Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 2

Arbejdsløshed gør folk syge

Christine Kyndi

Ugebrevet A4 har lavet en undersøgelse af, hvordan arbejdsløsheden påvirker de ledige psykisk. Mens hver anden var stresset da de blev spurgt, havde to ud af tre ledige haft stress inden for den seneste måned. Stressen viser sig bl.a. i søvnbesvær og ondt i maven.

88 % af de ledige fra A4’s undersøgelse svarer, at det at finde et arbejde i nogen eller høj grad vil være med til at mindske deres stress.

Eksperter mener at arbejdsløsheden vil skabe mellem 20.000-40.000 langtidsdeprimerede.

Tæppet væk

Syv ud af ti af de ledige dagpengemodtagere bliver mere stresset af, at dagpengeperioden er forkortet fra 4 til 2 år. Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil mellem 7.000-12.000 ledige ramme dagpengeloftet til nytår 2013. Derefter er tallet mellem 2.000-4.000 om året. Og så er den ledige overladt til kontanthjælp.

Men ikke alle har ret til at modtage kontanthjælp. Har man en formue over 10.000 kr. eller en ægtefælle med et arbejde, kan man ikke få kontanthjælp. Man regner med at 94 % af de dagpenge-forsikrede mellem 50 og 54 år ikke kan få kontanthjælp. For de 18-24-årige er tallet 70 %. Et stop for dagpengene kan altså hive tæppet væk under manges økonomi.

Man kan ikke tage fri

I undersøgelsen forklarer én af de ledige: ”Det, som stresser mest, er altid at skulle være klar, og aldrig at vide, hvornår det holder op. Man kan ikke tage fri fra at være arbejdsløs.”

En anden beskriver sine tanker sådan: ”Det er ikke det konkrete, der stresser, det er det ukonkrete. Tvivl om, hvor jeg er, og hvad jeg laver om en uge, en måned, et år. Er privatøkonomien stabil? Er man uønsket af arbejdsmarkedet? Er man sin vennekreds værdig? Forbruger man for meget? Gør man nok for at finde arbejde? Hvad skal man i virkeligheden gøre for at finde arbejde? Og så videre. Helt konkret: Usikkerhed.”

Fakta

Ifølge ugebrevet A4’s undersøgelse, viser de lediges stress sig på følgende måder:

Søvnløshed: 51 %
Ubeslutsomhed: 49 %
Uengagerethed: 44 %
Aggressivitet: 30 %
Nedsat præstationsevne: 26 %
Øget brug af stimulanser: 17 %
Øget sygefravær: 9 %
Hyperventilation: 2 %
Andet: 4 %
Har ikke adfærdsmæssige symptomer: 10 %

Knapt hver fjerde har ondt i maven

Flere artikler fra nr. 317

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 2058 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside