Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 13. januar 2011 – side 5
Stadig bredt samarbejde i klimabevægelsen
Christine Kyndi
Den 4. december under COP16 mødtes klimaaktivister for at demonstrere og kræve at verdens politikere handler nu for at stoppe den globale opvarmning.
Demonstrationen var en opfølgning på sidste års 100.000 mennesker store demonstration. Selvom årets demonstration var meget mindre, var der stadig en meget bred arrangør- og anbefalerkreds, der gav grund til at tro på, at klimabevægelsen kan vokse igen.
Socialistisk Arbejderavis talte med Jørgen Holst, der er økologisk landmand og medlem af Enhedslisten i Roskilde til demonstrationen. Han deltog for at være med til at fastholde et pres på politikerne, for at de skal handle. Hans bud på, hvad der skal til, var, at:
”Vi skal have væltet regeringen, en ny regering vil være første skridt. Vi skal skabe mobilisering blandt de folk som vil være med til at kæmpe imod den dårlige politik som regeringen står for på mange områder – klimamæssigt, men også med hensyn til nedskæringer på uddannelser. Vi skal knytte de bevægelser sammen til én stærk bevægelse.”
Simon Sloth, en anden deltager på demonstrationen, sagde: ”Hvis man ikke er aktiv, så bliv aktiv. Gå med i nogle organisationer, der gør en forskel”.
Demonstrationen var en del af den globale klimaaktionsdag, hvor der blev afholdt demonstrationer verden over.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe