Socialistisk Arbejderavis
Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 12
Hvad mener vi med
Staten
Jørn Andersen
Er statsmagten pr. definition den herskende klasses stat eller er det bare en administrativ struktur, der tilpasser sig efter skiftende flertal i befolkningen?
Svaret på dette spørgsmål er afgørende for socialistisk strategi, som nu bl.a. er til debat i Enhedslisten.
De borgerlige er ikke i tvivl: Staten er det ultimative forsvar for den kapitalistiske orden. Som et par konservative lokalpolitikere sagde i 2006 op til rydningen af Ungdomshuset:
”Vi er glade for at se, at politiet har slået hårdt ned. Samfundet må beskytte sig selv og stå fast på, at politiet har monopol på magtanvendelse.”
Med andre ord: Statens voldsapparat skal sikre samfundets fundament, så som ro og orden og den private ejendomsret.
Klassestat
Enhedslistens principprogram er heller ikke så meget i tvivl: Revolutionen skal ”erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtsorganer.”
Og: ”Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede. Et socialistisk samfund kan ikke bare ’overtage’ den nuværende stat ...”
Opfattelsen af staten som kapitalens klassestat bygger på dyrekøbte erfaringer i arbejderbevægelsens historie.
Fra ”Slaget på Fælleden” i 1872 og ”Påskestrejkerne” i 1985 til La Cabana og RiBus i 1990erne eller HCS-strejken i 2009 har staten og dens voldsapparat stået på kapitalens side mod arbejderklassen.
Reformismen
Men den dominerende opfattelse i arbejderklassen er hverken den ”rene” borgerlige eller den revolutionære socialistiske, men derimod reformismen.
Den kan virke tiltrækkende, fordi den lover forbedringer, men uden at bryde med den herskende stat.
I praksis har det oftest ført til, at ambitionen for forandring blev holdt inden for de rammer, som kapitalismen sætter (i krisetider som nu: ingen eller negative).
Eller det har ført til katastrofale nederlag som fx da Chile – med en lang parlamentarisk tradition – i 1970 valgte den reformistiske præsident Allende.
Hans forsøg på at begrænse storkapitalens magt en smule havde stor folkelig opbakning. Men i 1973 blev han væltet af et blodigt militærkup.
Trods tydelige advarsler blev store dele af venstrefløjen lullet i søvn af troen på, at det er muligt at foretage mere grundlæggende forandringer inden for den herskende stat.
Enhedslisten
Flere af ELs parlamentarikere har desværre ikke lært denne blodige lektie. Stillet over for citatet om ”opløsning af politiet og militæret” sagde Henning Hyllested til Jyllands-Posten 17.9 – to dage efter valgsuccesen:
”Vi ønsker, at militær og politi skal skrues ned på laveste blus. Men selvfølgelig ønsker vi ikke at afskaffe disse instanser fuldstændigt.”
12. maj i ”Krause på tværs” var svarede Stine Brix på samme spørgsmål:
”Ja, det lyder jo som noget vrøvl. ... Jeg er ret overbevist om, at det er en af de passager, der glider ud i et nyt program.”
Og: ”Hvis et flertal af folketinget vil demokratisere vores arbejdsliv, så kan det gøre det.”
Krisen
Troen på, at staten – med dens politi, militær og embedsapparat – vil acceptere at kapitalens magt bliver angrebet af et flertal i befolkningen, er et af de centrale skel mellem reformistisk og revolutionær politik.
Den økonomiske krise sætter ikke kun meget snævre grænser for reelle reformer. Den stiller også spørgsmålet om et alternativ til kapitalismens vanvid.
For venstrefløjen – herunder EL – er det afgørende, at alternativet til kapitalismen bygger på arbejdermagtsorganer, der er opbygget i kamp mod den selvsamme stat, som Hyllested og Brix tror på vil respektere noget andet end fortsat kapitalisme.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed