Socialistisk Arbejderavis
Nr. 322 – 17. august 2012 – side 8
Reformismens rødder
Jesper Juul Mikkelsen
I de længste perioder i historien er revolutionære socialister et mindretal i arbejderklassen. Kun i skærpede klassekampsperioder, hvor revolutionen bliver en konkret mulighed, kan revolutionære vinde et politisk flertal i arbejderklassen for revolution og socialisme.
Den reformistiske politiks grundsten
Den reformistiske politik har nogle tydelige kendetegn, så lad os starte med at gennemgå disse:
1. Forhandling frem for oprør – man opfatter, at man forhandler på vegne af en passive vælgere, i bedste fald (i en venstrereformistisk optik) ses medlemmerne som nogen der kan være med til lægge et pres så forhandlingerne går bedre, men fokus er forhandling.
2. Den ufarlige arena – man flytter politikken ind på et fjendtligt område, parlamentet og de bonede gulve, frem for at fokusere på der, hvor vi er magtfulde; vores kollektive handlen og opbygningen fra neden på arbejdspladserne, er fokus på at få valgt bestemte individer ind i det parlamentariske cirkus.
3. Staten opfattes som neutral – man opfatter staten som et neutralt organ.
I stedet for at se på statens klassekaraktér, opfatter reformister staten som det vigtigste redskab til at skabe resultater med. De ønsker en velfungerende stat. Herunder en stat med alle de magtmidler der er skabt for at opretholde systemet; politi, militær, domstole og arbejdsretten.
Reformismens rødder
Reformismen er den dominerende ideologi og politiske strategi i arbejderklassen, og udspringer af arbejderklassens egen organisering. Lad os derfor se lidt nærmere på fagforeningerne.
Da fagforeningerne i den vestlige verden blev anerkendt af arbejdsgiverne og den borgerlige stat i sidste århundrede, skete det på den baggrund at borgerskabet erkendte, at den organiserede arbejderklasse var for stærk til at man kunne knække deres organisationer.
Samtidig oplevede arbejderne, at arbejderbevægelsen og fagforeningerne ikke kunne knække kapitalismen. Der blev indgået et klassekompromis og fagforeningerne blev anerkendt som forhandlingspart.
Fagbureaukratiet – reformismens materielle baggrund
Hermed blev fagforeningerne masseorganisationer og samtidig ændrede fagforeningerne sig fra kamporganisationer – til institutionaliserede forhandlingsorganisationer, anerkendt af staten og arbejdsgiverne.
Et lag af professionelle, frikøbte forhandlere voksede frem, nemlig fagbureaukratiet.
Dette betalte forhandlerlag har et andet liv, end dem de repræsenterer. De oplever ikke disciplineringen og konflikterne med chefen. De oplever ikke det samme farlige og beskidte arbejde. De oplever ikke sammenholdet med kollegaerne, og de får ofte langt højere løn end dem de repræsenterer.
Dette lag af bureaukrater er et fast element af den anerkendte fagbevægelse. Deres opgave er at finde et kompromis imellem arbejdere og arbejdsgivere. Deres interesse er kompromisset, forhandlingen med arbejdsgiveren og i sidste ende opretholdelse af klassesamfundet, for uden klassesamfund ingen forhandling og dermed intet fagbureaukrati.
Derfor er dette lag af bureaukrater i udgangspunktet et konservativt lag i arbejderklassen, som arbejder for ro på gulvet, er mistænksomme overfor militante arbejdere og som for alt i verden ikke ønsker at miste kontrollen over arbejderne og deres organisationer.
Fagbureaukraternes job og materielle grundlag er at forhandle mellem arbejdere og arbejdsgivere inden for rammen af kapitalismen og den borgerlige stat. Derfor er fagbureaukratiet at opfatte som det materielle og sociale grundlag for reformismen som ideologi og politisk strategi. Reformisme som ideologi er altså det politiske udtryk for klassesamarbejdet.
Se også:
SAA 322: Reformismens storhed og fald
SAA 322: Hvad mener vi med: Udenoms-parlamentarisk arbejde
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed