Socialistisk Arbejderavis
Nr. 318 – 16. marts 2012 – side 3
Hvornår stopper det?
Christine Kyndi
Socialdemokratiet har sat velfærdsstaten til debat. Er der råd og er danskerne i virkeligheden for gode til at kræve?
Imens de har været i regering har S og SF snakket rigtig meget om opgør med ”kræve-mentaliteten” og om ”ret og pligt”. Det har de gerne kombineret med hetz mod arbejdsløse for at prøve at tale en nødvendighed af ”reformer” (forringelser) af vores rettigheder op.
Kræve-mentalitet?
Snakken om kræve-mentalitet og ret og pligt handler i virkeligheden om det samme. Og hetzen mod de arbejdsløse viser ret tydeligt hvad det handler om, og hvem der sigtes til. Og her sparker S-SF nedad i stedet for opad.
Jo, der eksisterer kræve-mentalitet i dette samfund. Mens hundredtusinder af lønmodtagere får historisk dårlige overenskomster og endnu engang reallønsnedgang, har direktører for diverse virksomheder travlt med at hæve deres egen løn og bruge krisestemningen til at vride endnu mere værdi ud af de ansatte. Og mens reallønnen falder stiger produktiviteten.
Og fagbureaukraterne, der ellers er ansatte for at fremme medlemmernes interesser, nyder deres fede løn og accepterer gang på gang dårlige overenskomster for deres medlemmer – endda med et smil.
Klassepolitik
Og den nye ”røde” regering der er blevet valgt i håbet om opgør med 10 års VKO-politik fortsætter i samme spor. Hvis der mangler penge kunne man fratage de rige skattelettelserne, beskatte de multinationale, hæve selskabsskatten igen – og meget, meget mere der har den rigtige ”sociale profil”. Enhedslisten har vist at der er mange milliarder at hente der.
I stedet vælger S og SF at sælge ud og har endda talt om ”ret og pligt” som socialistisk. Og godt nok fører S-SF for tiden klassepolitik – men i hvert fald ikke socialistisk.
Hvis man vil se hvem deres politik kommer til gode, kan man se på hvem der udtrykker deres begejstring. Og det gør arbejdsgivernes foreninger der bruger ord som modige (!) og nødvendige om reformerne.
I deres korte regeringsperiode har S og SF gennemført og fremlagt forslag til reformer som den borgerlige regering kun kan være misundelige over. De har svigtet håbet om at en ny rød regering også betød et – i hvert fald delvist – opgør med VKO’s nedskæringer og asociale politik.
Går de skuffede til Venstre?
Det har også kunne ses i meningsmålingerne for S og SF. Socialdemokraterne vandt valget, men med et historisk dårligt resultat. Med 18,5 % af stemmerne i de nyeste meningsmålinger har de så mistet yderligere 6 procentpoint siden valget.
Som kommentar til det dårlige resultat siger den politiske ordfører til Ritzau, at Socialdemokratiet må ”arbejde hårdt videre med at reformere Danmark”.
Problemet med vælgerflugten fra S og SF er ikke det, at folk reagerer på svigtet og søger væk. Problemet er, at der ikke er noget alternativ til at opsamle vreden og skuffelsen.
Enhedslisten har ikke formået at opstille noget alternativ. Det er Venstre som har samlet en stor del af de tabte socialdemokratiske stemmer op.
Reformismen i krise
S og SF skriver sig ind i en lang og ”stolt” tradition for klassesamarbejde og kompromisser. Det er det vi kalder ”reformisme”.
Men kapitalismen er i en dyb krise. Det skaber et større pres på de reformistiske partier for at gennemføre angreb på arbejderklassens rettigheder. Derfor kan de ikke indfri løfterne om selv de mindste reelle reformer.
Eliten fører den samme politik over resten af Europa. Vi kan se i bl.a. Grækenland, at det kun fører til forarmelse for større og større dele af befolkningen.
Men inden det går så galt, var det måske en idé at lære en helt anden lektie fra Grækenland: Nemlig hvordan man strejker. Der kommer helt sikkert ingen løsninger fra folketinget.
Se også:
SAA 318: I dag grækerne – i morgen os?
SAA 318: Liberal politik overfor førtidspensionisterne: Regeringen fortsætter hvor VKO slap
SAA 318: Det går stærkt i SF
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe