Socialistisk Arbejderavis
Nr. 294 – 14. januar 2010 – side 14
ALBA-folkemøde
Astrid Nielsen
På en frysende decemberaften varmede deltagerne til Alba-folkemødet Valbyhallen op med jubel, slagråb, trampen og svingende flag. Omkring 4000 glade mennesker var mødt op for at høre Latinamerikanske socialister komme med deres bud på en bæredygtig fremtid. På scenen var Hugo Chavez sammen med Bolivias præsident, Evo Morales, Cubas vicepræsident, Estaban Lazo og Nicaraguas udenrigsminister Samuel Santos Lopez.
Morales skældte ud på politikerne i Bellacenteret. På elvtedagen af klimatopmødet havde de stadig ikke nærmet sig et forslag.
I stedet burde klima-problemerne løses ved en verdensomspændende folkeafstemning, som Morales – i miniformat – førte ud i livet ved at lade salen af hujende og trampende deltagere svare på 5 spørgsmål omkring klimaretfærdighed; “Er I enige i, at vi skal genoprette harmonien med naturen og Moder Jord? Er I enige i at standse overforbrug og spild? Er I enige i at overføre alle de penge, der bruges på krige til klimaet i stedet.“ “SI“ svarede salen – alle var enige.
Chavez indtog scenen. Under slagråb fra de begejstrede tilskuere fik han citeret både Rosa Luxemburg, Fidel Castro, Simon Bolivar og den danske filosof Søren Kirkegaard. Han kritiserede politiets hårde undertrykkelse i Københavns gader, og at de folkelige organisationer ikke længere kunne deltage i forhandlingerne i Bellacenteret. Men han fik ikke sagt mere i sin næsten to timer lange tale, end Morales gjorde på 20 minutter. Alligevel var stemningen høj, “Et forenet folk kan aldrig besejres“ råbte publikum.
Da mødet var slut, var det et opløftet publikum som trodsede sneen og forsvandt ud i den kolde decembernat. Sjælen i ALBA har indgydt håb til de tusinder af mennesker, som var samlet i Valbyhallen. Et håb om et solidarisk og bæredygtigt alternativ.
Se også:
SAA 294: Hvad skete der egentlig på klima-topmødet?
SAA 294: Efter klimatopmødet: En global bevægelse er født
SAA 294: Klimaforum: Vi må skabe vores eget rum, dagsorden og løsninger
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe