Socialistisk Arbejderavis
Nr. 321 – 1. juli 2012 – side 15
Hvad mener vi med
Socialisme
Jørn Andersen
Begrebet socialisme forstås i bred almindelighed som et bestemt samfundssystem, som man kan synes om eller være imod. For marxister har begrebet en noget anden, men til gengæld mere præcis betydning.
For marxister er socialisme ideen om, at arbejderklassen (det store flertal i moderne samfund) kan tage magten over samfundet og starte udviklingen frem mod et samfund uden klasser – et samfund, hvor mennesker yder efter evne og nyder efter behov. Det kalder vi for et kommunistisk samfund.
I den almene betydning er ”socialisme” næsten som en vare, man kan tage ned af hylden eller lade blive stående. Den er som den er – tag den eller lad være.
For marxister er socialisme det helt centrale led i en historisk proces, der skal føre os fra det kapitalistiske klassesamfund til det klasseløse, kommunistiske samfund.
Det er en proces, hvor udgangspunktet er givet – nutidens kapitalisme – men hvor endemålet er mere diffust. Vi kan derfor sige meget mere om den første del af processen end om den sidste.
Fra kapitalisme til socialisme
Som i andre samfunds-processer er det her vigtigere at kigge på hvilke kræfter, der påvirker udviklingen, end på øjebliksbilleder i processen.
Kapitalismen har ”forenklet klassemodsætningerne” i to klasser: Borgerskabet (kapitalistklassen) og arbejderklassen (offentligt og privat ansatte og deres familier).
Borgerskabet er den herskende klasse – økonomisk, politisk, ideologisk osv. Arbejderklassen udgør det store flertal, men har ingen eller meget lille magt over samfundets udvikling.
Hermed er aktørerne placeret: Borgerskabet vil naturligvis søge at bevare sin magt og sine privilegier. Arbejderklassen kan vælge at affinde sig. Eller den kan gøre oprør og fratage borgerskabet dets magt.
Ingen andre kan ændre de grundlæggende forhold for arbejderklassen. ”Arbejderklassens frigørelse må erobres af arbejderklassen selv.” (Karl Marx, 1864).
Arbejderklassens ”selv-frigørelse” er helt afgørende i marxismen. Den gør arbejderklassens kamp til fokus for enhver politisk forandring.
Den ”økonomiske” kamp om kontrollen over samfundets produktion er helt central. Det er her kapitalismen er mest sårbar. Det er i denne kamp, arbejderklassen bygger sine nye magtorganer: Strejkekomiteer og arbejderråd.
Men arbejderklassen kamp er meget mere. Det er en kamp for kollektivt at tage kontrol over samfundet som helhed. Derfor er det også en kamp mod enhver form for undertrykkelse pga. race, køn, nationalitet osv. – som splitter arbejderklassen og forhindrer, at den samles som klasse.
Revolutionen er det afgørende stadie i processen, hvor arbejderklassen koncentrerer al sin kraft om at smadre borgerskabets sidste magtcentre (politi, militær, statsbureaukrati) og erstatte dem med sine egne (arbejderråd, arbejdermilitser, selvforvaltning).
Fra socialisme til kommunisme
Hvis revolutionen lykkes, er vi nu i en helt ny situation: Borgerskabet er opløst eller undertrykt, og arbejderklassen er ved roret.
Den nye ”stat” – arbejderråd, militser osv. – er stadig en klassestat. Men den er modsat tidligere det store flertals stat.
Der er stadig kapitalistiske strukturer, vi ikke kan ændre over en nat. Men de bruges ikke længere af kapitalen – de er under omformning af arbejderklassen.
Efterhånden som de kapitalistiske strukturer bliver nedbrudt, mister staten sin politiske betydning. Undertrykkelsen forsvinder, og selvforvaltningen tager over.
Hermed dør også klassedelingen efterhånden bort, og vi er på vej mod et klasseløst samfund.
Pointen i den marxistiske forståelse af socialismen handler om at sætte gang i sociale processer, der kan bringe arbejderklassen til magten – ikke om at have en færdig plan for ”socialismen”.
Et andet ord for socialisme er derfor ”arbejdermagt”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed