Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 326 – 1. marts 2013 (Kun online)

Lockout mod over 60.000 lærere

Lene Junker

Torsdag den 28. februar kom næste træk i regeringen og Kommunernes Landsforenings (KL’s) masterplan for at smadre den fælles velfærd.

Alle 50.000 medlemmer af Danmarks LærerForening, De Frie Skolers Lærerforenings 10.000 medlemmer samt Uddannelsesforbundets medlemmer, som er lærere ved ungdomsskoler, sprogskoler, professionshøjskoler, blev lockout’et med virkning fra 2. april.

KL har længe truet med lockout for at skræmme fagforeningerne til at rette ind. Det er stort set mislykkedes for dem. Kun Gymnasielærernes Fagforening har accepteret Bjarne Corydons tilbud. Det blev siden forkastet på et repræsentantskabsmøde, og der er stor utilfredshed blandt gymnasielærerne.

“Til alle mine skolelærervenner og bekendte: Tak fordi I faktisk protesterer aktivt og giver KL/Finansministeriet modstand og modspil – og ikke bare lægger jer ned på ryggen og giver op, som min egen fagforening gjorde. I er for seje.”

Sådan skrev min tidligere historielærer på seminariet på Facebook, da lockout'en var en realitet.

Den næste måneds tid fortsættes forhandlingerne i Forligsinstitutionen. Hvis disse forhandlinger ikke fører til forlig eller aftaler, kan de udsættes endnu 2 gange 14 dage. Det betyder, at lockout’en senest kan træde i kraft i starten af maj.

Aktiviteter og fagligt samarbejde

I januar har der været afholdt en lang række medlemsseminarer i Danmarks Lærerforening med det formål at skabe aktiviteter og forbedre lærernes omdømme. Det har givet medvind og større forståelse for jobbet som lærer, og det har aktiveret mange medlemmer.

I København har der også udviklet sig et samarbejde mellem Københavns Lærerforening, Frederiksberg Kommunelærerforening, BUPL København og LFS. Et lignende samarbejde foregår i Århus.

Alle de mange aktiviteter, og det lokale faglige samarbejde skal fortsætte og udbygges fra nu af. Det gælder om at opbygge størst muligt sammenhold og selvtillid blandt lærerne, solidaritet mellem alle offentlige ansatte og få elever og forældre til at støtte op.

Der er brug for at demonstrere modstand mod den varslede lockout. Det starter med faglige møder på skolerne, gerne i arbejdstiden. Og det fortsætter med støttedemonstrationer i alle byer, hvor andre offentlige ansatte, forældre og elever kan vi deres solidaritet.

Den 5. marts holder Danmarks Lærerforening landsdækkende TR-møde i Odense.

Der er planlagt store debatmøder om Folkeskolereformen i starten af marts overalt i landet – mest henvendt til forældrene, men alle er velkomne.

Enhedslistens Lærernetværk holder møde i Øst den 3. marts og i Vest den 4. marts samt et landsmøde den 16. marts om OK13.

Svag regering

Lige nu er regeringen og KL gået i offensiven på alle fronter. De virker beslutsomme og stærke, og står klar til at gribe ind i OK13.

Men i virkeligheden er regeringen svag: Den er upopulær blandt sine vælgere, baglandet er utilfreds, og den er tæt på at miste sit parlamentariske grundlag.

OK13 har potentialet til at tilføje regeringen et nederlag og dermed et nederlag for den borgerlige krisepolitik.

Socialister skal kaste alle kræfter ind i denne kamp.

Lene Junker er lærer i Odense

Se også:
SAA 326: Stor-lockout: KL og regeringen vil konflikt – så giv dem konflikt
SAA 326: Spirende aktiviteter blandt lærere og pædagoger
SAA 326: Frederiksberg Kommunelærerforening: Vi skal gøre det der virker – Vi har gjort det før!
SAA 326: Sine Sunesen – En dygtig lakaj
SAA 326: Chicago skolelærerstrejke: Kampe kan vindes mod alle odds!

Flere artikler fra nr. 326

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2529 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside