Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 8

Hvor er vores lærepladser?

Anders Bæk Simonsen

Protest på Københavns Teknisk Skole på Nørrebro.

Mie er 21 år gammel og er i gang med hovedforløbet som teknisk designer på Københavns Tekniske Skole på Rebslagervej. På skolen har eleverne onsdag den 3. april besluttet at blokere skolen for det administrative personale og nedlægge undervisningen.

Socialistisk Arbejderavis var med på stormødet og talte med Mie.

Hvorfor vil du sammen med de andre elever protestere?

Fordi jeg godt nok selv har en læreplads, men jeg ved hvor svært det er at finde en. Jeg har en del venner rundt omkring på skolen, som har svært ved det, og jeg ved at regeringen ikke gør en skid for at vi kan få lærepladser.

Lige nu er måske det bedste tidspunkt at gøre det på fordi, der er lockout i resten af Danmark. I og med der er det, og vi lukker vores skole, kan det være, vi kan starte en stime, og så kan det være, at regeringen kan få øjnene op og forstå, at det her faktisk er alvorligt. De kan ikke bare pege os over i et hjørne og sige, vi tager det på et andet tidspunkt, for det hjælper ikke. Der skal gøres noget nu, og det skal gå hurtigt, og det skal være for alle tekniske skoleelever.

Hvad synes du om opbakningen i dag på mødet – var det som du havde regnet med?

Ja det var superfedt! Og det er fantastisk at se både så mange med og uden lærepladser, som simpelthen går med til at sige “det her, det er simpelthen det vi gør! Nu skal vi krafteddermame vise dem, at vi godt kan, og at vi godt vil vise, at de ikke kan løbe om hjørner med os.” Så opbakningen her på skolen er rigtig rigtig god.

Hvad er din holdning til diskussionen, om man skulle lukke skolen en dag eller flere dage? Hvad synes du, den viser?

Altså jeg kan godt se en idé i, at det skal være en uge eller 14 dage, men samtidig kan jeg godt se en idé i, at vi starter med at sige én dag. Derfra kan vi sige “hvordan er det gået?”, og så tager vi det over tre dage og vurderer det igen. Hvis det så går pissegodt og flere og flere melder sig på banen, så kan det jo være, vi holder den i 2 uger, som folk har snakket om.

Men det er bedst at tage den en dag af gangen, for hvis vi siger vi holder den i 14 dage, så kan vi risikere, at der er mange, der falder fra. Det at tage den en dag af gangen, det er pissefedt, og jeg tror der kommer rigtig meget opbakning, og jeg tror der er rigtig mange mennesker og elever på skolen, som simpelthen siger “det her, det er det som vi gør!”.

Har du en sidste kommentar?

Jeg synes, det her er noget, som alle elever burde gøre på alle skoler i Danmark. Det her er en ting, som alle bliver nødt til at bakke op omkring. Både hvis man har en læreplads eller hvis man ikke har. Støt op om dem, der ikke har, for i sidste ende er det her noget, som går ud over vores søskende, vores børn og børnebørn og os selv.

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen

Siden er vist 2184 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside