Socialistisk Arbejderavis
Nr. 327 – 11. marts 2013 – side 11
Solidaritet eller Frit Fald
– en bevægelse med perspektiver
Stefan Petersen
Det startede med en fælles koordineret aktion, hvor jobcentre rundt omkring i landet fik besøg af en flok engagerede aktivister, som ville sætte fokus på det alarmerende antal dagpengemodtagere som stod til at ryge ud af systemet ved årsskiftet.
Solidaritet eller Frit Fald har efterfølgende vokset sig til et større landsdækkende netværk, hvor protesterne kan samle sig under et.
Med udviklingen af dette netværk, står det umiddelbart klart, at der er potentiale for en organiseret, udenomsparlamentarisk mobilisering.
En mobilisering, som kan sætte en alternativ, solidarisk dagsorden. Solidaritet eller Frit Fald har ligeledes det langsigtede perspektiv, at man i den daglige kamp kan skabe alliancer på tværs af arbejderklassen, og dermed påvirke såvel styrkeforholdet som arbejdernes bevidsthed om at der findes en alternarnativ, samfundspolitisk dagsorden
De første fikspunkter
Det første stormøde i SEFF blev afhold d. 26. januar, hvor den generelle dagsorden var kritikken af dagpengereformen og organiseringen af de arbejdsløse.
Men det blev samtidig gjort klart, at flertallet på mødet mente at det var nødvendigt at tænke en solidarisk bevægelse bredere end dagpenge og arbejdsløshed.
Hva’ nu?
Der er ingen tvivl om, at det stigende antal arbejdsløse og deres vilkår er et fuldstændig centralt omdrejningspunkt i det nuværende, politiske billede.
Det er en dagsorden, som mange arbejdere umiddelbart støtter op om, fordi de ved at arbejdsløshed kan ramme enhver. Derfor giver det absolut mening, at SEFF forsøger at presse fagforeningerne til at organisere de arbejdsløse, og dermed tage et langt mere offensivt standpunkt i forhold til de arbejdsløses vilkår.
Brede alliancer
Spørgsmålet er så bare, hvordan de arbejdsløse kan presse regeringen og i sidste ende slå nedskæringerne tilbage? Arbejdsløse kan åbenlyst ikke organisere en storstrejke, og derfor er det nødvendigt at de arbejdsløse burger deres organisering til at alliere sig med de øvrige arbejderes kampe, hvis de arbejdsløses kamp skal have den fornødne slagkraft. Denne organisering kræver en gensidig forståelse af de forskellige kampe, og at man udviser generel solidaritet imellem arbejderne.
De arbejdsløses kamp er også de aktionerende lærers kamp, da alle arbejdere, uanset de står inden eller udenfor arbejdsmarkedet, er underlagt de samme undertrykkende vilkår. Det er afgørende, at SEFF også udviser en generel vilje til at solidarisere sig med alle der går til modstand,
En stærk solidarisk bevægelse kan være med til at bryde med myten om, at de enkelte arbejdere kæmper for isolerede kampe, og at arbejdere og arbejdsløse har modstridende interesser. Solidaritet, fordi ingen kan vinde alene.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed