Socialistisk Arbejderavis
Nr. 302 – 1. oktober 2010 – side 5
Klimakommissionens rapport
Klima- eller energi-politik?
Jørn Andersen
Da klima- og energiminister Lykke Friis få dage før Klimakommissionens rapport skulle formulere sine forventninger til den, nævnte hun ikke “klima“ eller “CO2-reduktion“ med ét ord. Hendes fokus var energi-forsynings-sikkerhed (Information 23.9).
Klimakommissionens rapport handler om begge dele – både forsyningssikkerhed og CO2-reduktion. Den blev nedsat af Fogh-regeringen i 2008 for at undersøge, hvordan Danmark kan blive “uafhængig af fossile brændstoffer“ inden 2050.
Rapporten
Den gode nyhed er, at Klimakommissionen (som utallige andre rapporter) fortæller, at det sagtens kan lade sig gøre, at reducere CO2-udledningen med 80-95 pct. inden 2050. Og at det ikke behøver gå ud over “velfærden“.
Rapporten taler om at 3-6-doble vindkraft-produktionen fra nu godt 3.000 MW til 10-18.500 MW (godt og nødvendigt). Og om energi-effektivisering (besparelse) på 25 pct. (også nødvendigt).
Men den opererer også med, at over 25 pct. af energien skal komme fra afbrænding af biomasse. Det er hverken godt for miljøet eller klimaet (se boks).
Positivt er også, at den afviser atomkraft og i praksis også CSS (Carbon Capture and Storage: Opsamling af CO2 fra kulkraftværker).
Handling nu?
Rapporten understreger, at “omstillingen skal starte nu“. Faktisk kan el- og varme-sektoren omstilles inden 2030, mens transportsektoren forventes at tage længere tid.
Men de konkrete anbefalinger er langt mindre ambitiøse. Vindkraften (som netop handler om el-produktion) skal kun udvides med 200 MW om året mellem 2015 og 2025. Altså i alt 2.000 MW – selv om man i alt vil udvide med 7-15.000 MW.
Regeringen får altså foræret et argument for en meget moderat udvidelse af vindkraften.
Markeds-fundamentalisme
I det hele taget er der meget få krav til regeringen i rapporten. Det overlades til DONG og Vattenfall at investere i vindmølleparker (og lade el-forbrugerne betale regningen).
Der er også meget få krav til industri, handel og service. Faktisk skal hele energi-besparelsen på 25 pct. ske i husholdningerne og i transport.
Det er en rapport, som regeringen sagtens kan leve med. Den stiller ingen strukturelle krav, som ligger uden for markedet (bortset fra lidt tilskud og afgifter). Dens krav til regeringen handler kun om “politikker“, ikke om indgreb over for erhvervslivet eller fx stop for motorvejsbyggeri.
Solenergi spiller en meget lille rolle i deres planer, selv om de selv skriver, at “solceller producerer mere end 10 gange så meget energi som biobrændsler, og varmeproducerende solfangere producerer over 40 gange mere“ (pr. arealenhed).
Årsagen er, at solenergi endnu ikke helt kan konkurrere på markedsvilkår. Hvorfor? Fordi der investeres for lidt. Denne onde cirkel skal brydes. Vi får kun mere effektiv solenergi ved at sætte det i drift.
Markeds-fundamentalismen begrænser, hvor hurtigt vi kan omstille til CO2-neutral energi. De begrænsninger har Klimakommissionen valgt ikke at bryde.
Stil krav
Klimakommissionens rapport er langt fra den bedste af de mange rapporter, der er kommet de seneste år. Enhedslistens klimaplan har fx en langt mere ambitiøs omstilling allerede i 2040 og har ikke den samme vægt på biomasse.
Den kan dog stadig bruges til at kræve, at regeringen udbygger vindkraften massivt – og gør det nu! Det bør blive en fælles kampagne for alle klima- og miljøorganisationer.
Fagbevægelsen bør gå med i en sådan kampagne. Sammen med Byggefagenes Samvirkes plan for 25.000 klimajobs (alene inden for byggebranchen) er der masser af arbejdspladser at hente.
Hent Klimakommissionens rapport på www.klimakommissionen.dk og Enhedslistens klimaplan på klima.enhedslisten.dk. Flere klimalinks på www.socialister.dk/klima.
Biobrændsel og biomasse
Biobrændsel er typisk planter som fx majs og soja, der bruges til at udvinde sprit (ethanol), som tilsættes til benzin eller diesel.
Biomasse er alt fra træflis og halm til organisk affald, der afbrændes i kraftværker og mindre energianlæg.
Men det er ikke CO2-neutralt – og der er masser af alvorlige miljøproblemer og sociale problemer.
Der udledes masser af CO2 i bearbejdningsprocessen, under transport og under afbrænding. Kun en brøkdel af den bliver genindvundet, mens planterne vokser.
Der er store miljømæssige problemer. Fx udleder afbrændingen giftstoffer i atmosfæren.
Langt alvorligere er det, at øget brug af biobrændsel/biomasse betyder, at man erstatter naturlige skove med store plantager (mono-kultur). Det betyder, at mange dyre- og plantearter uddør. Denne “biodiversitet“ er i forvejen kraftigt truet.
Lige så alvorligt er det, at biomasse/biobrændsel konkurrerer med fødevareproduktion om vitale ressourcer som jord og vand.
De sociale problemer handler fx om, at lokale små-producenter verden over bliver skubbet til side af store “agro-business“ koncerner som fx Monsanto. Det går ud over levebrødet for lokalbefolkninger, og det går ud over deres landes selvforsyning med fødevarer.
Mellem 2005 og 2008 3-dobledes verdensmarkedsprisen på majs, bl.a. pga. voldsomt stigende efterspørgsel efter majs til biobrændsel. Det førte til sult i en lang række lande – og store protester.
Dansk landbrug er varme fortalere for øget brug af biomasse. Det samme er de store “agro-business“ koncerner. De snakker allerede nu om at gen-modificere træer o.l.
Når politikerne snakker om biomasse snakker de helst om afbrænding af affald. Virkeligheden er, at øget satsning på biomasse betyder afbrænding af træ og andre planter, der kunne bruges til bedre ting – eller konkurrerer om ressourcer med fx fødevarer.
Bæredygtig omstilling betyder Nej til afbrænding af biobrændsel og biomasse som en del af løsningen.
Se også:
SAA 302: Tyveri af jord i Afrika og ny spekulation
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed