Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 4. november 2010 – side 12
Boykot Israel
Dennis Strøm Petersen
I de seneste år har man på verdensplan set en række kampagner for Boykot, tilbagetrækning af investeringer (Disvestment) og Sanktioner, samlet forkortet BDS, mod Israel. Det har medført en lang række af kollektive aktioner til støtte for den palæstinensiske frihedskamp og mod Israels undertrykkelse af og overgreb mod den palæstinensiske befolkning.
I Danmark har vi bl.a. Boykot Israel bevægelsen, som særligt var aktiv i begyndelsen af årtiet. Mange andre steder har man, bl.a. i forbindelse med Israels angreb på Gaza i 2008 og angrebet på nødhjælpsskibene i år, set universitetsbesættelser, forbrugerboykotkampagner, havnearbejderblokader mod Israelske handelsskibe og mange andre aktioner.
En ny strategi
Fra 1960erne og frem til 90erne var PLO, og særligt Fatah-bevægelsen med Arafat i spidsen, den dominerende palæstinensiske frihedsbevægelse. PLOs strategi var dog præget af, at lederskabet var tæt knyttet til de herskende eliter i de øvrige arabiske lande.
For disse eliter var Israel en trussel, men samtidigt frygtede man at en bred folkelig bevægelse for et frit Palæstina, kunne udvikle sig til en mere generel kamp for frihed og økonomisk lighed i hele regionen.
PLOs tilgang til frihedskampen var derfor i høj grad en elitær og forholdsvist sekterisk militær strategi, som ikke bare var skeptisk overfor, men også modarbejdede aktiv folkelig deltagelse i kampen, der rakte ud over palæstinenserne i de besatte områder. Begrænset til ca. 1 mio. palæstinensere i selve Palæstina, mod en mægtig Israelsk hær med økonomisk, militær, politisk og ideologisk støtte fra verdens stærkeste stormagt USA og vesten, slog den altovervejende militære strategi dog fejl.
I 1980erne var PLO og dens militære modstand fordrevet fra alle tilholdssteder og fuldstændigt i knæ. Imens skruede Israel op for undertrykkelsen og koloniseringen af Gaza og Vestbreden, hvilket bl.a. andet indebar en indlemmelse af palæstinenserne i økonomien som en billig arbejdskraft reserve, der blev kontrolleret via et system, der var kraftigt inspireret af apartheidsystemet i Sydafrika.
PLOs fiasko, og den stigende israelske undertrykkelse, førte i 1987 til den første store folkelige opstand, den første intifada. Som de arabiske magthavere havde frygtet, førte intifadaen også til folkelige protester mange andre steder i regionen. Opstanden blev inddæmmet af PLO og slået ned af Israel og de arabiske regimer. Men den indvarslede en ny vej for frihedskampen.
Behov for at gå på to ben
Denne vej, en folkeligt forankret kamp med aktiv støtte fra de omkringliggende landes og resten af verdens befolkninger, minder på mange måder om den udvikling, der væltede apartheidstyret i Sydafrika.
Den væsentlige erfaring fra Sydafrika er, at hverken de interne kampe i de palæstinensiske områder eller de folkelige BDS-bevægelser i resten af verden har store muligheder for at stoppe Israels brutale fremmarch, for ikke at tale om at sikre et frit Palæstina. Palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden har ikke mange chancer mod det brutale israelske magtapparat, og BDS-bevægelserne har intet formål, hvis de ikke støtter folkelige krav fra de undertrykte palæstinensere.
Opgaven for BDS-bevægelserne er, i hvert fald i første omgang, ikke primært at udsulte den israelske stat økonomisk – en meget svær opgave bl.a. fordi den økonomisk primært er funderet på især støtte fra USA, frem for eksport og handel.
De forskellige aktioner og kampagner kan derimod have en række andre effekter. De kan give moralsk opbakning – og i de mange nødhjælpskonvojers tilfælde, konkret materiel opbakning – til palæstinenserne i de besatte områder, så de kan se de ikke står alene mod overmagten.
Mindst lige så vigtigt er de mere langsigtede effekter, som spillede en stor rolle i kampen mod apartheid i Sydafrika. En øget offentlig bevidsthed om sagen og Israels brutalitet og undertrykkelse kan skabe et folkeligt pres, der får regeringer og virksomheder til at overveje de langsigtede omkostninger ved et samarbejde med Israel.
Se også:
SAA 303: Interview: Opråb i harmoni fra Gaza
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed