Socialistisk Arbejderavis
Nr. 285 – 17. januar 2009 – side 3
Hvem er Hamas?
Hamas – eller “Islamisk Modstandsbevægelse“ – blev stiftet i i forbindelse med den første Intifada i 1987 af medlemmer af den palastinensiske gren af “Det muslimske Broderskab“, som i dag er Egyptens største oppositionsparti.
Men deres bredere opbakning skyldes, at de under den såkaldte “fredsproces“ fra 1993 og frem fastholdt den væbnede modstand mod Israels besættelse – ofte i form af selvmordsbomber.
Så for at forstå Hamas, må man forstå fredsprocessen (se midtersiderne).
Som resultat af “fredsprocessen“ blev Fatah i realiteten politibetjent for Israel i Palæstina. Efterhånden som Fatah blev mere og mere korrumperet, mistede de opbakning i store dele af Palæstina, men mest massivt i Gaza.
Med sin kombination af fortsat modstand mod Israels besættelse og et veludviklet socialt arbejde var Hamas i en god position til at erstatte Fatah, som det skete ved valget i 2006.
Man kan finde masser af horrible udtalelser fra Hamas-repræsentanter på Internet. Men ligesom fx Hizbollah måtte de først tilpasse sig den realpolitiske virkelighed, før de kunne få bred opbakning.
Palæstinensere er hverken mere eller mindre religiøse end de fleste andre mennesker, og i en palæstinensisk virkelighed betyder religion langt mindre end mere jordnære ting som mad, sundhed og trygge forhold.
Fredstilbud
Den mest udbredte anklage mod Hamas er, at de ikke vil anerkende Israels ret til at eksistere.
For det første kan man spørge: Hvorfor skulle de?
Israel vil ikke anerkende den demokratisk valgte palæstinensiske regering, men har brugt “fredsprocessen“ til at udbygge bosættelserne i Palæstina, opføre en apartheid-mur på Vestbredden, dræbt mange af Hamas’ ledere osv.
For det andet, så har Hamas allerede i 2004 fremsat et ret pragmatisk fredsforslag.
I sin enkelthed går det ud på, at Hamas tilbyder Israel en 10-årig våbenhvile til gengæld for at Israel trækker sig tilbage til grænserne før 6-dages-krigen i 1967.
Det betyder ikke, at Hamas anerkender Israel, men at Hamas erkender, at Israel i en overskuelig fremtid er en realitet, og at man ikke er interesseret i en krig, som ikke kan vindes i den nærmeste fremtid.
(Tilbuddet minder i øvrigt om den fredsaftale, der blev indgået i Nordirland i 1990erne mellem IRA/Sinn Fein og den britiske stat – uden at Sinn Fein anerkendte det britiske overherredømme eller opgav deres mål om et forenet Irland.)
Så når Israel (støttet af USA, Danmark og de fleste EU-lande) nægter at forhandle med Hamas under henvisning til, at Hamas ikke vil anerkende Israel, så er det rent hykleri.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe