Socialistisk Arbejderavis
Nr. 325 – 14. december 2012 – side 9
Venstrefløjen efter finansloven
Jørn Andersen
Allerede inden Enhedslisten stemte Ja til regeringens borgerlige finanslov, stod det klart, at ELs projekt om at ”få parlamentarisk indflydelse” på SRSF-regeringen var slået fejl. Enhedslistens Ja gjorde det desværre tydeligt, at EL ikke har en ”Plan B”.
Projektet om at ”få parlamentarisk indflydelse” var fra starten en illusion. Men det var en illusion, mange gerne ville tro på.
I virkeligheden startede det med SF’s og Villy Søvndals popularitet efter ”velfærds-protesterne” i 2006-7. På trods af 3 store demonstrationsdage med hver ca. 100.000 deltagere fortsatte VKO kursen.
I stedet for at udvide kampen og gøre demonstrationer til strejker var svaret fra både den faglige og politiske venstrefløj, at ”Blå blok” skulle udskiftes med ”Rød blok”. SF var for mange symbolet på håbet om, at ”Rød blok” ville betyde en ny politisk kurs.
Parlamentarisk illusion 1
Det var en illusion. Ikke kun fordi SF altid har rettet ind til højre, når de har haft mulighed for indflydelse. Heller ikke kun pga. den økonomiske krise, der for alvor slog igennem to år inden valget.
Det var især en illusion, fordi politik grundlæggende set ikke bliver afgjort parlamentarisk. Hvis ikke arbejderklassen (i bred forstand) opbygger en udenoms-parlamentarisk styrke, der matcher kapitalens udenoms-parlamentariske styrke, så får vi ingen indrømmelser.
Krisen gjorde det kun værre. Dels fordi kapitalen i krisetider er langt mindre villige til at lade sig presse. Men også fordi viljen til at strejke mod fx nedskæringer og dårlige løn- og arbejdsforhold blev langt mindre med truslen om fyringer hængende over hovedet. Siden 2009 har strejketallet i Danmark været historisk lavt.
Parlamentarisk illusion 2
I stedet for at se ”Rød blok” som håbet for forandring, begyndte mange i stedet at kigge mod Enhedslisten. EL fik sit bedste valg nogensinde med næsten 3 gange så mange stemmer som ved valget i 2007.
Men i stedet for at bruge medie-interessen til at pege på udenoms-parlamentarisk modstand blev EL stadigt mere parlamentarisk over-fokuseret. I fremgangens rus – og i fraværet af udenoms-parlamentariske svar – virkede ideen om ”parlamentarisk indflydelse” troværdig for de fleste af EL’s medlemmer.
Det skete, selvom SRSF åbent havde erklæret, at de ville videreføre VKO’s økonomiske politik. Og selv om de gennemførte en asocial fleksjob- og førtidspensions-reform. Og på trods af skattereformen osv.
Trods alt dette nægtede EL at indse, at angrebene fra regering, arbejdsgivere og borgerlige ideologer kun kan stoppes med udenoms-parlamentariske protester som demonstrationer, strejker og besættelse af skoler og arbejdspladser.
Det var disse illusioner, der førte til, at EL endte med at stemme for en af de strammeste finanslove i årtier. Mod at få en lille pose penge til de dagpengeramte skrev de under på regeringens samlede økonomiske politik.
Hvad nu?
Den største svaghed hos såvel den faglige som den politiske venstrefløj de seneste år er den parlamentariske over-fokusering. Det er en svaghed, som venstrefløjen i Danmark deler med venstrefløjen i mange andre europæiske lande.
Denne over-parlamentarisme kan nogle gange give parlamentarisk fremgang – som i fx Tyskland, Holland, Frankrig osv. Men den kan ikke stoppe krisepolitikkens angreb på arbejdere og studerende.
Derfor er vi nødt til at gøre to ting samtidig: For det første bygge videre på de spirer til modstand og protest, vi heldigvis også har set: Fynsk Forår, fleksjob-protester, 2. oktober-demoen, dagpenge-protester – og måske snart en skoleelev-strejke. Disse protester er endnu små, men de kan blive større.
For det andet er der behov for en venstrefløj, der er langt stærkere udenoms-parlamentarisk orienteret. Der er behov for at samle dem – i og uden for EL – der har indset parlamentarismens begrænsninger, og som vil være med til at bringe udenoms-parlamentariske svar ud på hver eneste arbejdsplads og skole.
Se også:
SAA 325: Enhedslisten og dagpengekravene, der blev væk
SAA 325: Fakta om finansloven
SAA 325: Ikke nødvendigt at vælge “det mindste onde”
SAA 325: Hvad mener vi med: Revolutionært parti
SAA 325: Rifondazione Comunista
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed