Socialistisk Arbejderavis
Nr. 323 – 27. september 2012 – side 15
Hvad mener vi med
Undertrykkelse
Jørn Andersen
Socialister beskyldes nogle gange for kun at interessere sig for ”økonomiske” kampe, ”klassekampen”, men ikke at tage fx kampen mod fx køns-undertrykkelse eller racisme alvorligt.
Selv om det er let at påvise, at socialister har været aktive og initiativtagere i mange kampe mod undertykkelse, så slutter diskussionen oftest ikke dér – fordi mange former for undertrykkelse går på tværs af klasse.
Så hvad er forholdet mellem de to former for kampe?
Udbytning og undertrykkelse
Kapitalismen er både et udbytnings-system og et undertrykkelses-system.
Udbytning er det mest grundlæggende i kapitalismen. Udbytning betyder, at ”det jeg laver er mer’ værd end det jeg får” – for nu at citere Jesper Jensens sang om merværdi. Kapitalisternes indbyrdes slagsmål om, hvem der mest effektivt kan tilrane sig produktet af vores arbejde, er det, der driver kapitalismen.
Men kapitalejerne er et lille mindretal, og vi andre det store flertal. Så dette system kan ikke fungere uden en lang række undertrykkelses-mekanismer. Uden dem ville kapitalismen ikke have overlevet ret lang tid.
Undertrykkelsen er klassebestemt
Selv om mange former for undertrykkelse ofte rammer på tværs af klasser, så er konsekvenserne klassebestemte.
Når fx ansvaret for opvæksten af den næste generation ligger i familien, og primært hos kvinder, så betyder det jo ikke, at rige kvinder sidder hjemme og passer børn. De ansætter arbejderkvinder til at gøre det.
Da abort var forbudt kunne rige kvinder stadig få foretaget illegale aborter på en sikker måde, mens arbejderkvinder måtte ty til kvaksalvere og uhumske køkkenborde.
Selv om kapitalismen opdeler klodens befolkning i stater, så rammer det først og fremmest arbejdere, som forhindres i at søge lykken uden for ”deres” kapitalisters stat. Rige har altid kunnet rejse, hvor de ville.
Splittelse svækker
De fleste former for undertrykkelse handler om ”del-og-hersk”. Hvis kapitalisterne kan få sorte og hvide, kvinder og mænd, homo og hetero – og især danskere, italienere, kinesere – til at slås indbyrdes, så har de nemmere ved at herske.
Kvindeundertrykkelse gavner ikke mandlige arbejdere, og racisme gavner ikke hvide arbejdere.
Når der fx skæres i kommunens daginstitutioner, så rammer det især kvinder – men det øger presset på hele familiens hverdag. At kvinder er lavtlønnede rammer naturligvis især kvinder, men også hele familiens økonomi.
I USA’s sydstater er lønforskellen mellem hvide og sorte arbejdere større end i Nord. Men samtidig er også hvides løn i Syd lavere end i Nord.
Når vi skal arbejde længere og til lavere løn – for at konkurrere med arbejdere i andre lande – så svækker det alles kamp for bedre forhold.
Klassekamp mod undertrykkelse
Socialister kæmper mod enhver form for undertrykkelse, også når den rammer uden for arbejderklassen.
Men fx har Obama ingen problemer med at mange flere sorte er blevet fattige eller hjemløse i hans regeringstid. Angela Merkel har ingen problemer med, at hendes lavtløns-politik især rammer kvinder.
Når vi peger på arbejderklassen som den centrale kraft for forandring, så handler det om at tage kampen, hvor vi er stærkest, nemlig dér hvor profitten skabes, i produktionen.
Fx ville kvindebevægelsens kamp for lige ret ikke være kommet ret langt uden arbejderkvinders kamp for ligeløn. At lønforskellen i dag er stigende er stort forbigået opmærksomheden hos det flertal i kvindebevægelsen, der ser kvindekampen adskilt fra klassekampen.
Det er i den fælles kamp for frigørelse fra kapitalismens slaveri, at vi kan overvinde uligheden mellem mænd og kvinder, hvide og sorte osv. Arbejderklassens kamp for sin egen befrielse er kampen for hele menneskehedens frigørelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed