Socialistisk Arbejderavis
Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 5
’Go Veggie’ – men det vil ikke redde planeten
Jesper Høi Kanne
På venstrefløjen og i klimabevægelsen kan man under tiden møde argumenter om, at vi alle bør være vegetarer for at redde klimaet og “leve rigtigt“.
Det politiske argument går oftest sådan: Vi bør alle, hver især, sænke eller afskaffe vores forbrug af kød, da kødproduktion har høje CO2 udledninger, og da det er de rige og de rige lande, der lægger beslag på uforholdsmæssigt meget jord for at producere kød (70 pct. af alt dyrket jord bruges til dyrefoder). Disse argumenter er rigtige, men konklusionen om individuel handling er forkert. I en artikel i Enhedslistens medlemsblad “Rød+Grøn“ kunne man således se Maria Gjerding (miljøpolitisk medarbejder for EL) argumentere for det individuelle fravalg af kød. Efter udmærkede forklaringer om, at vi ikke individuelt kan bygge flere vindmøller eller selv sørge for kollektiv trafik, hoppede kæden af, da vi åbenbart selv skulle sørge for at skåne klimaet ved at købe mindre kød.
Altså argumentet om, at vi gennem vores forbrugervalg kan ændre verden.
Men vores personlige budget og forbrug er kun en brøkdel af de store selskaber eller militærets. Derudover er der i den kapitalistiske produktion et stort spild af madvarer. Under kapitalismen produceres og distribueres mad af konkurrerende selskaber for profittens skyld. Dette fører til et enormt spild, hvor mad i bogstaveligste forstand smides væk. Supermarkeder verden over smider dagligt enormt mange ton mad ud (ingen ved vist hvor meget), så meget at det kan ’skraldes’, hvis man vil supplere SU’en. Tal fra landbrugsrådet i 2006 viste, at hver dansker i gennemsnit smed 63 kg mad ud om året. Dette skyldes bl.a., at de portionsstørrelser der sælges er for store til små husstande og supermarkedernes mange rabatter – køb 3 betal for 2.
For at komme kapitalistisk mad produktion og distribution til livs skal der, ligesom i energispørgsmålet, kollektive politiske løsninger til. Man kan ikke rejse en bevægelse eller stemning i befolkningen for sådanne løsninger, ved først at kræve, at de, der ikke har magten til at gennemføre dem, begrænser sig. Hvorfor skulle “kødspørgsmålet“ være anderledes end andre områder, som venstrefløjen beskæftiger sig med? Der er ingen grund til at overgive sig til individualisme og identitetspolitik, så også her må vi kræve, at produktionen planlægges, i stedet for at arbejderbefolkningen skal gå ned i levestandard. Det kræver, at vi udfordrer de store multinationale koncerner, der styrer verdens madproduktion. Det er intet parlament villig til at gøre, derfor peger også kødproduktionens ændring, ligesom hele klimaområdet på, at der skal klassekamp til for at skabe handling.
Det amerikanske forskningscenter Centre for Global Food Issues har påpeget, at hvis man skabte 5 mia. veganere i verden, ville det måske kunne afhjælpe klimakatastrofen. Hvis man alligevel skulle mobilisere mange mennesker, hvorfor så ikke gøre det lettere for dem og insistere på, at de selv tiltager sig magt. Giv folk politiske argumenter imod systemet, og bud på hvordan vi kan ændre det, i stedet for bilde dem ind, at de kan løse klimakrisen ved at spise mindre kød.
Argumentet om politisk vegetarisme kan således ses som endnu en individuel løsning, der ikke udfordrer den herskende orden, og derfor ikke gør nok for klimaet, og ikke gør det hurtigt nok.
Se også:
SAA 294: Kræv 100.000 klimajobs
SAA 294: Stop global opvarmning
SAA 294: Efter klimatopmødet: En global bevægelse er født
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed