Socialistisk Arbejderavis
Nr. 330 – 5. juli 2013 – side 6
Behov for en bred antifascistisk bevægelse
Bo Nielsen
Den 26. maj viste to ting. For det første det positive, at nazisterne er svage. For det andet, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang formår at mobilisere bredere udenfor ‘miljøet’.
Lad det være sagt med det samme; det var ikke kun venstrefløjens antinazistiske mobilisering, der gjorde den antimuslimske demonstrationsdag til en fiasko.
Fiaskoen var ikke desto mindre total, såvel målt på deltagere som i forhold til forsøget på at fremstå som et projekt for 'bekymrede danskere', der "bare" er imod moskeer. Alligevel kan antiracister og venstrefløjen ikke være tilfredse med hvordan dagen forløb.
37 heilende nazier på landsdækkende tv
I tre af de fire byer, hvor der var indkaldt til antimuslimsk demonstrationsdag, aflyste arrangøren i 11. time. Det der skulle have været “den store” demo, den som var indkaldt på vegne af Facebookgruppen ‘Nej til moskeer i Danmark’ på Københavns Rådhusplads – og som blev dækket på landsdækkende live tv – blev tilmed en gedigen fuser.
Til trods for 142.000 ‘likes’ på Facebooksiden og over 700 tilmeldte til demoen var sølle 37 demonstranter mødt op, og ifølge Projekt Antifa udgjorde disse “stort set kun kendte personer fra voldsberedte fascistiske grupper... det tidligere Dansk Front og Blood & Honour, DNSB, Danskernes Parti og RightWings.”
Det sølle opbud af nazister og racister fik nazi-lederen Daniel Carlsen til på sin netavis at argumentere for, at der er et stærkt behov for organisering af de "nationalistiske" kræfter i Danmark.
Svag antifascistisk modstand
Vi må ærligt sige, at moddemonstrationerne desværre heller ikke var overbevisende. Hvis den dag var udtryk for hvad venstrefløjen formår, når fascister skal forhindres i at demonstrere i gaderne, skal der til at ske noget nyt.
Hverken initiativet København Mod Racisme, som IS København var en del af, Enhedslistens eller det nystartede Antiracistisk Ungdom’s arrangementer formåede i nævneværdigt omfang at mobilisere bredt ud over ‘the usual suspects’. Kun ca 200-250 antifascistiske demonstranter deltog i selve moddemoen på Rådhuspladsen og endnu færre ved Enhedslistens demonstration.
Når det ikke lykkedes at mobilisere bredt, må vi som antifascister tage dette alvorligt og forsøge at finde ud af hvad, der må gøres anderledes en anden gang.
Bredde
Jeg tror, vi skal lade os inspirere af erfaringerne fra udlandet for at komme ud af “ghettoen”.
I Storbritannien har man formået at trumfe langt større højreradikale grupper og partier som British National Party og English Defence League ved at mobilisere den brede modstand mod nazisme og racisme, der findes i bydelene og arbejderkvarterene.
Antifascisters bedste kort er, at det store flertal i arbejderklassen hader nazismen. På den baggrund har det været en succes at inddrage civilsamfundet og lokale organisationer såsom ungdomsklubber, moskeer osv.
I både Storbritannien og eksempelvis i Göteborg i Sverige har antifascister haft succes med at kombinere det radikale i form af blokader af nazimøder og antinazistiske moddemonstrationer med en mere bredtfavnene og positiv kulturel mobilisering som initiativer a la ‘Love Music, Hate Racism’.
Enhedsfront og lokal opbygning
Hvis vi skal blive flere aktive antifascister i Danmark, må vi forsøge at opbygge en bevægelse som har sit center, hvor netop de mange har deres hverdag. Opgaven er at komme ud til skoler, universiteter, kulturforeninger, fagforeninger, fodboldfans osv. og få disse grupper med i et anti-racistisk netværk. Et netværk som har til mål at favne langt bredere end blot de politiske partier.
Vi vil derfor begynde diskussionen om hvordan, vi kan bygge en antiracistisk bevægelse, der er åben og inkluderende, men samtidig bliver politisk klar i spyttet. Med andre ord det, som den russiske revolutionære Leon Trotskij kaldte en enhedsfront.
Vi ønsker at lave koncerter mod racisme, vi ønsker at demonstrere mod politikernes racistiske tiltag, og vi ønsker at vinde opbakning til at smide fascisterne ud af vores byer, når de forsøger at stikke næsen frem. Fordi det skaber en mere sikker by, når fascisterne mødes med modstand.
Vi skal gå offensivt ind i diskussionen om østarbejderne og kræve ordnede forhold, vi skal forsvare muslimers ret til at være muslimer, vi skal skabe sammenhold, når magthaverne ønsker at splitte os. Vi lever i den dybeste krise siden 30’erne. Dengang endte krisen med fascisternes magtovertagelse og støvletramp. Denne gang skal skal det være anderledes.
Foto: Klaus B Jensen
Se også:
SAA 330: Alerta – udrykningsklar antifascisme
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed