Socialistisk Arbejderavis
Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 5
Enhedslisten er blevet trukket til højre
Jesper Juul Mikkelsen
Interview med Mille Stockner
Hvad har du lært af lærerkonflikten?
Jeg synes, lærerkonflikten viste, at fagbevægelsen er for sløve, tøvende og uden saft og kraft. Vi kunne have vundet den konflikt, hvis fagtoppen havde turdet stå sammen og havde sagt stop. Dvs. hvis de havde varslet sympatikonflikt med det samme.
Fagtoppen er desværre alt for "klassesamarbejdende", og har ikke deres medlemmers interesser for øje, når de ikke vil vinde – men satser på forhandlinger. Man kan ikke forhandle med nogen, der ikke vil.
En enestående chance for at sejre blev forspildt – og jeg synes, at hele forløbet i lærerkonflikten med aftalt spil mellem Corydon/moderniseringsstyrelsen/KL var så groft, så jeg stadig ikke forstår, hvad fagtoppen betænkte sig på.
Så det er tydeligt at afstanden mellem fagbosserne og deres medlemmer er enorm.
Hvordan opfattede du Enhedslistens Årsmøde?
Enhedslistens årsmøde var en speciel oplevelse på mange måder. For det første fraværet af røde faner, der sagde mere end 1000 ord. Derudover blev en meget parlamentsfikseret og højredrejet linje cementeret – efter mine begreber.
Årsmødet viste for mig, at Enhedslisten har meget travlt med at blive det "pæne" parti, der ikke må risikere at blive korsfæstet i den borgerlige presse. Eksemplificeret ved det demokrati-papir, der blev vedtaget, der meget højtsvungent talte om, hvor demokratiske vi er, vel at mærke indenfor det borgerlige systems rammer – og hvor meget vi prøver at tilpasse os "borgerlige" normer.
At man kan stemme sig til socialisme – og at vi ikke må mene noget samfundsomstyrtende osv.
Og derudover blev de to folketingskandidater med mest revolutionær kant, siet fra på årsmødets endelige kandidatliste. Til trods for hæderlige urafstemningsresultater blandt medlemmerne.
Og 1. Maj protesterne?
Det samme gentog sig 1. maj, da Johanne Schmidt Nielsen og andre ledende medlemmer af Enhedslisten var ude med anklager efter folk, der tillod sig at vise deres utilfredshed med regeringens meget asociale politik.
Det viser, at når Enhedslisten taler om bevægelse og protester, så skal det åbenbart være i en meget snæver og meget pæn ramme, at den bevægelse/protest skal finde sted.
Vi må og skal være "pæne". Og jeg synes, at Johanne og de andre ledende figurer faktisk lod de folk, der viste deres utilfredshed, i stikken. For en god ordens skyld vil jeg sige, at jeg ikke går ind for at kaste ting efter folk eller anden voldelig optræden, som få enkelte tilsyneladende begik.
Hvis Enhedslisten fortsat skal være det venstrefløjsparti, man skal kunne fæste sin lid til i forhold til et opgør med kapitalismen, er det vitalt, at der bliver gjort op med den nuværende kurs og linje.
Enhedslisten skal transformeres om til et parti med langt mere udenomsparlamentarisk vægtning. Et parti der vil tage aktivt del i modstand mod regeringen og eliten. Dvs. lægge mere vægt på at aktivere og skole sine medlemmer, opbygge stærke faglige netværk og koncentrere sig om at opbygge modstand på arbejdspladser og uddannelsessteder og andre steder.
Og i min optik har projektet med at trække regeringen til venstre desværre kun resulteret i, at Enhedslisten er blevet trukket til højre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed