blandt småborgerskabet. Men efter magtovertagelsen er den fascistiske stat et solidt forsvarsværk for de bestående ejendomsforhold og storkapitalistiske interesser, idet al klassekamp undertrykkes af indordningen under nationens påståede fællesinteresser.
Historisk set har nazismen vundet sin styrke i krisetider. Nazistiske bevægelser bygger primært på småborgerskabet og pjalteproletariatet, som ikke har mulighed for at masseorganisere gennem arbejdspladser og uddannelsessteder for at forsvare sig mod det øgede kapitalistiske pres under en krise. I stedet mobiliserer og aktionerer nazisterne i gaderne med marcher og terroraktioner mod arbejderklassens organisationer, minoriteter og med tiden demokratiet og frihedsrettigheder generelt.
Historien viser dog også at nazismen kan bekæmpes – hvis en bred enhedsfront af minoritets- og arbejderorganisationer, faglige såvel som politiske, reformistiske såvel som revolutionære, står sammen i kampen.
Kampen mod nazismen
Her og nu udgør nazismen en konkret trussel mod aktive på venstrefløjen og etniske og seksuelle minoriteter, som blandt andet kommer til udtryk gennem en række voldelige overfald på indvandrere og antiracister i Århus. At disse grupper kan risikere overgreb fra nazistiske bøller er i sig selv grund nok til at bekæmpe nazisterne. Men på sigt vil også fagbevægelsen og centrum-venstre partierne stå for skud. Derfor kan og bør der opbygges en enhedsfront af alle disse grupper, som skal konfrontere nazismen på flere områder. Ideologisk gennem ord og argumenter i medier, fra talerstole og i det daglige miljø. Politisk gennem handling i form af demonstrationer mod vold og racisme, blokering af nazisternes gademobiliseringer og fjernelse af nazi-propaganda fra gadebilledet. Desuden er afsløringer af nazisternes ugerninger, holdninger og metoder et vigtigt element i kampen i en situation som den nuværende, hvor nazisterne ikke har styrken til åbenlyse marcher og stormøder i gaderne.
Kampen mod nazismen hænger også sammen med andre kampe. Blandt andet den ideologiske og politiske kamp mod statsracismen og den generelle racisme i samfundet, som VKO har haft så meget held med at udbrede. I et samfund, hvor racismen er blevet stueren, og islamhetzen er en daglig del af mediebilledet, er det nemlig nemmere for nazismen at vinde indpas.
Ligeledes hænger antinazisme sammen med økonomisk kamp. Bedre løn- og arbejdsvilkår og mere demokratisk kontrol med produktionsmidlerne letter det tryk på befolkningen, som skaber den frustration, der får nogle grupper til at melde sig under nazisternes faner.
I tilspidsede situationer er det også af stor vigtighed, at venstrefløjen har styrken til at udgøre et reelt politisk alternativ til de liberale og reformistiske partier. I kriser, hvor det kapitalistiske systems fejl og mangler bliver blottede, vil mange søge mod radikale alternativer. Finder de ikke svaret på venstrefløjen, vil mange søge mod fascistiske bevægelser. Kampen mod nazismen er således en del af den større kamp mod kapitalismen – for opbygningen af en stærk revolutionær venstrefløj og for en verden med socialisme.
Se også:
SAA 284: Interview: Nazi-overfald og antiracistisk kamp i Århus
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed