Socialistisk Arbejderavis
Nr. 295 – 18. februar 2010 – side 9
Regeringen vil skære ned
Jørn Andersen
Regeringen rasler med sablerne. Regningen for den økonomiske krise skal betales, og regeringen er ikke i tvivl: Det er ikke banker og spekulanter, men almindelige arbejdere, studerende og pensionister, den vil sende regningen til.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen vil skære 27 milliarder i de offentlige udgifter over de næste 3 år. Det vil især gå ud over børnehaver, folkeskoler og ældreplejen.
Konservative og radikale er ude efter både efterløn og dagpenge. Men Venstre vil ikke være med til en sådan “arbejdsmarkedsreform“.
De vil rigtigt gerne i offensiven. Men de er også indbyrdes uenige. Så hvad er op og ned?
Tag pengene fra de rige
Først det aktuelle: Da krisen for alvor slog igennem i efteråret 2008 kom der straks bankpakker på flere hundrede milliarder.
Nogle få banker gik fallit, men de seneste regnskaber bærer ikke just præg af krise. Selv Danske Bank, der er hårdt ramt af krisen, fik et overskud på knap 5 milliarder før skat i 2009. Rivalen Nordea hentede hele 22 milliarder i 2009 og 25 milliarder i 2008.
Så egentlig er det meget enkelt: Regeringen har pumpet milliarder ud til bankerne, nu er det på tide at hente dem tilbage igen.
Nordeas overskud alene for ét år vil stort set kunne betale det, Claus Hjort vil skære på offentligt ansatte, børn og pensionister over 3 år.
Ellers er der masser af penge i at droppe Afghanistan-krigen. Fjerne skatteloftet, som kun gavner de rige. Fjerne “rødvinsreformen“, hvor de bedrestillede slap lettere i top- og mellemskat. Eller ...
Der er penge nok i systemet – de er bare koncentreret hos alt for få.
Nul-vækst = nedskæringer
Regeringen snakker om nul-vækst i kommunerne, men at der ikke bliver fyringer og dårligere service.
Det lyder pænt, men er desværre løgn. I praksis betyder det nedskæringer. Der bliver flere ældre. De sociale udgifter stiger som følge af krisen. Regeringen stiller øgede krav.
Faktisk indrømmer Hjort det selv, når han skal svare på, hvor de 27 milliarder skal komme fra: Fra kommunerne og udskudte anlægsinvesteringer.
Man kan ikke på den ene side hente en betydelig del af 27 milliarder fra kommunerne, og samtidig sige, at det ikke koster i service eller for de ansatte.
Hvorfor er de uenige?
Når der er uenighed blandt magthaverne, skyldes det grundlæggende set to ting.
Den første er, at nogle af dem er bange for, at offentlige nedskæringer vil gå ud over den økonomiske vækst. Opsvinget (læs: at økonomien ikke længere falder så meget) er stadig skrøbeligt. Mindre offentlige udgifter betyder mindre efterspørgsel og dermed mindre vækst.
Andre (bl.a. regeringen) mener, at nedskæringer er en forudsætning for at forbedre kapitalens konkurrenceevne. Mindre realløn for os betyder mindre lønudgifter (inkl. skatter) for kapitalen.
De er bange for os
Men langt vigtigere er den anden faktor: De er bange for os.
Venstres beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, var lynhurtigt ude og afvise den konservative Helle Sjelles krav om angreb på efterlønnen. Støjberg ved, at efterlønnen var en af de vigtige brikker i Nyrup-regeringens fald.
En række borgerlige borgmestre siger: Det er muligvis nødvendigt med nedskæringer, men så må regeringen selv melde det ud. De ønsker ikke at være ansvarlige.
De ved, at de borgerliges dårlige meningsmålinger skyldes, at flere og flere opfatter dem som de riges regering.
De husker også velfærdsdemonstrationerne i 2006-7. Og at offentligt ansattes overenskomstkamp i foråret 2008 var utroligt populær.
De ville rigtigt gerne gå langt hårdere til værks. Men de er bange for reaktionen.
Det, de er bange for, er vores klasse-magt, når vi organiserer os. Når vi stiller krav og siger Nej.
Så hvorfor ikke vende den om: Hvis de er bange for os, så lad os gå til modangreb.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed