Socialistisk Arbejderavis
Nr. 326 – 26. januar 2013 – side 13
Anmeldelse af ny bog: Revolution – Masser af modstand
Danmark formet af revolutioner i udlandet
Hans Erik Madsen
Udenlandske revolutioner har gang på gang skræmt danske magthavere. Så meget, at de ad fredelig vej har gennemført de udenlandske revolutionæres krav. Det er hovedpointen i en ny spændende bog af Bertel Nygaard: Revolution – Masser af modstand, som er udkommet på Aarhus Universitetsforlag i slutningen af 2012.
Grundloven, demokratiet og velfærdssamfundet. Alt det kan vi i stor udstrækning takke udenlandske revolutioner for, skriver lektor i historie ved Aarhus Universitet, Bertel Nygaard.
Revolutioner i Frankrig og Rusland for 160 og 100 år siden gjorde nemlig de daværende danske magthavere bange for drastiske forandringer. Så bange, at de valgte at indføre nogle af de idealer, som de udenlandske revolutionære kæmpede for – om end i modereret og kontrolleret form baseret på klassesamarbejde, parlamentarisme og den private ukrænkelige ejendomsret.
Retter historisk misforståelse
Danskere har ikke oplevet store revolutioner i stil med den franske eller den russiske. Det har ifølge Bertel Nygaard skabt den generelle opfattelse, at dansk politik er særligt fredelig og ikke-revolutionær. Den samme grundopfattelse findes også i meget af historieskrivningen om Danmark.
»Men billedet er faktisk et helt andet, når man går tilbage i historien og ser på, hvordan danske magthavere i de sidste 160 år har reageret, når der opstod revolutioner i Europa. Det viser sig, at vi ikke har undgået revolutioner, fordi vi i Danmark har en særlig folkekarakter. Forklaringen er derimod, at magthaverne af frygt valgte at vælge reformvejen.«
Revolutioner i 1848 gav os mere demokrati
I virkeligheden kan vi takke revolutionære franskmænd og tyskere for mange af de skridt, vi i dag forbinder med den demokratiske udvikling i Danmark– sågar den danske grundlov fra 1849.
»I februar 1848 skyllede historiens hidtil største bølge af revolutioner ind over Vesteuropa. Revolutionerne startede i Paris, og i løbet af få måneder bredte de sig til Tyskland og videre ud på det europæiske kontinent, hvor borgerne omstyrtede en lang række gamle magthavere. I stedet krævede de demokrati,« siger Bertel Nygaard.
Udviklingen i Frankrig, flere tyske stater og Centraleuropa viste, hvor voldsomt en revolution kunne ende. Så for at tage luften ud af den potentielt massive bevægelse, måtte de nye, nationalliberale magthavere gå meget længere, end de oprindelig havde tænkt sig. De gik nu med til, at både bønder og håndværkere skulle have stemmeret.
Den russiske revolution var benzin til velfærdsstaten
70 år senere skræmte en anden revolution de danske magthavere. Det var den russiske revolution i 1917, hvor kommunisterne tog magten i det store land i øst.
Den danske socialdemokratiske arbejderbevægelse besluttede sig til at gå en anden vej end de russiske revolutionære. Og for de politiske magthavere og erhvervslivet blev revolutionen noget, man for alt i verden måtte undgå.
Med den udenlandske revolution som baggrundstæppe blev alle parter derfor mere villige til at gå til forhandlingsbordet og skabe en løsning på fredelig vis. Der opstod en grobund for, at man stille og roligt kunne opbygge det danske velfærdssystem.
Kommunister var populære efter 2. verdenskrig
Den russiske revolution gik også igen i magthaveres mareridt, da Anden Verdenskrig lakkede mod enden. Stalins Sovjetunion og de danske kommunister havde spillet en stor rolle i kampen mod nazisterne – og det gav pluspoint blandt mange danske arbejdere.
»Sovjetunionens agtelse var blevet styrket, og krigens oplevelser havde skabt forventninger om Iighed og medborgerskab. I Danmark var samarbejdspolitikken blevet afskaffet, og nye autoriteter var trådt frem under den borgerkrigslignende tilstand i besættelsens sidste år.«
»Det var derfor ikke givet, at den gamle parlamentariske orden bare ville blive genindført« siger Bertel Nygaard.
Det ville både staten og arbejdsmarkedets parter for alt i verden undgå. Så for at forebygge utilfredsheden – og mulige uroligheder – arbejdede de sammen. De forsøgte at gøre den danske arbejder til en mæt, tilfreds, velintegreret og – ikke mindst – ikke-kommunistisk borger.
Frygt skaber politiske reformer
Både da vi fik Grundloven og velfærdssamfundet, var frygten for revolution altså med til at skabe en stemning, der var positiv overfor politiske reformer.
»Og samtidig er mennesker med magt dem, der allermest frygter en revolution. For det er dem, der har en privilegeret position, som revolutionen kan tage fra dem. Når deres frygt for revolutionen bliver stor nok, vil de enten slå hårdt ned – eller søge at forhindre revolutionen ved at gennemføre forebyggende forandringer,« siger Bertel Nygaard.
Inspiration til handling
Der hvor bogen har nogle svagheder er i dens fravær af at diskutere, inddrage og vurdere arbejderklassens kampe og arbejderbevægelsens rolle herhjemme i kampen om forandring – i kampen for opbygning af velfærd, demokrati og organisering.
Alene det faktum, at de tre største reformer i arbejderbevægelsens historie – indførelsen af dyrtidsreguleringen og 8 timers arbejdsdag i 1918-19, udbygningen af en generel folkepensionen i 1956 og vedtagelsen af bistandsloven i 1975 – kom i sammenhæng med et omfattende opsving i arbejderklassens kampe herhjemme – og som en del heraf en politisk radikalisering – eller 'faren' for en sådan for magthaverne og Socialdemokratiet og fagtoppen.
Men bogen kan på det varmeste anbefales til alle der vil en anden verden i en tid hvor verden brænder efter forandring, og revolutioner igen er blevet sat på dagsordenen med det ‘arabiske forår’!
Bertil Nygaard:
Revolution – Masser af modstand
Aarhus Universitetsforlag
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed