Socialistisk Arbejderavis
Nr. 326 – 26. januar 2013 – side 12
Mediernes snæversyn på indvandrerdrenges læsefærdigheder
Charlie Lywood + Lene Junker
Dagbladet Politiken og P4 København lancerede i november 2012 en kampagne om "de tosprogede" drenges dårlige læsefærdigheder, ved at bruge gamle tal fra PISA København 2009. Det blev fulgt op af tal om de samme drenges overrepræsentation i kriminal-statistikken. Sidstnævnte dog uden at korrigere for socialforhold og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, som gør sammenligning meningsløs.
Justitsministeren kaldte det “et signal til indvandrer-forældre” – underforstået, at det er deres skyld. Selv om talrige undersøgelser har vist, at den mest motiverede forældregruppe netop er indvandrer-forældre, men denne motivation kan ikke aktiveres, hvis ikke de inddrages.
Dagbladet Politiken og P4 København lancerede i november 2012 en kampagne om “de tosprogede” drenges dårlige læsefærdigheder, ved at bruge gamle tal fra PISA København 2009.
(Foto: Mette Kramer Kristensen)
Politiken fandt en storebror, som mente, at hans forældres blødsødenhed var problemet. Samme storebror havde fundet “løsning” – hans lillebror skulle bare have nogle bank, hvis han hang ud med de forkerte.
Meningsløs kampagne
En socialdemokratisk byråds-politiker fra Albertslund forlangte, at alle tosprogede børn skulle tvinges i dagsinstitutioner, ved at gøre dem obligatoriske, selvom kendsgerningen er at over 90 % af alle børn i Danmark – uanset nationalitet – går i børnehave. Endnu en kampagne helt uden en diskussion af de reelle problemer.
Politiken brugte tal fra PISA København 2009, samt en rapport fra SDU (Syddansk Universitet), som påviser, at hvis et barn ikke har tilegnet sig tilstrækkelige sprogkundskaber (ikke nødvendigvis dansk) inden folkeskolen, så har barnet et handikap. Ikke en overraskende konklusion.
Neanderthal-diskurs
Forskernes egne forslag ligger milevidt fra ovenstående Neanderthal-diskurs. De peger på tidlig modersmål undervisning, samt yderligere forskning i hvordan sprogstimulering foregår i hjemmet. Det ved man ikke så meget om, hverken i hjem med indvandrer-baggrund, eller i hjem med dansk baggrund.
PISA København har forskellige konklusioner, men forskernes overordnede konklusion er: “Alt i alt synes der at være en tendens [dvs. ikke statistisk signifikant] der peger i retning af et større antal af elever uden funktionelle læsefærdigheder [dvs. som ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse], når der er korrigerede for social baggrund, og at problemet er størst blandt de danske drenge elever i folkeskolen [vores fremhævning].” Altså køn som problemstilling og de danske drenges problem som det største.
Rapporten viser, at 56 % af indvandrer eleverne ikke havde funktionelle læsefærdigheder i 9. klasse i 2004, mens dette tal var faldet til 47 % i 2010 (45 % i 2007). Altså en nedadgående tendens. Drengene er gået en lille smule tilbage, men ikke i forhold til hvor meget de danske drenge er gået tilbage. 24 % af disse er uden funktionelle læsefærdigheder.
Når indvandrer-drenge går på en etnisk friskole (muslimsk eller andet) så falder andelen uden læsefærdigheder til 21 % (mod 44 % i 2007) – altså under de danske drenges andel.
I parentes bemærket er indvandrer drenge gået frem både i matematik og naturvidenskab siden 2007 i PISA København.
Svaret er givet
Politiken og P4 København faldt i alle de fælder der fandtes: de overfortolkede en meget lille del af rapporten, ignorerede hovedpointen, ignorede SDU-forskernes anbefaling, undlod at spotte tendensen i rapporterne, som går 10 år tilbage, og som viser en langsom men sikker indsnævring af forskellen mellem danske elever og indvandrer-elever.
De undlod at omtale de positive resultater, som indvandrer drenge har opnået i de to andre fag, de blev testet i. Og endelige en manglende påpegning af, at de definitioner man anvender, der er åbne for alle mulige tolkninger.
Der er udfordringer i den danske folkeskole, og sprogvanskeligheder er en af dem. Men da man fra starten har valgt en bestemt vinkel – altså at nu er det igen er galt med de der “etner”-drenge, så er svaret givet på forhånd.
PISA København giver også nogle bud på hvad der skal til. Det handler om, at man kan lide sin lærer, om at der er forventning til en, om man føler, man bliver rost og hører til, om der er ro i klassen, om forældrene bliver inddraget.
Velkendt viden. Der kræver resurser, efteruddannelse og en satsning på at øge den sociale kapital i folkeskolen uden skelen til området eller hudfarver. Det budskab kunne Politiken og P4 København have valgt at viderebringe.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed