Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 325 – 14. december 2012 – side 13

Anmeldelse

At knuse fascismen

Jesper Juul Mikkelsen

Antifascistisk aktion (AFA) er ude med en ny bog i anledning af organisationens 20-års jubilæum. At tage truslen og kampen imod fascisterne op på skrift, under den dybeste krise siden 30’erne, er særdeles prisværdigt og vigtigt for venstrefløjen.

Hvis bogen udelukkende skulle bedømmes på om den rejser en vigtig debat, for dens layout, tilgængelighed eller ærlighed ville denne anmeldelse kun være fuld af roser. Men da titlen er “At knuse fascismen”, mener jeg også det er vigtigt, at den også bedømmes politisk. At den bedømmes på i hvilken retning den sender den anti-fascistiske kamp, og på den strategi den udstikker for bevægelsen.

Jeg vil koncentrere mig om de to hoveddele bogen er opdelt i.

I den første del af bogen finder vi en grundig gennemgang af den danske og svenske fascistiske bevægelses udvikling og alle dens afskygninger og smågrupper. Denne gennemgang er informativ og givet et godt overblik.

Fascismens rødder

Bog: At knuse fascismen

“At knuse fascismen” kan købes på www.revoshop.dk for 150 kr.

I samme del af bogen præsenteres vi desuden for hvad fascisme er. Her kvalificeres vores forståelse af begrebet fascisme, ikke bare som et overfladisk skældsord, men som et politisk begreb som betegner en politisk bevægelse. Selvom der er mange gode pointer i denne del, er det dog en noget famlende og ahistorisk tilgang, som bruges til at forstå den klassemæssige baggrund for fascismen.

Det nævnes, at fascismen historisk har været småborgerskabets ideologi. Men forklaring mangler. At denne klasse, især i krisetider, føler sig presset både fra den organiserede arbejderklasse på den ene side og fra borgerskabet på den anden side nævnes ikke. Desuden mangler der forståelse for den rolle som fascismen historisk har spillet i krisetider.

Nemlig som en alliancepartner og kamptropper for at den herskende klasse, for at knuse arbejderklassen når den har rejst sig igennem det sidste århundrede.

Anti-fascismen som strategi

Men ud over disse mangler sender første del af bogen et klart og vigtigt budskab til venstrefløjen: ”Anti-fascismen er en strategi, der tjener det ene mål at bakke op om kampen for et frit socialistisk samfund.” og derfor er det at kunne imødegå fascistisk mobilisering et selvforsvar for arbejderklassen og socialister.

Kampen om retten til gaden er konkret. Både AFAs praksis og deres bog klar er i spyttet: “Plads til alle der giver plads til alle”, vi skal være klar til at forsvare retten til gaden.

Erfaringer

Den anden del af bogen er bygget op på konkrete erfaringer fra kampen mod fascismen og nazisme i den svenske by Helsingborg, Århus og Langeskov på Fyn. Her overlader bogen ordet til forskellige aktivister der taler om deres erfaringer med kampen mod fascisme. Det er en meget ærlig fremstilling.

Jeg fik som gammel aktivist fra et ungdomshus på Sydfyn kuldegysninger over beretningerne fra Århus. Ud fra interviewene er det tydeligt at konsekvenserne af den nazistiske vold er utrolig ødelæggende.

En aktivist fra Århus siger: “Det var noget med at kigge over skulderen hele tiden, og det der med at skifte vejside hvis der var en, som havde gået bag en for lang tid.”

Det er tydeligt igennem fortællingerne (især fra Århus) hvorfor fascisme bliver kaldt den organiserede arbejderklasses dødsfjende. Vi får desuden et ærligt indblik den frustration som mange har med Enhedslistens manglende forståelse for vigtigheden af denne kamp.

Venstrefløjens akilleshæl

Men efter at have læst bogen står jeg tilbage med et problem. Krisen gør, at vi meget sandsynlig kommer til at stå over for voksende problemer med organiserede nazister. Samtidig har AFA et stort ansvar for udvikling af bevægelsen, fordi de er den største organiserede anti-fascistiske kraft i Danmark.

Jeg synes ikke det er nok, at man som organiserede antifascister kommer med tre forskellige beskrivelser af, hvordan forskellige byer har håndteret truslen fra nazisterne. Det er nemlig mange spørgsmål som står ubesvaret.

Især det svære spørgsmål om hvordan vi kombinerer kampen for at holde nazisterne ude af gaderne med bred mobilisering står ubesvaret, selvom det er en tilbagevendende problematik i bogen. Dette spørgsmål er venstrefløjens akilleshæl, og et problem vi skalhave løst inden nazisterne bliver et alvorligere problem.

Køb bogen fordi den er god, og deltag i debatten om hvordan bredde og radikalitet kan forenes.

For en stærkere antifascistisk bevægelse!

Se også:
SAA 325: Anmeldelse: Det danske klassesamfund: Blinkende advarselslamper
SAA 325: Anmeldelse: Læren af Spanien – stadig en advarsel

Flere artikler fra nr. 325

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 3258 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside