Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 292 – 8. oktober 2009 – side 8

Shut It Down

Største klimademonstration hidtil

Christine Kyndi

Lørdag den 26. september samledes omkring 1500 demonstranter for at lukke Amagerværket i protest mod brugen af kul til energiproduktion.

Kul er det mest CO2-forurenende fossile brændstof, og Amagerværket, der er ejet af det største nordeuropæiske energiselskab, Vattenfall, bruger kun 13 pct. andre brændstoffer end kul til deres energi-produktion.

Shut It Down-initiativet havde opstillet 5 succeskriterier for demonstrationen, hvoraf de 2 første handlede om selve aktionen: at lukke kulkraftværket og derved udfordre det eksisterende system. De 3 sidste succeskriterier rakte ud over selve aktionen. De handlede om øget opmærksomhed og mere klimaaktivisme.

Det lykkedes ikke for demonstranterne at lukke Amagerværket ned – succeskriterierne for selve aktionen blev dermed ikke opfyldt. Men det var ikke det vigtigste: en demonstrations succes bestemmes af, hvorvidt den kan danne et grundlag for at føre kampen videre.

Det lykkedes Shut It Down at arrangere den største klimademonstration i Danmark nogensinde. Dét er en enorm succes og et tiltrængt vendepunkt.

Det er nødvendigt at de enorme modsætninger mellem forskernes advarsler og politikernes manglende handling kan danne grundlag for en stor klimabevægelse, jo før jo bedre.

Det lykkedes at sætte fokus på Danmarks høje forbrug af kul – et forbrug, der er steget under den nuværende regering. Der var en masse medieopmærksomhed.

Shut It Down angiver selv, at omkring 36 danske medier har bragt indslag om dem. Og medieopmærksomheden var mere positiv og forstående, end man kunne have ventet.

Frem mod topmødet

Selv om Shut It Down-demonstrationen med sine 1500 deltagere var den største klimademo i Danmark er der stadig et stykke vej.

Til december kommer klimatopmødet i København. Her er der brug for titusinder, der vil demonstrere for seriøs og hurtig handling mod klimaproblemerne.

Shut it down-demonstrationen har været med til at opbygge en del af fundamentet for at det kan ske. Den har givet øget opmærksomhed på, at der bliver gjort for lidt – at der stadig bruges kul til at producere energi når der er andre alternativer. Et budskab det lykkedes at komme ud med i medierne. Og på at vi ikke længere vil finde os i at vores planet bliver ødelagt.

Desuden samlede demonstrationen mange klimaaktivister, som forhåbentlig vil være til at opbygge de klimabevægelser, der skal sørge for at stoppe den globale opvarmning.

Christine Kyndi Bergen er aktiv i Klimainitiativ Ishøj-Vallensbæk

Billedtekst:
Det lykkedes Shut It Down at arrangere den største klimademonstration i Danmark nogensinde. (Foto: Svend Espensen)

Se også:
SAA 292: A bright future?

Flere artikler fra nr. 292

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Klimabevægelse

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 2375 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside