Nr. 325 – 14. december 2012 – side 12

Anmeldelse: Det danske klassesamfund

Blinkende advarselslamper

Jakob Nerup

“Træd op mod klasseskellene. Blinkende advarselslamper. Sådan kan denne bogs konklusioner ganske kort karakteriseres. Det danske samfund præges af en række bekymrende træk. Vi oplever en udvikling, der antaster fundamentale kvaliteter ved det Danmark, som det store flertal af os sætter pris på: Større økonomiske skel, øget segregering og mindre social mobilitet.”

Således lyder forfatternes opsang i bogens afslutning. Det sammenfatter meget godt bogens store værdi og generelle problem. Bogen er en glimrende og veldokumenteret opstilling af ulighederne mellem sociale grupper i Danmark, bl.a. fordi den beskæftiger sig med alle dele af samfundet. Forfatterne ser den voksende ulighed som en trussel mod sammenhængskraften, dvs. den socialdemokratiske udgave af det kapitalistiske samfund er truet i det 21. århundrede.

Men det er også bogen svaghed, at den ikke ser selve kapitalismens økonomiske struktur som basis for klasseskellene og dermed har en vision der rækker længere end den gode vilje til at mindske uligheden. For en bog om klassesamfundet må nødvendigvis beskæftige sig med den magt som er forbundet med klasser og den enes udbytning af den anden. Dette afgørende element i forståelsen af hvilken klasse der bestemmer over økonomien, dvs. virksomhederne, er fraværende i bogen.

Ulighed eller klasse?

For virksomhedernes omsætning, beskæftigelse og profit overstiger jo langt det danske statsbudget og de afgørende beslutninger tages på direktionsgangen og af aktionærerne, ikke på Christiansborg. Danmarks 1000 største virksomhed omsætter for 2.754.365 milliarder kr. De har 1.638.168 ansatte og fik over 100 milliarder i overskud efter skat i 2012. Derfor handler bogen mere om ulighed end klasser.

Der er masser af berettiget kritik af overklassens (den 1%) økonomiske fremgang på bekostning af underklassen (20 %) og arbejderklassen (47 %). Overklassen har som i resten af verden øget uligheden gennem de sidste 25 år. I Danmark har overklassen fordoblet sin disponible indkomst i forhold til arbejderklassen i denne periode. I dag har en direktør næsten 469 % mere end arbejderen, mens det "kun" var 225 % i 1985.

Som en integreret del af denne proces, har overklassens trang til at isolere sig i velhaverghettoer geografisk og skolemæssigt, medført en stor social og kulturel osteklokke for samfundets magthavere. De er blevet blinde over for flertallets vilkår og konkrete liv, og har derfor ingen skrupler med at lave nedskæringer, brugerbetaling eller ”reformer”, for de møder os ikke i hverdagen.

En opsang til alle socialdemokrater

Overklassens systematiske vilje til at fastholde deres privilegier gør, at de sender regningen videre til os andre, når krisen kradser, og så betaler vi med lavere løn, arbejdsløshed og forringelser af velfærden. Det er klassisk socialdemokratisk tankegods, at rige og fattige skal sameksistere når uligheden holdes nede og velfærden fastholdes. I dette lys er bogen en opsang til alle de socialdemokrater, SF'ere og fagforeningsfolk som har glemt de reformistiske grundsætninger om mere lighed som mål.

Det er nødvendig læsning for alle, som vil have argumenter mod regeringens skattereform og for at vi skal slås for mere lighed. Det kan endda læses som en opfordring til at genoptagekampen for mere lighed i uddannelsessystemet og sætte almindelige menneskers vilkår på dagsordenen. Forfatterne siger selv, at vi skal gøre op med tanken om, at vi alle er en stor middelklasse og vil gerne opfordre til vi kæmper for mere lighed, også for samfundets fattige underklasse.

Tilhører gymnasielæreren den højere middelklasse?

Men det er ikke en bog om klassestrukturen eller afdækning af den magt som klasserne enten har eller ikke har i kraft af deres økonomiske formåen og ejerskab af kapital/aktier/virksomheder. For bogen klasseanalyse baserer sig ikke på de sociale gruppers placering ift. produktionsmidlerne og indflydelse på beslutningerne på jobbet.

Forfatterne anerkender, at Marx havde ret i betydningen af denne økonomiske relation, men den er ikke det eneste grundlæggende. Hertil kommer en bredere definition inspireret af Max Weber, Goldthorpe og ikke mindst Bourdieu. Særlig bliver Bourdieus begreb kulturel kapital forstået som et afgørende parameter, dvs. de forudsætninger den enkelte har med hjemmefra sit miljø og som favoriserer de veluddannedes børn i uddannelsessystemet, fordi de kan aflæse sociale og kulturelle koder der giver de bedste karakterer.

Dette fører forfatterne til at definere fx en gymnasielærers som tilhørende den højere middelklasse (9 %), som ellers omfatter meget velhavende selvstændige, topledere i med indkomster over 800.000 kr. Endnu mere bizart bliver placeringen af skolelærere, pædagoger og sygeplejersker i middelklassen (24 %), hvor de skal sammenlignes med selvstændige og topledere i mindre virksomheder.

Her havde det hjulpet forfatterne, hvis de havde brugt Marx klassedefinitioner, hvor det afgørende er hvorvidt man udbyttes som arbejdskraft og om man har en reel indflydelse på beslutninger om sit eget arbejde. Så ville den højere middelklasse blive reduceret til 4-5 % og middelklassen til anslået 10 %.

Man kan jo ikke påstå, at hverken en skolelærer eller pædagog i praksis har forhold og økonomisk magt der kan sammenlignes med en direktør eller murermester. Deres indkomst er lavere end en faglært arbejders, kommunen bestemmer over deres arbejde, indholdet og de bestemmer ikke selv om de fyres. Deres vilkår og placering i reproduktionen af arbejdskraften gør dem ikke til middelklasse, men tværtimod til en naturlig del af arbejderklassen i den moderne kapitalisme. Og klasseforståelsen i disse grupper mangler jo heller ikke, da strejkevåbnet er ofte anvendt her i de store kampe mod nedskæringer og for bedre overenskomster.

Denne kritik til trods er bogen vigtig og bør læses af alle som vil kæmpe mod uligheden.

Flere artikler fra nr. 325

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

• Leder: Det mener vi
• Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
• Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
• “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
• Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
• 1968: Året der forandrede alting
• Mere end en Saudi PR-katastrofe
• To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
• Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe

Flere artikler
Faste serier
Mest læste
Andre numre

Arkiv

Brug vores emne-opdelte arkiv

modstand.org

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside

socialister.dk

• Om socialister.dk
• Site map
• Arkivet
• Tema-sider
•  Newsfeed