Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 3. november 2010 (Kun online)
Denis Godard rapporterer fra Paris
Oppe mod statsmagten
Denis Godard
"Vi strejker mandag, vi strejker tirsdag, vi strejker onsdag, og torsdag, fredag og lørdag også – og det vil først være forbi, når vi har vundet."
Denne sang er blevet et hit på massedemonstrationerne i Frankrig. Efter fire dage med nationale strejker og ugentlige demonstrationer siden den 7. september har regeringen stadig ikke givet efter. På de sidste fire aktionsdage er mere end 3 millioner demonstranter gået på gaden i hele landet. Mens loven for at øge pensionsalderen var ved at blive vedtaget i Senatet, kaldte fagforeningerne ud til to nye dage med strejker og protester.
Denne bevægelse har allerede tildelt Nicolas Sarkozy et politisk nederlag, der har skræmt arbejdsgiverne og genoprettet selvtilliden for millioner af arbejdere. I begyndelsen af september var stemningen blandt centrale fagforeningsaktivister, at vi ikke kunne vinde, men at vi måtte kæmpe – for vores egen værdighed.
To faktorer ændrede dette. For det første har regeringen ikke levnet plads til forhandling med selv de mest moderate fagforeningsledere – og dermed tvunget dem i aktion. For det andet har de bankredningspakker og korruptionsskandaler, der eksploderede hen over sommeren, skabt et klima af vrede mod magthaverne.
For hver aktionsdag er antallet af deltagere steget. I begyndelsen af oktober demonstrerede 3.000.000, hvilket virkelig ændrede atmosfæren, og målet blev at få lovforslaget trukket tilbage. I Marseille er kampe om lokale spørgsmål i så forskellige sektorer som havnen, skolekantiner og Monoprix supermarkederne i september blevet samlet omkring kampen for at forsvare pensioner. Marseille er blevet symbolet på kampen, og hvad der er muligt.
Da regeringen nægtede at give sig, besluttede arbejderne at øge presset og opfordrede til rullende strejker. Betydelige mindretal i sektorer som transport, kemikalier og kommunalt ansatte har startet denne form for strejker. Herefter gik oliearbejderne ind i kampen på en dristig måde ved at blokere deres raffinaderier. Blokade-taktikken er også blevet taget op af lastbilchauffører og skoleelever og studerende.
Skræmt af mobiliseringen af "ukontrollable" elever og studerende, og deres mulige indflydelse på den bredere bevægelse, valgte regeringen et repressivt svar. Politiet sårede tre skoleelever på deres første aktionsdag. Det udløste en øjeblikkelig optrapning af aktioner på skolerne.
Mens jeg skriver dette, står vi ved en korsvej. Myndighederne forsøger at slå hårdt ned, i håb om at bryde bevægelsens fremdrift. I lyset af den statslige undertrykkelse bliver nye blokader organiseret. Ved at appellere til "demokrati" for at retfærdiggøre politiets angreb på strejker og blokader har regeringen vendt en social krise til en politisk krise.
Nyt Antikapitalistisk Parti (NPA) har fra starten argumenteret for vigtigheden af at opbygge og udvide bevægelsen fra græsrødderne, og om karakteren af vores konfrontation med statsmagten. Vi er hurtigt ved at få et publikum.
Denis Godard er medlem af NPA og bor i Paris.
Artiklen er oversat fra Socialist Review 352, november 2010
http://www.socialistreview.org.uk/article.php?articlenumber=11433
Se også:
SAA 303: Strejkerne i Frankrig ved en korsvej
SAA 303: Frankrig: Den første sejr – strejken i 1995
SAA 303: Frankrig: Fagforeningsledere signalerer tilbagetog
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed