Socialistisk Arbejderavis
Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 11
Mellem venstreradikalisme og opportunisme
Kasper Pauli Pedersen
Undertiden konfronteres man af spørgsmålet: hvorfor er du aktiv i din fagforening? – eller hvorfor bruger I tid på hvad, der foregår i parlamentet, når de alligevel ikke er til at regne med?
Det er ikke svært at svare bekræftende i forhold til, at det er sjældent, at man kan regne med, at der holdes hvad, der loves i parlamentet, og fagforeningernes top har heller ikke altid den største troværdighed.
Gang på gang konstateres det, hvordan der primært forhandles forringelser hjem eller senest, hvordan Anders Bondo valgte en taberstrategi ved at lade lærernes kamp blive isoleret.
Skabe netværk
Det vigtigste er imidlertid ikke hvordan, levebrødspolitikerne eller fagbureaukraterne svigter – det er i virkeligheden oftere reglen end undtagelsen. Men det faktum ændrer ikke grundlæggende ved, at det er i fagforeningerne, at størstedelen af arbejderklassen er organiseret, og at det er heri, potentialet skal findes.
Marx sagde, at “arbejderklassens befrielse er arbejderklassens eget værk”. Set i det lys, er vores projekt større end at finde nogle, vi kan vælge som repræsentanter til at slås for arbejderklassen.
I det lys handler det nemlig om at deltage for at skabe netværk, deltage i og opfordre til aktiviteter. Tage politisk lederskab, samt indgyde til arbejderklassens selvtillid og tro på sig selv. Det handler det om i fagforeningen, såvel som når vi deltager i Enhedslisten.
Talerør
Er det så fuldstændig ligegyldigt hvordan, repræsentanter i parlamentet agerer indtil arbejderklassen træder sammen og laver oprør mod kapitalismen fra neden? Nej, og det er måske det, der adskiller os fra venstreradikalister.
Som revolutionære socialister mener vi faktisk, at det har betydning, hvad der foregår i parlamentet, og at parlamentet kan bruges som afsæt til at fremsætte arbejderklassens krav. Et eksempel kunne være kravet om dagpenge.
Kravet om 4 års dagpengeret og en halvering af genoptjeningsperioden er ikke særligt systemoverskridende – ja nogle vil måske hævde, at det er et kompromis. Det er sådan set ikke forkert, for set i et revolutionært perspektiv er kravet et kompromis.
Men på trods at nogle forsøger at opstille den stråmand, at vi tror revolutionen kommer af sig selv i overmorgen, er dette ingenlunde tilfældet – nej vi anerkender mellemstationerne, der kommer i kraft af udenomsparlamentarisk kamp for forbedringer her og nu.
Under de kampe er krav, der kan fremføres argumenter for i parlamentet og som kan rejse udenomsparlamentarisk aktivisme vigtige og har også et opbyggende potentiale – og ja i dette tilfælde er det faktisk krav, der kan vindes.
Kompromis eller studehandel?
Derfor bliver det også et problem, når vi ser Enhedslisten gå ud og sælge ud af egen politik. Kompromiser er ikke det samme som dårlige studehandler. Dårlige studehandler sælger arbejderklassen og kan vælte protester under opbygning.
Det er derfor opportunistisk, når en folketingsgruppe betegner lappeløsninger på dagpengeområdet som sejre. Det er opportunistisk fordi, en studehandel ikke peger frem mod en sejr, men derimod kan føre til passivitet og tabt håb, det kan altså virke som en kold klud i ansigtet på arbejderklassen.
Herom siger Lenin: “Enhver proletar er takket være den atmosfære af massekamp og skarp tilspidsning af klassemodsætningerne, hvori han lever, opmærksom på forskellen mellem et kompromis, der er påtvunget af objektive omstændigheder, et kompromis, hvis indgåelse på ingen måde formindsker de pågældende arbejderes revolutionære hengivenhed og beredvillighed til fortsat at kæmpe – og på den anden side et kompromis (læs: studehandel), som indgås af forrædere, der pukker på objektive omstændigheder for at dække over deres egoistiske interesser i deres fejhed og ønske om at stå sig godt med kapitalisterne.”
Foto: Sonny Andersen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed