Socialistisk Arbejderavis
Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 16
Efter klimatopmødet
En global bevægelse er født
Jørn Andersen
Kontrasten mellem statsledernes og lobbyisternes officielle minus-resultat-topmøde og “civilsamfundets”, græsrøddernes aktiviteter kunne næsten ikke være større.
Med 100.000 deltagere blev demonstrationen ved klimatopmødet 12. december langt større end nogen af os havde turdet håbe på.
På et meget vellykket KlimaForum09 diskuterede tusinder af deltagere klimaproblemerne. Kravet om “System Change – Not Climate Change” blev udmøntet i en deklaration, der allerede er undertegnet af ca. 500 organisationer fra 70 lande.
Reclaim Power-manifestationens Peoples Assembly symboliserede – trods politivold mod både delegerede og demonstranter – fællesskabet mellem Nord og Syd.
Mangfoldigheden i aktiviteter og løsninger skabte under topmødet en global bevægelse, som nu vil slå endnu stærkere rødder i de mange deltageres hjemlande.
- også i Danmark?
Én ting er en global bevægelse, men kan den også slå rødder i Danmark?
Kigger vi på 12. december-demonstrationen, så har der været omkring 50.000 deltagere fra Danmark – også langt flere end nogen havde turdet håbe.
De fleste af dem har haft forventninger til topmødet. Men få dage efter de var på gaden, oplevede de den danske regering være med til at sabotere, at der kom bare det mindste ud af topmødet.
De 50.000 er skuffede og frustrerede. Men betyder det resignation og passivitet eller vrede og aktivitet?
Udfordring
Det er først og fremmest en udfordring for de små og store organisationer og netværk, som har organiseret op til og under topmødet.
Hvis budskabet fra dem er “Meld dig ind hos os!“, så er der helt sikkert en del, der vil gøre det. Men mange vil have svært ved at tage stilling til, om det nu er Greenpeace, Klimabevægelsen, NOAH eller CJA, der er det rigtige sted for dem.
De fleste vil bare gerne være en del af en stor, fælles bevægelse.
Så hvis organisationer og netværk kan finde ud af at fortsætte samarbejdet, så er der enorme muligheder for, at mange vil være med.
Selvfølgelig er organisationerne forskellige politisk, aktivistisk osv. Men alle har en interesse i at skabe en stor bevægelse mod klimaforandringerne.
Hvad skal vi gøre?
Kan vi bare få 5 eller 10 pct. af dem, der demonstrerede 12. december med i én eller anden form for aktivitet, så er det nuværende lag af klima-aktive pludselig mangedoblet.
Men hvordan gør vi det?
I København er Klimabevægelsen ved at forsøge at samle organisationer og netværk til åbne debatmøder i løbet af foråret.
Men hvis du ikke lige bor i København eller er med i en organisation, kan du også være med.
Start med at ringe til dem, du kender og som var med – eller gerne ville have været med – på demonstrationen.
Spørg om de ikke også synes der skal være en klimabevægelse i din by eller på dit uddannelsessted. Og invitér så 2-3 forskellige typer af organisationer til et opstartsmøde, hvor de fortæller om deres ideer for bevægelsen. Forskellige, fordi vi vil have mange forskellige folk til at komme.
Noget der virker
På et sådant opstartsmøde vil der sikkert være masser af ideer til, hvad der skal gøres. Nogle siger, vi skal spise mindre kød eller have en anden livsstil. Andre at det skal være dyrere at køre bil eller gå i bad.
Problemet er bare, at den slags ikke virker. Og vi har brug for noget der virker.
Og vi har brug for noget, som vi kan få mange med på, så vi kan presse – eller tvinge – politikerne til reelle nedsættelser af CO2-udledningen.
Det absolut vigtigste er at få skiftet kul-, olie- og gaskraftværkerne ud med vedvarende energi. I en tid med arbejdsløshed kan det skabe masser af arbejdspladser, så det kan mange se fornuften i.
Hvis vi udbygger den kollektive trafik eller bygger bedre huse, kan vi både spare energi og skabe arbejdspladser. Og få rarere byer at bo i.
Aktiviteter
Det er ikke afgørende, at alle i bevægelsen gør det samme. Men det er afgørende, at vi gør noget i fællesskab. Og det er afgørende, at vi – trods forskelligheder – opfatter os som en del af en fælles bevægelse.
I fællesskab kan vi lave konkrete kampagner. En kampagne for bedre og billigere kollektiv trafik. Eller stop for indenrigsflyvning. Eller 100.000 nye klima-arbejdspladser.
Eller det kan være en fælles demonstration senere på året. Eller et landsmøde for alle lokale klima-aktive.
Bevægelse fra neden
Vi er nødt til at starte noget nu. Klimaforandringerne venter ikke.
Ingen ved, hvornår der næste gang bliver et topmøde – og hvorfor skulle det blive bedre end det i København? (I det hele taget var det jo nærmest sindssygt, at politikerne brugte 2-3 år på at forberede et topmøde, når de lige så godt kunne bruge tiden på at gøre noget reelt.)
Læren fra topmødet er meget enkel: Politikerne gør ikke noget, medmindre de bliver tvunget til det.
Så vi er nødt til at bygge en bevægelse op fra neden.
Hvis vi starter lokale initiativer til en bevægelse, så lægger det i første omgang et pres på klima- og miljø-organisationer, så de er nødt til at samarbejde. Det gør det muligt at skabe en landsdækkende bevægelse.
Og det gør det muligt at rejse diskussionen i fagbevægelsen. Den er vigtig, hvis vi skal skabe 100.000 klimajobs – eller strejke for reelle klimaløsninger.
Men det starter med, at du går sammen med folk du kender om at sige: “Nej, jeg vil ikke være depri over et elendigt topmøde. Jeg vil være med til at handle – sammen med alle andre, som også vil se resultater.“
Vil du vide mere om debatmøder i København, så kontakt Jørn Andersen fra Klimabevægelsen, tlf. 40300210, mail: jorn@jorna.dk. Du må også gerne kontakte ham, hvis du vil starte noget op andre steder i landet.
Billedtekst:
Med 100.000 deltagere blev demonstrationen ved klimatopmødet 12. december langt større end nogen af os havde turdet håbe på.
Se også:
SAA 294: Kræv 100.000 klimajobs
SAA 294: Hvad skete der egentlig på klima-topmødet?
SAA 293: København: Den nye globale bevægelse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed