Socialistisk Arbejderavis
Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 8
Kloden først – mennesker først
Sara Andersen
Lørdag d.12. december 2009 samledes omkring 100.000 mennesker på Christiansborg for at deltage i den største klimademonstration i Danmark nogensinde. 100.000 mennesker samledes for sammen at gå fra Christiansborg slotsplads og ud til Bellacentret, hvor verdens magthavere var samlet til COP15.
Demonstrationen var en mangfoldighed af mennesker fra alle samfundslag, lande og organisationer. Der var klima-og miljøorganisationer, udviklingsorganisationer, fagforeninger, freds- og solidaritetsbevægelser, kirker, politiske og andre civilsamfundsorganisationer og der var enkeltpersoner. Det var unge og gamle, hippier og punkere, anarkister og socialister og bare helt almindelige folk, der aldrig havde demonstreret før. Som en kinesisk drage dansede demonstrationen gennem gaderne til lyden af sambatrommer, politiske kampråb og musikvogne.
Cartha Singh fra England var taget hele vejen til Danmark for at deltage i demonstrationen. “Jeg mener, at det er vigtigt, at alle viser deres støtte i forhold til et så globalt spørgsmål som klimaet“ udtalte Cartha til Socialistisk Arbejderavis. “Jeg håber, at politikerne vil se, at folk fra alle nationer, alle trosretninger, alle baggrunde er samlet her i dag for at støtte op om denne sag, og jeg håber, de vil indse, at vi har brug for et system, der kan håndtere den globale krise, som vi står i nu, således at fremtidige generationer ikke vil sige “I havde denne chance, hvorfor tog I den ikke.“
Mie fra Herlev og hendes kæreste, Martin, fra Brøndby strand deltog også i demonstrationen. “Vi har nogle holdninger til, at klimaet skal ændres. Det bliver for varmt, alt for varmt. Så vi skal have gjort noget ved det“ siger Mie, der suppleres af Martin “Vi vil også gerne redde jorden.“. “Vi skal vise lederne, at de skal træffe nogle beslutninger, at det ikke bare er spil for galleriet,“ slutter Mie.
For Anna Liv fra Nødebo, handlede det om at vise politikerne, at befolkningen ønskede en ny klimadagsorden “Jeg håber, at vi får vist dem, der sidder og skal beslutte, at vi alle sammen skal tage del i det her og hvis den almene borger tror på, at det kan ske, så må de også tro på det, hvis pigen på 5 år tror på det, så må Lars Løkke også gøre det.“
Både på Christiansborg og ved Bellacentret var der taler og musik. De inviterede talere inkluderede alt lige fra politikere og miljøaktivister til skuespillere og modeller. Blandt andet Ian Terry, en af de fyrede Vestas arbejdere fra Isle of Wight høstede stort bifald, da han fortalte om, hvordan de havde besat fabrikkerne tidligere på året.
Folk deltog i demonstrationen af mange forskellige årsager, og der var mange forskellige opfattelser af, hvem man kunne bebrejde for klimaforandringerne, og hvad der burde gøres for at stoppe dem.
Nogen mente, at det var I-landenes problem, andre mente, at individuelle løsninger var svaret, mens andre igen mente, at en overlevelsesbobbel var fremtiden.
Hugo fra Sverige, en organiseret marxist og socialist, mente, at årsagen til klimaforandringerne skulle findes blandt magthaverne “Det er ikke et teknologisk spørgsmål, det er et politisk spørgsmål. Magthaverne i de rige lande siger, at det er menneskets fejl, men de tager fejl. Blodet er ikke på vores hænder, det er i hænderne på magthaverne og de multinationale virksomheder. Klimaforandringerne er resultatet af 200 års kapitalisme.“ udtaler Hugo til Socialistisk Arbejderavis og slutter af med at understrege, at det derfor er nødvendigt at politisere bevægelsen.
For Knud Erik fra Silkeborg, som er organiseret i SF, var løsningen både et større internationalt samarbejde, men også “at vi nationalt, sådan helt konkret, gør nogle ting, der er anderledes. Bygger flere vindmøller, flere elbiler, bedre kollektiv trafik og i det hele taget tænker meget på, hvordan vi forbruger.“ En løsning politikerne skulle sørge for “Altså, mit ærinde med at være her i dag, det er rent faktisk at sende et signal til politikerne om, at gør nu bare noget! I har vores opbakning til at gøre en forskel.“ fortæller Knud Erik.
Ifølge Jette og Karen, var det nødvendigt at demonstrere for at vise, at I-landene bærer ansvaret for klimaforandringerne og at vi må tage ansvar for det. “Man kan jo ikke lade være. Det er jo ens børn og børnebørn og generationer frem i tiden, og vi har jo selv været med til at skabe noget, der ikke er så smart, så det er vi da nødsaget til.“ Siger Jette og Karen supplerer “Jeg synes, at det er så væsentligt at gøre opmærksom på, i de rige lande, at vi har et stort CO2 udslip, og det er så væsentligt, at det er de rige lande, der må hjælpe de fattige. Det er så nødvendigt, og det er jo os selv, der har medskyld i den der klimaforandring“ slutter Karen.
Ikke mange af de adspurgte demonstranter havde dog store forhåbninger til, at der ville komme en løsning ud af COP15.
“Jeg tror ikke, at der sker noget i Bellacentret. Det skal komme nedefra, hvis der skal ske noget. Folk skal på en eller anden måde selv komme i gang med at gøre noget, fordi politikerne gør det ikke og slet ikke før folk gør noget selv.“ råber Morten fra Nordvest i forsøget på at overdøve sambatrommerne, der buldrer bag ham.
Mette, der har valgt at deltage i demonstrationen iført en overlevelsesboble, er forhåbningsfuld “Jeg håber det. Der er jo kommet opmærksomhed på området, og jeg tror, at mange folk, der er her i dag, de er jo i forvejen overbeviste tilhængere, men det kan jo også godt være, fordi der er så mange mennesker her, at det når ud til mennesker, som normalt ikke er lige så bekymrede om klimaet“ siger hun..
Mens en aktivist, der ikke ønsker at oplyse sit navn, siger “Ikke en skid. Jeg tror ikke, at der kommer noget ud af det. Eller jo, jeg tror måske, at der kommer en eller anden skin-aftale, men ikke noget, der har en juridisk bindende virkning.“ .
Andre igen ville gerne håbe, men var også kritiske. Steen fra Christianshavn mente fx, at uanset hvilken aftale, der kom i hus, var en del af skaden allerede sket “Det er gået galt. Der er ørkenområder, der er gletsjere der smelter, der er 1.3 milliarder mennesker i Asien, der bruger vand fra Himalaya. Connie Hedegaard har stået på Grønland og set, at isbjørnene drukner. Det er ikke noget med, at vi kan nå at redde noget.“
De to ældre damer, Yvonne og Harriet, der var rejst fra Lund, var af den overbevisning, at “Vi må ikke stole så meget på COP15. Vi skal vise, at det er os almindelige folk, som demonstrerer“.
Demonstrationen afspejlede i høj grad den diversitet, der var blandt demonstranterne. Både i forhold til indgangsvinkel til klimaspørgsmålet og løsningsmuligheder. Nogle var garvede aktivister mens andre aldrig havde demonstreret før. Nogle anså politikerne i Bellacentret som løsningen, mens andre mente, at svaret lå blandt de mange demonstrerende. Nogle pegede på individuelle løsninger, mens andre krævede et nyt system. Fælles for dem alle var dog den energi og vilje til at handle og kræve handling nu. En energi, der måske kan blive kimen til en ny spirende klimabevægelse.
Billedtekst:
Demonstrationen afspejlede i høj grad den diversitet, der var blandt demonstranterne. Både i forhold til indgangsvinkel til klimaspørgsmålet og løsningsmuligheder.
Se også:
SAA 294: Efter klimatopmødet: En global bevægelse er født
SAA 294: Klimaforum: Vi må skabe vores eget rum, dagsorden og løsninger
SAA 294: Hvad skete der egentlig på klima-topmødet?
SAA 294: Kræv 100.000 klimajobs
SAA 294: Et åbent brev om Danmarks friheds- og retstilstand
SAA 294: Censur af civilsamfundets organisationer ved COP15: De uønskede
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed