Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 2. december 2010 – side 11
FN, kolera og ingen hjælp til Haiti
I begyndelsen af november kom det frem, at nepalesiske FN-soldater var kilden til den koleraepidemi, der har smittet 20.000, hvoraf 1.200 indtil videre er døde. Afsløringerne har ført til store protester mod FN’s tilstedeværelse i Haiti.
Havde det bare været det FN selv kalder ”en uheldig og utilsigtet indførelse af smitten”, ville protesterne imod FN nok have været mindre. Men FN er efterhånden meget upopulær på Haiti.
FN har forsøgt at skjule, at det var nepalesiske soldater, der var kilden til smitten. De afviste at lade de nepalesiske soldater teste og ville heller ikke undersøge årsagen til udbruddet.
Derudover er smitten ikke bare uheldig og utilsigtet, men udtryk for grov forsømmelighed. Efter jordskælvet har mange haitianere været tvunget til at drikke urent vand, bl.a. fra floden Artibonite. Alligevel blev spildevand fra soldaternes latriner ført direkte ud i floden.
Ingen hjælp
Efter jordskælvet 12. januar var der verden over stor vilje til at hjælpe Haiti. TV-indsamlingen i Danmark gav 130 millioner kr.
En meget stor del af den internationale hjælp skulle administres af FN, der fik ansvaret for 31 mia. til genopbygning af Haiti, men et halvt år senere var kun 2 pct. af pengene blevet brugt. Pengene blev især brugt til at ”øge sikkerheden”, ikke til direkte hjælp.
Undertrykkelse
FN-troppernes vigtigste opgave er at holde den haitianske befolkning passive og fastholde USA’s, Frankrigs og Canadas kontrol med Haiti. Prisen for FN’s indsats er det dobbelte af årsbudgettet for Haitis sidste progressive præsident Aristide.
Inden jordskælvet spillede FN også en vigtig politisk rolle i Haiti. Mellem 2004 og 2006 deltog de i undertrykkelsen af de progressive kræfter – en undertrykkelse, hvor omkring 1.000 tilhængere af Aristide og hans Lavalas-parti blev dræbt.
Se også:
SAA 304: Kan FN reformeres?
SAA 304: Drab på homoseksuelle ok ifølge FN
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe