Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 2

Drop Folkebevægelsen

Faren for venstrefløjen under krisen er at fortsætte med “business as usual“. Krisen stiller langt større krav til klare antikapitalistiske, socialistiske svar. Og til opbygning af modstand og et politisk alternativ.

Det gælder også i Danmark. Her har Enhedslisten gennem flere valg valgt ikke selv at stille op, men at arbejde gennem Junibevægelsen og Folkebevægelsen. Nu er Junibevægelsen død (og fred være med dem).

Det kunne være et godt tidspunkt at få diskuteret, om det ikke var bedre, at Enhedslisten stillede op selvstændigt.

Ganske vist er Folkebevægelsen i EU-parlamentet medlem af venstrefløjsgruppen, og Søren Søndergaard er en god socialist, der har rejst vigtige sager.

Alligevel betyder Folkebevægelses-rammen nogle kraftige begrænsninger på, hvilke alternativer Enhedslisten kan fremføre i en valgkamp. Et par eksempler:

Valg-sloganet “Skal EU bestemme alt?“ er en slet skjult appel til dansk små-nationalisme – selv om vi alle ved, at en Fogh/Løkke-politik (med Pia K som dirigent) sjældent er bedre, men ofte værre end hvad der foregår i andre EU-lande.

Frem for at pege på fælles kamp på tværs af grænser, peger parolen mod nationale løsninger.

Helt galt gik det i sagen om Metock-dommen fra 2008, som regeringen og DF så som et angreb på den “stramme danske udlændingepolitik“.

I stedet for at hilse dommen velkommen og bruge den til at køre en offensiv kampagne mod den racistiske udlændingepolitik i Danmark – sammen med SF og Radikale – så måtte Søren Søndergaard gå balancegang og snakke om, at EU-domstolen havde for stor magt ...

Med andre ord: Stort set det samme som DF og Anders Fogh minus racismen.

Folkebevægelsen spiller kun en rolle i kraft af, at Enhedslisten lægger kræfterne i den. Men den begrænser samtidig EL’s muligheder for at føre en klar anti-kapitalistisk og internationalistisk politik, når der snakkes EU – fordi der skal tages hensyn til de borgerlige, radikale og socialdemokrater, der også er med, og som af ubegrundet loyalitet får mange pladser på stemmesedlen.

Skal Enhedslisten føre en klar socialistisk politik i disse krisetider, må vi gøre op med “business as usual“ og slagte nogle hellige køer. Folkebevægelsen er én af dem.

Se også:
SAA 289: Efter EU-valget

Flere artikler fra nr. 289

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
EU-valg

Siden er vist 2573 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside