Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 2. december 2010 – side 11
Kan FN reformeres?
Mikkel Birk Jespersen
Mange på venstrefløjen ser FN som det bedste bud på en institution der kan sikre en mere retfærdig verden. En stor del af dem anerkender samtidig at det vil kræve en reform af FN. Mikkel Brik Jespersen ser her på mulighederne for en reform af FN.
FN’s Sikkerhedsråd er det centrale organ i FN-systemet, og de centrale medlemmer i Sikkerhedsrådet er de fem permanente medlemmer, der har vetoret. Det drejer sig om USA, Frankrig, Storbritannien, Kina og Rusland.
I begyndelsen af november erklærede den amerikanske præsident Barack Obama sin officielle støtte til optagelse af Indien som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Det skulle ske som et led i en kommende reform af Sikkerhedsrådet, som har været diskuteret i en årrække. En sådan reform er næppe lige oppe over, så der er primært signalværdi i Obamas udmelding.
Ud over at Indiens regionale rival Pakistan ikke er begejstret for den amerikanske udmelding, vil Kina også være modstander af et permanent indisk sæde i Sikkerhedsrådet. Kina ønsker ikke, at landets regionale konkurrenter får mere indflydelse. Af samme grund er Kina også køligt indstillet overfor en japansk indtræden i kredsen af permanente sikkerhedsrådsmedlemmer. Omvendt støttes også denne indtræden officielt af USA.
Rivalisering mellem stormagterne
Den globale rivalisering mellem stormagterne især USA og Kina er en af årsagerne til at en reformering af Sikkerhedsrådet ikke er sandsynlig.
Magtbalancen i FN’s struktur er et produkt af de globale styrkeforhold, som de så ud efter 2. verdenskrig. Derfor er f.eks. lande som Tyskland og Japan, der i dag er økonomiske stormagter, ikke permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet.
De globale magtforhold har naturligvis ændret sig meget siden 2. verdenskrig, men pga. den indbyggede konservatisme i FN-systemet har det ikke betydet ændringer af, hvem der sidder på Sikkerhedsrådets permanente plader.
Stormagternes dominans i Sikkerhedsrådet er en central årsag til, at man ikke bør forvente, at FN kan fungere som et alternativ til imperialistisk magtpolitik. FN har ikke magt til at sætte sig ud over eller udfordre stormagternes interesser, idet disse kan holde hinanden i skak, bl.a. via vetoretten.
Styrkelse af generalforsamlingen
Nogle på venstrefløjen anerkender at FN sikkerhedsråd er domineret at stormagterne og sætter derfor deres lid til en styrkelse af Generalforsamlingen, hvor alle medlemmer af FN sidder.
Det paradoksale i det er, at FN-systemet kun kan reformeres med opbakning fra sikkerhedsrådets stærkeste medlemmer. Det er derfor magthaverne i FN-systemet der reformerer det FN-system, hvor de selv sidder på magten.
Derfor kan man for det første konkludere, at en reform af FN-systemet ikke er videre sandsynlig – og for det andet at hvis det alligevel skulle komme en begrænset reform, vil det ikke være en, der går imod stormagternes interesser.
Når nogle på venstrefløjen ser FN – evt. i en reformeret udgave – som det primære værktøj til at rette op på globale uretfærdigheder og løse konflikter, er det udtryk for en blind vinkel i det grundlæggende politiske udsyn.
Det er udtryk for, at man ikke tror på, at forandringer kan komme ’nedefra’ – dvs. fra almindelige menneskers aktiviteter og selvstændige handlinger.
Det er et udtryk for en form for ’reformisme på internationalt plan’, hvor den politiske forestillingsevne ikke rækker ud over etablerede institutioner og magtorganer. Den oplagte begrænsning i denne tilgang er, at netop institutioner som FN er opstået som produkter af den globale magtbalance mellem stormagternes geopolitiske interesser.
De imperialistiske magter kommer først under pres, når de møder modstand fra deres ofre i lande som Irak og Afghanistan og fra aktive bevægelser i de imperialistiske lande.
Se også:
SAA 304: Drab på homoseksuelle ok ifølge FN
SAA 304: FN, kolera og ingen hjælp til Haiti
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed