Socialistisk Arbejderavis
Nr. 330 – 5. juli 2013 – side 13
Lægekonflikten
Hvem skal vi holde med?
Jakob Nerup
Nu skal de praktiserende læger og Danske Regioner forhandle igen. Holder vi med lægerne mod den nyliberale stat eller med skatteborgernes penge mod de grådige småkapitalister?
Det har været meget tæt på en konflikt mellem de praktiserende læger og regionerne, fordi lægerne i protest ville deponere deres ydernummer, som er forudsætningen for at du kan gå gratis til lægen. Nu skal der forhandles igen. Sandsynligheden taler for at der kommer et kompromis, men hvem skal vi holde med?
De praktiserende læger har fået mere end 261.000 likes på Facebook til “Bevar familielægen”. Deres kampagne retter sig imod Danske Regioners krav om øget styring af betalingen til lægerne, tildeling af flere opgaver, mere kontrol og dokumentation af patientarbejdet og en udvidelse af retten til at bestemme hvor en praksis skal ligge geografisk.
De siger, at de pålægges mere arbejde og kontrol uden at det kommer patienterne til gavn, og at konsekvensen er at den venlige læge med et nært kendskab til familien forsvinder. Omvendt siger Danske Regioner, at det er nødvendigt at få styr på udgifterne hos de praktiserende læger som stiger kraftigt. De vil pålægge lægerne flere opgaver uden at betale mere. De siger, at der skal bedre dokumentation for det udførte arbejde til gavn for patienterne.
De vil bestemme hvor en lægepraksis skal placeres, så alle danskere – også dem i udkantsdanmark – får en læge i nærområdet.
De har fået regeringen til sammen med Venstre at vedtage en forlængelse af den nuværende aftale, men også indeholdende de nye krav.
Hvad gemmer retorikken?
Politikernes intentioner handler grundlæggende ikke om hensynet til patienterne. Deres dagsorden handler om at gennemsætte den nyliberale økonomistyring som hærger de danske sygehuse i disse år. Her bruges enorme ressourcer på at dokumentere, registrere og kreditere, hvilket betyder at lægerne bruger under halvdelen af deres tid med patienterne. Samtidig vil de skubbe flere ud af hospitalerne og til behandling i nærområdet, fx på plejehjemmene hvor de praktiserende læger så skal tilse patienter.
Ikke fordi det af den grund er blevet billigere og bedre at drive hospitaler. Tværtimod vokser udgifterne til flere chefer, konsulenter og medicinalindustrien. Her hersker en verden af kontrol i stedet for tillid. Danske Regioner vil udføre denne model overfor de praktiserende læger, som skal udøve mere arbejde, mere dokumentation og skal kontrolleres mere.
Lægerne ønsker ikke mere dokumentationsarbejde eller ekstra opgaver, i hvert fald ikke hvis de ikke får flere penge. Politikerne vil løse et problem, som bekymrer mange af deres vælgere, nemlig at der i udkantsdanmark bliver færre læger og længere derhen. Det er en rimelig intention, men den rummer et problem, hvordan skal de lokke/tvinge lægerne derhen. For i udkantsdanmark er der mere arbejde og færre penge, fordi patienterne generelt er fattigere og mere syge.
De praktiserende læger fremstiller sig selv som familiens nærmeste og at deres indsats alene handler om at gøre livet mere trygt for dig og din familie. I mødet med lægen er det jo rigtigt, og der er fornuft i både den lokale og familie tilknyttede læge. Men kunne de ikke også være det, hvis de var helt almindelige offentligt ansatte til fast løn? Lægernes dagsorden er ikke så idealistisk endda.
Lægerne er grådige
Lægerne er ikke almindelige lønmodtagere, og derfor er deres kampskridt ikke en overenskomstforhandling. De er bedre sammenlignet med svineproducenterne og deres prisfastsættelse med slagterierne. De er ejere af egne klinikker, hvor al overskuddet går ned i deres egen lomme. De tjener penge, hver eneste gang de skriver en recept eller laver en behandling, så omsætning og ekstra behandlinger betyder mere indtjening.
De praktiserende læger er også belejret af en aggressiv medicinalindustri, hvor valget af bestemte produkter, giver lægen lækre kurser i udlandet og andre økonomiske fordele. En praktiserende læge tjener i gennemsnit 1-1½ million kr. om året.
I konflikten har lægerne flere gange tilkendegivet, at der kan laves kompromisser, hvis blot de kan tjene flere penge og få dækket udgifter til ekstra opgaver. Man kan ikke fortænke lægerne i, at ville forsvare og udbygge deres økonomiske liv på samfundets solside, det er jo logikken for minikapitalister. Men det er ikke sådan, vi kæmper for at det danske sundhedsvæsen skal fungere.
Vi ønsker at det skal være gratis. At det skal være drevet og styret af det offentlige, men ikke som en del af New Public Management. At man skal være ansat direkte af det offentlige. At det skal være lokalt og nært. Det skal samtidig være drift på tillid og behov frem for kontrol og profit. Og det er ikke det som driver hverken Danske Regioner eller de praktiserende læger.
Hvem vi holder med? Vi holder med patienterne mod nyliberalisme og grådighed.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed