Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 2

Bondos afvisning af sympatikonflikt

Danmarks Lærerforening har afvist BJMFs tilbud om sympatikonflikt. Begrundelsen fra DLF’s top er, at lærerne befinder sig i en konflikt skabt af KL, som de ikke ønsker at være i.

Per Sand Pedersen, formand for DLF's organisations- og arbejdsmiljøudvalg, siger til Jyllands Posten: “Under en lockout, står vi fast på, at vi ikke anbefaler en sympatistrejke. Vi vil gerne have vores venners støtte, men vi beder om, at folk giver os den udenfor deres arbejdstid.”

Lærerne bliver angrebet på en fundamental del af deres overenskomst – centralt aftalte arbejdstider. Hvis regeringen og KL får held med deres forehavende, så kan alle andre faggrupper være mål næste gang.

Det er rigtigt, at DLF ikke har ønsket konflikten, men man accepterede heller ikke KL’s diktat. At sige nej til sympatikonflikt og bede regeringen om at gribe ind vil med rette blive opfattet af KL og regeringen som et svaghedstegn.

Der er stor opbakning i befolkningen. Og demonstrationen den 11. april efter næsten 2 ugers lockout viste lærernes vilje til at slås. Dette bør DLF bygge videre på og gå i offensiven sammen med alle dem, som står for tur næste gang.

Byggefagforening støtter lærerne

3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) skriver bl.a.: BJMF støtter de lockoutede lærere og vil arbejde aktivt for sympatikonflikt, hvis lærerne ønsker det.

Se også:
SAA 328: Efter regeringsindgrebet: Gør 1. maj til protestdag

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Se flere artikler om emnet:
Overenskomst 2013

Siden er vist 2098 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside