Socialistisk Arbejderavis
Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 2
Efter EU-valget
Den store taber ved EU-valget i juni var de europæiske socialdemokrater. Især Labour i England (15,3 pct.) og det franske Socialistparti (16,5 pct.) led store tab, og de tyske socialdemokrater var med 20,8 pct. ikke i stand til at rette op på katastrofe-resultatet fra 2004.
Desværre var venstrefløjen ikke i stand til at profitere på det socialdemokratiske nederlag. I Italien kom ingen af de 3 venstrepartier over spærregrænsen. Samme skæbne led Olivier Besancenots Nyt Antikapitalistisk Parti i Frankrig med 4,8 pct.
Til lyspunkterne hører, at Venstreblokken i Portugal gik frem og fik over 10 pct. af stemmerne, og at Die Linke i Tyskland fik 7,5 pct. og 8 mandater.
Fremgang for racister og nazister
Derimod var der fremgang for en række racistiske og nazistiske partier. I Holland blev Geert Wilders’ Islam-hader-parti næststørst med 17 pct. af stemmerne. Åndsfællerne i Dansk Folkeparti mere end fordoblede deres stemmetal og fik 15,3 pct. Også afdøde Jörg Haiders østrigske Frihedsparti fordoblede stemmetallet til 12,8 pct.
I England kom det nazistiske BNP med 6 pct. af stemmerne ind med 2 mandater. Også i Østeuropa var der fremgang for racistiske og nazistiske kræfter. Med til billedet hører dog også, at Le Pens nazister i Frankrig gik en del tilbage, fra 9,8 til 6,3 pct.
Mellem afmagt og protest
Er vi så på vej mod et fuldstændigt højredrejet Europa? Nej, det er at gå for vidt.
For det første er der millioner af mennesker, der ikke har stemt. Valgdeltagelsen er faldet ved hvert eneste EU-valg fra 61 pct. i 1979 til godt 43 pct. i 2009.
For det andet er det ikke sådan, at de borgerlige generelt er gået frem. Både den konservative og den liberale gruppe er gået tilbage i EU som helhed.
Derimod er de grønne (fx SF) gået frem en del steder. Og der er afgivet ret mange proteststemmer.
Det drejer sig fx om det svenske Piratpartiet, som fik over 7 pct. Eller det britiske (borgerlige) uafhængighedsparti, UKIP, som blev næststørst, men ikke spiller nogen rolle ved nationale valg i England.
Det samlede billede af lav valgdeltagelse, proteststemmer og tilbagegang for såvel borgerlige som socialdemokrater peger snarere på frustration og afmagt end på højredrejning hos det store flertal.
Spørgsmålet er i stedet: Hvor går frustrationen hen? Frustration er ikke en permanent tilstand – den kan enten gå til højre eller til venstre.
Og det er her alarmklokkerne bør begynde at ringe.
Den socialdemokratiske tilbagegang (som har varet en del år efterhånden) udtrykker enten utilfredshed med socialdemokratiske regeringer (især i England). Eller at de ikke bliver set som et alternativ til de borgerlige i store lande som Italien, Tyskland og Frankrig.
Søger man radikale svar, kan man enten gå til racistiske og nazistiske partier, som i en del lande er blevet styrket af EU-valget. Eller man kan gå til den radikale venstrefløj, som kun få steder har været i stand til at gøre sig selv til et tiltrækkende alternativ.
Fra protest til modstand
Dette handler meget lidt om valgkamp, taktik og spindoktorer. Christine Buchholz, medlem af ledelsen i det tyske Die Linke, påpeger i sin valgopsummering, at de steder hvor de gennem længere tid har arbejdet i forhold til “boligområder, arbejdspladser, skoler og sociale bevægelser“, ja, det er også de steder, de er gået frem ved valget.
De har fået resultater der, hvor de har lavet “systematisk basisarbejde“. Når de er gået 3,2 procentpoint frem i Berlin-Neukölln, så skyldes det “ikke et par ugers valgkamp, men et systematisk arbejde i bydelen gennem et tidsrum på to år“. Det betød, at de i valgkampen kunne få nye medlemmer og få flere medlemmer gjort aktive.
Hun har flere eksempler, fx fra bydele i Hamburg, hvor ugentlig synlighed på gaden og aktiv deltagelse i en kamp mod huslejestigninger resulterede i op mod en fordobling af stemmetallet.
Konklusioner
Der er to vigtige konklusioner fra dette EU-valg.
Den dårlige nyhed er, at når venstrefløjen ikke er i stand til at blive et alternativ for langt flere, så står racistiske og nazistiske partier klar.
Ingen steder er det tydeligere end i Storbritannien: En i forvejen upopulær Labour-regering (pga. Irak-krig og nedskæringer) bliver fanget i en kæmpe-korruptions-skandale. De konservative er ikke bedre, så hvor skal folk gå hen?
Nu er det ikke sådan, at folk er gået fra Labour til nazisterne i BNP.
Exit polls og analyser af valgtallene viser, at mange Labour-vælgere simpelthen er blevet hjemme, og at BNP primært har fået deres stemmer fra de konservative. Men pga. lav valgdeltagelse fik de altså nok til at få to mandater – og dermed masser af penge fra EU til deres nazistiske propaganda.
Socialist Workers Party sendte allerede kort efter valget et ‘åbent brev’ til resten af venstrefløjen med overskriften: “Venstrefløjen må gå sammen om at skabe et alternativ“. Det må vi håbe lykkes snarest muligt. (Se www.socialistworker.co.uk).
Den mere positive nyhed er, at der faktisk er store muligheder for venstrefløjen.
Christine Buchholz’ opsummering viser, at hvis den socialistiske venstrefløj arbejdede langt mere seriøst med “systematisk basisarbejde“, så kan vi også blive et alternativ til langt flere ved valgene.
Især i krisetider er det ikke nok at have en valgkampagne – det handler om at mobilisere til kamp fra neden i hverdagen.
Se også:
SAA 289: Drop Folkebevægelsen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed