Socialistisk Arbejderavis
Nr. 322 – 17. august 2012 – side 15
Hvad mener vi med
Udenoms-parlamentarisk arbejde
Jørn Andersen
I Enhedslistens selvforståelse går vi på to ben: Det parlamentariske arbejde skal være en støtte til at ”opbygge og udvikle kæmpende, demokratiske bevægelser og græsrodsorganisationer”. Men i praksis fylder ”det parlamentariske ben” langt mere end det udenoms-parlamentariske.
Men hvad er udenoms-parlamentarisme? Ofte er svaret noget med demonstrationer, civil ulydighed eller slet og ret ”bevægelsesarbejde” – ofte uden overbevisende argumenter for, at det skulle kunne ændre de politiske styrkeforhold.
De færreste under 30 (eller 40) har oplevet, at ”den slags” har gjort en afgørende forskel. Og når nu ”magten er i folketinget”, hvorfor så ikke fokusere på det? Demonstrationer og protester bliver derfor meget nemt en støtte for det parlamentariske i stedet for omvendt.
Magten er ikke i Folketinget
Kapitalisterne hersker imidlertid ikke primært gennem Folketinget. Deres magtbase er økonomien – fabrikker, kontorer osv. – hvor de suger profit ud af vores arbejde.
Kapitalisternes kontrol over økonomien betyder, at et hvilket som helst parlamentarisk flertal er nødt til at indrette sig efter kapitalens krav – se blot på de sidste 5 års krise.
Oven over dette har de en stat til at regulere deres indbyrdes rivalisering. Og til at håndtere protester og oprør. Men selv staten – politi, militær, embedsapparat – er i høj grad uden for parlamentarisk kontrol.
Kapitalens magt er primært udenoms-parlamentarisk.
Arbejdspladsen
Hvis vi skal udfordre kapitalens udenoms-parlamentariske magt, må vi altså opbygge en udenoms-parlamentarisk modmagt. Styrken til dette finder vi på arbejdspladsen.
Det er på arbejdspladsen, at vi hver dag gennem vores arbejde leverer nyt blod til den kapitalistiske mekanisme. Det er også her, vi kan udfordre kapitalens magt.
Vores svaghed på arbejdspladsen er, at vi oftest står individuelt over for arbejdsledere og chefer. Men når vi står sammen og kollektivt nægter at arbejde, så er det cheferne, der er bange.
Så den absolut vigtigste opgave for enhver organisation, der ønsker at udfordre kapitalens magt, er at opbygge styrke på arbejdspladserne.
Alt det andet
Demonstrationer og bevægelser, der ikke starter på arbejdspladserne, er stadig vigtige. Synlige udtryk for protest og modstand er også med til at ændre stemningen på arbejdspladserne.
Selv parlamentarisk arbejde kan gøre en forskel, hvis det bruges som en talerstol til at bygge styrke i arbejderklassen. Men som redskab for forandring er folketinget et meget svagt redskab. Folketinget kan formidle forandring, når der opbygges modmagt udenfor, ikke skabe forandring i sig selv.
Uden en styrke på arbejdspladserne kan vi kun nøjes med at protestere – vi har ikke ret megen magt til at udfordre systemet.
Den kollektive hukommelse
Når mange ikke kan huske, at udenoms-parlamentarisk arbejde har gjort en forskel, så skyldes det ikke, at det er rigtigt. Fx har protesterne mod Irak-krigen i 2002-3 og velfærds-protesterne i 2006-7 været med til at påvirke den politiske stemning.
Sådanne protester bliver ikke en del af den kollektive hukommelse, medmindre der er organisationer til at bearbejde og genfortælle erfaringerne fra kampene: Fagforeninger, arbejderpartier osv.
Vi har brug for et parti, som i praksis har fokus uden for det parlamentariske cirkus, hvis vi skal bygge modstand mod kapitalens angreb. Det kan parlamentarisk overfokuserede partier ikke gøre uden grundlæggende at ændre sig selv.
Se også:
SAA 322: Reformismens rødder
SAA 322: Reformismens storhed og fald
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe