Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 13. januar 2011 – side 10
Hvorfor vil vi hellere have en S-SF regering?
Christine Kyndi
Rundt om i Europa har socialdemokratiske regeringer gennemført blodige nedskæringer som svar på den økonomiske krise.
Det har de gjort på trods af massive folkelige protester og store strejker. Det gælder fx lande som Grækenland, Spanien og Portugal. I Danmark, i Kommunernes Landsforening (KL), har det socialdemokratiske flertal sørget for, at regeringens nedskæringsplaner for kommunerne kan blive ført ud i livet uden forhindringer.
Og når valget kommer, står valget mellem en VKO, der vil afskaffe efterlønnen, og en S-SF regering, der vil hæve arbejdstiden en time om ugen – og som desuden får brug for Det Radikale Venstres støtte enten som støtteparti eller som en del af en ny regering.
Valget er ikke ligegyldigt
Alt tyder på, at når valget kommer, vil blå blok føre valgkamp på afskaffelsen af efterlønnen og – hvis valget ikke kommer før – den vækstplan, de vil fremlægge til april, som garanteret indeholder flere nye forringelser. Og dét kommer oveni flere år med massive nedskæringer, asocial politik og heftig racisme.
Hvis VKO vinder valget på dén baggrund, vil de næppe stå tilbage for at skrue gevaldigt meget op for nedskæringerne, privatiseringerne, skattelettelserne og muslimhetzen.
Og trods alt har S og SF ikke så sorte drømme med vores velfærd som Claus Hjort Frederiksen og de andre.
Kapitalistisk arbejderparti
S og SF er reformistiske arbejderpartier, det Lenin i hans tid kaldte kapitalistiske arbejderpartier. På den ene side forsvarer de kapitalismen og på den anden side er de partier, som arbejderklassen støtter i håbet om konkrete forbedringer.
Hvis flertallet af arbejderne stemmer på S og SF, er det udtryk for forhåbning om en mere ”fair” politik efter næste valg. Derfor er det arbejderpartier. Men de forsvarer kapitalismen, og de har accepteret kapitalismens logik om, at det er arbejderklassen, der skal betale for krisen.
Mellem kapital og arbejdere
Vinder S og SF valget vil de fortsætte med at skære ned, hvor de borgerlige slap, fordi de har accepteret de borgerliges præmisser. Det betyder, at forhåbningerne til dem vil briste. Mange af dem der har troet på, at de vil føre en mindre skæv politik, vil begynde at kigge efter alternativer.
Det stiller krav til venstrefløjen og giver muligheder for venstrefløjen. Hvis venstrefløjen kan vise et tydeligt alternativ til S og SF, men også til kapitalismen, kan Venstrefløjen vokse. Et reelt alternativ til S og SF kommer ikke alene af en – efter valget – forhåbentlig større EL folketingsgruppe.
Det, der kan skabe reelle alternativer er, når der kommer bevægelser uden for folketinget. Strejker i Frankrig, Grækenland, Spanien og Portugal viste dette alternativ, men de viste også, at der er behov for vedholdende store strejker, hvis vi skal vinde reelle forbedringer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed